tag:blogger.com,1999:blog-33557655243117314092024-03-14T19:01:15.655+01:00Bag om Udkantsdansen - postkort fra kantenHenriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.comBlogger218125tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-32243977595680094222023-12-11T21:01:00.002+01:002023-12-12T08:10:34.745+01:00Og så blev det hverdag.<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEg2Fs5pge7c7GOK8GwvvIuZmhX9tLWA80gtAgrzAoM9YuTRGlhCKd6Kz4Istai5tI9TekWJk9vq4ltvPicadZfHm2pH83M1Onbbs3mgTen2DFReIm7EJo0oNc6kt72kt1rLLScJNxP8YJT_bZQucr7NbdfQEhz7rkWebWrQct2hB6jKKhQd-UU5EEhWyqY" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEg2Fs5pge7c7GOK8GwvvIuZmhX9tLWA80gtAgrzAoM9YuTRGlhCKd6Kz4Istai5tI9TekWJk9vq4ltvPicadZfHm2pH83M1Onbbs3mgTen2DFReIm7EJo0oNc6kt72kt1rLLScJNxP8YJT_bZQucr7NbdfQEhz7rkWebWrQct2hB6jKKhQd-UU5EEhWyqY" width="400">
</a>
</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiXmryzPtBjDg50nbAvWG-DhMTMpOSEwdbkkgqRvxBfWeIbOokMXt4BDqlXuHajMDQmjD6V0WFI3ut-BrzY4iOSEg3etstKZ35HMo1iKB0UAvU1atrCDZ6Zy41TIrC_0tvr38xVebEgwF_ek84876ytc65ou3wuj7DJPZ3pITURr2jGVJ4-9s8ubg2vweY" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiXmryzPtBjDg50nbAvWG-DhMTMpOSEwdbkkgqRvxBfWeIbOokMXt4BDqlXuHajMDQmjD6V0WFI3ut-BrzY4iOSEg3etstKZ35HMo1iKB0UAvU1atrCDZ6Zy41TIrC_0tvr38xVebEgwF_ek84876ytc65ou3wuj7DJPZ3pITURr2jGVJ4-9s8ubg2vweY" width="400">
</a>
</div>Ok, jeg lød vist lidt som en overbegejstret jubelidiot i sidste indlæg, hvilket måske skyldtes en blanding af gensynsglæde og hospitalsdirektørens pep-talk. </div><div>Jeg undlader at gå særlig dybt ind i, at selvsamme direktør i sin velkomst til nyt personale ikke nævnte min faggruppe - han - sekunderet af et slideshow - nævnte sygeplejersker, læger, portører, rengøringspersonale, selv den person, som fejer fortovet fik en velkomst med på vejen.</div><div>Mangler der nogen? spurgte han, da han så, at en kæmpe gruppe midt i salen ikke havde rejst sig.</div><div>Tjoe. Jeg øver mig i IKKE at tage imod fornærmelser og i stedet grine af det. </div><div>Vintervejret har forskønnet mit ellers smukke nabolag, selv om det faldt temmelig uheldigt i år.</div><div>Uheldigt, fordi jeg havde en stærk intention om, at være færdig med juleforberedelserne i god tid og det milde vejr skulle bruges til en delvis udskiftning af vinduerne i huset. Stefan sætter dem i for mig. Da han så, at tilbuddet på 2 nye vinduer til køkkenet lød på omkring 25 000 kr med moms og montering, kan det nok være at han besluttede sig for at gøre det selv. For 18 000 kr fik jeg 4 spritnye bondehusvinduer, fabrikslakeret i de rigtige farver og et mindre vindue til badeværelset. 2 termovinduer til stuen med buede overkanter og i den rigtige størrelse har jeg i forvejen købt, næsten ubrugte, og selv renoveret og omhyggeligt malet. </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjdBTbAdwoULthqVXhqVFQa5TK8i6QJXh0UnMWnrnsSBGpgcDrOYCxkLyMzpQmxHqTkqTbd7M9GkAis4qeqq3mCj1B7isZ54Omwy1OIjoCIP-3rtw0EqpS1JoV4P5mV4j3UQslPpehSrCjEfWxx0Uh3TRlipYDZT79zfDtig4UB-eJFmZqj7Xpa_pYfvEs" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjdBTbAdwoULthqVXhqVFQa5TK8i6QJXh0UnMWnrnsSBGpgcDrOYCxkLyMzpQmxHqTkqTbd7M9GkAis4qeqq3mCj1B7isZ54Omwy1OIjoCIP-3rtw0EqpS1JoV4P5mV4j3UQslPpehSrCjEfWxx0Uh3TRlipYDZT79zfDtig4UB-eJFmZqj7Xpa_pYfvEs" width="400">
</a>
</div>Køkkenvinduerne sidder smukt og nu er der klar til at isolere væggen indvendig. Der skal lige nivelleres noget gulv og så ender det forhåbentligt alligevel godt med "skilsmissekøkkenet". Det har krævet lidt efterforskning at finde de rigtige materialer, som egner sig til bindingsværk, så trækonstruktionerne kan ånde og ikke får råd. Jeg er stadig fascineret over i hvor god stand egetræet er, når der bliver lukket op til det. Så langt, så godt.</div><div>Vinduerne er monteret med "tjæret værk" som isolering og fugerne med kalkmørtel, iblandet fæhår. Det er ikke smedens yndlingsbeskæftigelse, kan jeg hilse at sige. Ifølge Stefan er mørtel og træ nogle onde, onde materialer - metal derimod, det ved man, hvad er. 😁</div><div>Iøvrigt fik jeg årets bedste grin, da vi skulle skaffe fæhår og Stefan ringede til en kammerat, som plejer at være leveringsdygtig i stort set alt, og spurgte: " Har du fehår"? Der blev helt stille i røret, mens jeg i baggrunden brølede: FÆ! - FÆ! - FÆHÅR! Carsten havde hverken fehår eller fæhår og mit forslag om at barbere Stefan skaldet og putte det i mørtelen, faldt ikke i god jord!