Udsigt fra liggestol på Valtos Beach. Jeg har svømmet dagen lang og ind imellem lyttet til lydbøger. Det bryder jeg mig normalt ikke om, men lige her fungerede det fint. Jeg lytter til " En mand der hedder Ove" og jeg skiftevis ryster af grin og græder rørt. Jeg kan egentlig ikke lide Ove. Jeg kan ikke fordrage typer, som er overkorrekte, pernittengrynede og konstant rettende på andre i forsøget på kun at tiltvinge plads til deres egen virkelighed. Til gengæld kan jeg sætte pris på Oves trang til at gøre tingene ordentligt, om det så er hængningsforsøget, hvor der først skal måles præcist ud til krogen, som skal bores op med den helt rigtigtige rawplug. Og afdækningsplasten, som ikke skal opfange kropsvæsker, men sikre at politi, redningsarbejdere og senere ejendomsmæglere ikke laver ridser og skrammer i det velplejede gulv.
Vi får god motion, for vi går til stranden tidligt om morgenen. Vi går op igennem de små gader, helt op til den venetianske borg og ned på den anden side.
I går spiste vi morgenmad på en cafe før opstigningen og vi vinkede farvel til " det blonde Mæhæ", som Ove nok ville have kaldt passageren på luksusyachten O'leanna, som koster 120 000 € at chartre i en uge.
De sidste dage har vi bare fjollet rundt og været tilstede nu og her. Vi prøvede en fælles skønhedsbehandling med Doctor Fish. Det kilder. Stefan behøvede det nu egentlig ikke, for han blev bidt i knæet af en stor fisk, da han badede ved stranden.
Nu skal vi snart hjem. Hjem til lortevejr, dårligt fungerende offentlig transport og et skattesystem, som er det eneste danske, der minder bare lidt om Grækenland.
Vi klarer det jo nok, vi har lagt d-vitamin, gode grin og græsk venlighed på lager.
Vi håber, vi kommer igen en anden gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar