Nu igen?

Jeg læste, at nogen havde sendt Lars Løkke Rasmussen "et Tweed" - sig mig, har han nu fået nyt tøj igen?

Brevet

Kære Mor og Far!

Det gør mig ondt at bedrøve jer; men min Beslutning står fast, jeg gifter mig den 15 September med Niels Broe.

Alle de lyse barndomsminder er jeg taknemlig for og de gør det så uforståeligt at vi skal skilles på denne Maade; men efter mine Søskendes udtalelser kan det vel ikke blive anderledes.

Da I ikke vil se Niels Broe og jeg kun kommer i Følge med ham, beder jeg jer sende mig mine Ejendele og det der tilkommer mig.

Mine Søskendes og Jeres gode Vilje til at faa mig fra at følge mit Hjerte er sikkert velmenende; men det gør ondt.

Niels og jeg  har talt om alt - men vi kan ikke skilles, -vi vil nu ved hinandens Side dele Sorger og Glæder, og håber at finde den rette Vej at vandre.

De bedste Hilsener

og Tak for alt godt

Mary

Før jul gik jeg i gang med at skrive nogle små fortællinger om min familie,  jeg enten har fået overleveret eller selv husker, ned. Jeg nåede ikke at blive færdig, da andet måtte have min opmærksomhed. 

I det sidste indlæg, jeg skrev, om mine oldeforældre på mødrene side, nævnte jeg, at min oldemors eftermæle lød en smule nævenyttigt, at hun gerne blandede sig i sine børns forbindelser og havde store forventninger til, hvilke giftemål, de indgik. Den antagelse har jeg naturligvis bygget på, at jeg kender min mormors og morfars kærlighedshistorie. Min mormor var den yngste i børneflokken og tæt knyttet til sin far. Hun har ofte ledsaget ham på rejser og også ofte været med i København, når han var i Folketinget. Hun blev sendt til Børglum Kloster for at lære finere husførelse hos Familien Rottbøll, som min mor har fortalt, at min oldeforældre stod på venskabelig fod med. Man havde vist kort sagt haft visse forventninger om, at min mormor skulle gøre et godt parti, når hun indgik ægteskab.

Sådan kom det ikke til at gå. Min mormor traf min morfar, som var kørelærer og de forelskede sig uigenkaldeligt. På det tidspunkt boede min mormor ikke længere hjemme, hun ledede køkkendet på Oxholm Slot. Min mormors forældre og hendes søskende forsøgte at tale hende fra at gifte sig og har velsagtens stillet hende et ultimatum. Helt overraskende er det originale brev, hvor hun afviser dette ultimatum, nu dukket op.

 Jeg skal være ærlig, jeg tød en lille smule, da  Moster læste brevet højt for mig.

Det gik jo heldigvis godt. Min morfar var kørelærer, både privat og på Flyvestation Ålborg og sammen drev de en vognmands- og taxaforretning. Min morfar kørte og underviste og min mormor passede telefonen og ikke mindst regnskaberne med hård hånd. Og hvor pengene nok sad temmelig løst på min morfar, var min mormor hård som flint. De har ikke haft meget at slå til Søren med, men de supplerede hinanden godt og det endte lykkeligt.

Og heldigvis endte konflikten med, at min oldefar, Carl Sørensen, til sidst slog hårdt i bordet og sluttede fjendskabet. En aften, hvor han var alene hjemme, kaldte han dem begge over på Øland og her fik de talt det hele igennem. Og næste morgen meddelte han sin kone og min mormors søskende, at Mary og Niels nu indgik i familien på lige fod med alle andre og at denne, HANS beslutning, kunne der ikke ændres ved. Det var godt, han nåede at forsone sig med min mormor, for han døde jo som bekendt i 1937. Jeg husker ikke præcist, hvornår min mormor og morfar giftede sig, men brevet må være skrevet midt i 30'erne og derfor være lidt over 80 år gammelt.

Slut på ferien.

Jeg har holdt ferielukket et par dage her på bloggen.
Tiden er blevet brugt til at møblere lidt rundt på indlæggene. Nogle indlæg, jeg skriver i øjeblikket, er mest af privat karakter og er ikke interessante for andre end jeg selv. Nu har jeg fået sat det hele lidt i system og lavet et sted til de mere private skriblerier. Det har faktisk været en overraskende god oplevelse at skrive for sig selv. Jeg kan læse rundt omkring hos andre bloggere, at for dem har deres indlæg kun værdi i kraft af kommentarfeltet - jeg må blot konstatere, at for mig forholder det sig ikke sådan. For 15 år siden havde jeg en dansklærer - oh Captain, my Captain! - som lærte mig at bruge "tænkeskrivning". Hvis man er tvivl om, hvad man ved eller mener om et emne, så skriver man simpelthen ALT hvad man tænker i  10 minutter. Man må under ingen omstændigheder holde op at skrive. Det kan man få ret overraskende resultater ud af. Men metoden egner sig mest til privat brug. Nogle indlæg, jeg har skrevet, på det sidste, falder nok mest i den kategori :-)

Ferien er ved at være slut. Det har på godt og ondt været en god en af slagsen. Jeg fik genset Nordjylland og min familie. Der er svære ting, at forholde sig til i øjeblikket, men jeg er ved godt mod. Min Moster har valgt at leve efter Snurre Snup devisen: En eller anden dag, så dør jeg - men alle de andre, gør jeg IKKE!
Der sker andre gode ting i familien. Min bror har fået en kæreste, som vi kalder Tante Per. Ham har vi godt nok været heldige med, ham slipper vi ikke frivilligt igen.

Om lidt går det løs på jobbet. Her venter også store forandringer, som heldigvis sagtens kunne have potentiale til at blive rigtig gode.

Jeg er vist egentlig klar.

Ok...?

Mand kvæler sin kone, putter hendes lig i en kuffert og smider den i floden Maas. Fordi han ikke gad gå ud med affaldet....!!!???

Er det bare mig, men forekommer det ikke bare at være et lidt større projekt at skaffe sig af med et lig i en kuffert, end at bære en affaldssæk ud?

Nå. Jeg satser stærkt på, at Stefan ville være for doven til at skaffe mig af vejen...

Double Cheese Strata

Vi holder en rigtig dejlig hjemmeferie i øjeblikket. Vi hygger og spiser godt. Noget af det, vi spiser, er endda sundt. Andet er ikke.

I lørdags holdt vi et vældigt kalas. Vi havde inviteret Stefans bror på græske kalamares, græsk salat og oliven - masser af oliven. Andreas og jeg kunne passende fejre, at vores sommerferie er bestilt - vi to skal til Grækenland alene sammen. Stefans bror - og os alle iøvrigt! - kunne fejre, at han er i live. Han har kastet sig ud i noget eksperimentel behandling inde på Rigshospitalet. Han har altid været en af de heldige, som tåler kemobehandlingerne fantastisk godt. Den nye behandling er strengere og gør ham mere syg, men det er dog tåleligt. Det var en dejlig aften.

Vi fik Tiramisu til dessert. Andreas er endnu ikke gammel nok til at sætte pris på kaffesmagen, men jeg lavede et eksperiment. Halvdelen af fadets Savoviardikiks/ladyfingers blev vendt i Lumumba - kakaomælk og rom.Det gik helt sikkert an, var der bred enighed om. Antonio Carluccio ville få et bommesislag, er jeg sikker på. Men nu var han jo ikke ligefrem inviteret :-)

(- og ja, jeg gav min næsten 12-årige søn kage med rigtig rom i, men sådan er vi vist i min familie. Da jeg var barn i 70'erne nede i Baskerlandet hos min mor, fik vi børn sjældent sodavand, når vi var ude. Vi fik et fingerbøl rødvin i glasset, som herefter blev toppet op med danskvand, ligesom de spanske børn. Det er sikkert ikke sundt, men det er sodavand og andre sukrede drikkevarer heller ikke.)

resterne af middagen spiste vi til Brunch næste dag. Jeg lavede en slags Strata, som i dette tilfælde nok mere er en "breadpudding", fordi brødet og ingredienserne ikke ligger i lag, men blot er blandet sammen i en pærevælling.

Jeg tog en lille baguette og rev den i småstykker i et fad. Æggemassen blev lavet af 6 æg, ca 50-75 g fetaost, et ordentlig riv mild Danboost, en stor klat skyr og et par spiseskefulde vand til fortynding. I æggemassen kom en stor, finthakket rød peber, en rest skinkepålæg og champignoner i skiver. Jeg tilsatte ikke salt, kun peber. Æggemassen hældes over brødet, det hele blandes godt og trækker herefter ca 1/2 time før Strataen bages i ovnen v. ca 170 grader i ca 40 min.

Hvis man bruger hele skiver brød, skal de trække natten over i æggemassen, som skal være helt opsuget..

Det smagte rigtig godt, nærmest som en stor Cheese Sandwich. Men det er ikke hverdagskost.

Nogle af os gik en lang tur bagefter.

Det var en dejlig weekend.

Kalamares

Min yndlingsret i hele den vide verden er græske, friterede blæksprutteringe. Kalamarakia tiganita,som retten vist hedder på originalsproget, er noget af det mest enkle og alligevel er der så få, som kan tilberede den. Spanierne kan ikke, italienerne slet ikke. Skidt pyt, de kan så meget andet.

Hos Skagenfood kan man, når blæksprutter er i sæson og det er de lige nu, for en relativt billig penge få hele blæksprutter bragt til døren i kassevis. Det gjorde jeg sidste år og - når jeg nu selv skal sige det - endte jeg med en opskrift, som endte med at være bedre end langt de fleste versioner, jeg nogensinde har fået, selv i Grækenland. 

Gjorde jeg måske lige mig selv og min familie den tjeneste at skrive" the recipe to end all recipes" ned? Nej, det gjorde jeg ikke. Og nu kan jeg ikke huske det helt rigtige forhold mellem de forskellige komponenter i meldyppelsen. En af årsagerne til, at min familie har beordret mig til at få mig en blog igen, er netop, at jeg laver det nummer konstant. Jeg får en god ide, jeg afprøver den og når den så lykkes rigtig godt - ja, så glemmer jeg da alt om at skrive guldkornene ned. 

Nå, men først skal blæksprutterne renses og skæres i strimler, ca 1,5 -2 cm brede. Og nu kommer det første partytrick: Blæksprutteringene lægges i en skål og overhældes med Ouzo - eller Pastis, hvis det er det, du har - og herefter skal de trække 1/2 times tid i køleskabet. Eller indtil du har hvirvlet en græsk salat og lidt Tzatziki sammen, eller hvad du nu vil servere til. Bare rolig, de kommer ikke til at smage af lakrids, selv om det vist er den største trend udi madlavningen p.t. Alt skal lige have et strejf af lakrids, ikke? I think not.

Så skal du lave en melblanding, som blæksprutteringene skal vendes i, når de er taget op af alkoholbadet. Og jeg tror nok - tror nok! - at jeg på grund af en misforståelse kom til at bruge majsmel - hvilket viste sig, at virke bedre end både godt og fortrinligt.

1 cup (2 1/2 dl) fint majsmel

1/2 cup majsgryn

1/2 cup rasp - du kan endda bruge glutenfrit, hvis du spiller på det hold.

1-2 tsk salt

2 task løgpulver

1 tsk hvidløgssalt

1 tsk paprika

1 tsk cayennepeber

peber

Salt og peber er nødvendigt, de andre ting kan droppes, hvis man ikke lige har lyst.

Blæksprutteringene vendes i melet og steges herefter i mindre portioner i rygende varm - og den skal være varm! - olie i max. 2- 21/2 min. Jeg bruger en neutral olie, solsikke- eller majs.

Serveres omgående med citron- eller endnu bedre, limebåde.

Vi får se om det er det rigtige blandingsforhold, jeg husker. Der kommer et par kasser blæksprutter fra Skagenfood i dag. De skal gøres rene og så ender de portionsvis i fryseren og skal gøre godt, når vinterferien rigtig begynder.

Endelig ferie!

Endelig har jeg ferie, endda i hele 3 uger! Og jeg skal ikke lave noget som helst, bortset fra at hygge med Andreas og strikke. Ok, først skal hjemmet have en tiltrængt overhaling, januar har i den grad sænket rengøringsstandarden og nu er det for stygt.

Jeg har forskellige projekter på bedding. Jeg fik pludselig lyst til farver, mange farver. Jeg har altid drømt om at strikke et af Christel Seyfarths sjaler, men ikke om jeg gider betale 1200 kr for et kit, når jeg for det halve kan få BÅDE bogen " Kaffe Fassets pattern library" OG en masse forskellige farver og garnkvaliteter på udsalg til at supplere de rester, jeg allerede har. Der er garn fra snart sagt enhver online garnforretning her, ingen nævnt - ingen glemt!

Jeg skal strikke " Lottes blomstersjal". Mønsteret er Kaffe Fassets "Persian poppies". Det er helt enkelt og lige ud af landevejen. Jeg er efterhånden rimelig ferm til fair isle- teknikken, men jeg er ikke teknisk helt tilfreds med den første prøve, så det bliver en ommer. Det er et værre mas at strikke frem og tilbage i fair isle og samtidig tage ud og derfor forsøgte jeg mig meget hurtigt med strømpepinde. Men hvis det skal blive rigtig flot teknisk, er der vist ikke andet at gøre end at bide i det sure æble, indtil der er nok masker til at få arbejdet op på en rundpind.

I morgen - eller engang i nat - starter jeg forfra. Det skal nok lykkes!