</div><div><br></div><div>De fine buede vinduer er et kapitel for sig. De erstatter et par gamle, formentlig ikke lige så gamle som selve huset, helt utidssvarende enkeltlags vinduer, som efterhånden mest hang der på renomeet. Ingen af os har haft lyst til at gå igang med opgaven med at fjerne dem og skære buen til, for frygten for, hvormeget af tavlerne, som ville falde sammen, var stor. Og først spændte corona ben, så kom frosten og muligheden for at mure op forsvandt, så det har været pænt angstprovokerende. </div><div>Det gik godt, nu er de sat i og næsten færdige, bortset fra, at det ene så skal laves om, for det sidder lavere end det andet. Jeg kan ikke betroes at måle noget som helst af vigtighed og er nærmest lidt talblind, men Stefan plejer at være særdeles omhyggelig og præcis. Ingen af os havde tænkt at egebjælken i bindingsværket sad lidt lavere end i den ene side, end i den anden side, huset er skævt og måske også sunket lidt - og selv om det ikke er meget, ser det helt forrykt ud! Det er så dum en fejl, som det kan være.</div><div>Jeg kunne have skreget, men nøjedes med at tude lidt. Det var en anstrengende dag, jeg havde været i nattevagt og præcis da vinduet var banket ud, opdagede jeg, at mit køleskab var gået i stykker! Lynhurtigt fik vi organiseret et nyt og hvis ikke det var fordi, vi ret tit minder om Gøg og Gokke i arbejdsprøvning, tror jeg vi kunne regere verden i fin stil.</div><div><br></div><div>Jeg havde glædet mig til at blive klar til jul i god tid i år, men trods alle gode intentioner sker det ikke. Men julegaverne er i hus, det meste af maden lige så og i år har jeg fri helt fra d 22 til d 30 december.</div><div>Og nytåret skal fejres på min nye afdeling sammen med en sygeplejerske, jeg engang læste hf og på sygeplejeskole med, så alt i alt er livet ret godt lige nu.</div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-28636255422150490392023-11-21T14:13:00.001+01:002023-11-29T13:43:35.698+01:00Sikke en måned!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEikhWCYXycvKmmg3pDa27yWa7sQHz2ETFr_ZIzkF1O_8b189VqGKLXSDtCqx4ixYLEDG_Dt37S5vAzZWmdlQ1atbdlDqujnoCeoXFSbLZELzn0XrZFTfkpMmQT3My3PoNe81K7iCfyNwr5RpF6bqw2fmRlBZvMETv7psi8LVH_ZAGHzS42hkhdJ-rdHEFg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEikhWCYXycvKmmg3pDa27yWa7sQHz2ETFr_ZIzkF1O_8b189VqGKLXSDtCqx4ixYLEDG_Dt37S5vAzZWmdlQ1atbdlDqujnoCeoXFSbLZELzn0XrZFTfkpMmQT3My3PoNe81K7iCfyNwr5RpF6bqw2fmRlBZvMETv7psi8LVH_ZAGHzS42hkhdJ-rdHEFg" width="400">
</a>
</div><div><br></div><div>November startede som tidligere annonceret med, at jeg forlod psykiatrien efter 5 år og vendte tilbage til somatikken på "mit" gamle hospital, denne gang i et nyt speciale, akut almen neurologi. </div><div>Det var meget vemodigt for mig, for jeg havde haft en masse drømme, visioner og forhåbninger til den psykiatriske sygepleje, som bare aldrig fik rum til at folde sig ud. Eller også var det bare mig, som ikke passede ind. Uanset hvad, var det en svær erkendelse at komme til, men da beslutningen var taget, var jeg også klar over, at det var den rigtige. Det var som at komme hjem, selv om introprogram i dagvagt, nyt speciale og nye, opdaterede retningslinjer og instrukser på sygeplejefaglige procedurer ofte har fået mig til at føle mig som en fisk på cykel. Selv om jeg i perioder er kommet i specialet som vikar, er det noget andet at være fastansat og forestille at kende specialet. Jeg føler mig ofte som en usikker klovn, men der er også forbedringer - og det holder jeg fast i 😁</div><div><br></div><div>Rigshospitalet har, udover nærmest at være en hel bydel i København, to matrikler og jeg har mit faste gang på matriklen på Vestegnen, hvor det meste af den medicinske neurologi har til huse, både med et spritnyt rehabiliteringscenter, som erstatter det, som tidligere lå i Hornbæk og en nyoprettet neurologisk akutmodtagelse, som åbner lige om lidt.</div><div>Rigshospitalet er specielt på på den måde, at det er hele Danmarks hospital og målsætningen er, at " være til gavn for den enkelte patient og hele det samlede sundhedsvæsen". Patienterne er ofte langt hjemmefra, både fra rigets randområder - Grønland og Færøerne - og andre dele af landet.</div><div>Da jeg stod ved indgangen på Blegdamsvej, hvorigennem der dagligt går 40 000 mennesker, hørte jeg pludselig en øredøvende larm og kikkede op - en redningshelikopter var ved at lande på taget. Og selv om man kun er en lillebitte del af det kæmpestore apparat, knap nok et tandhjul, men blot en skrue, så kan man ikke lade være at ranke ryggen lidt. Et eller andet sted i Danmark er et menneske kommet galt afsted og har brug for hjælp.</div><div><br></div><div>Nok om det. Det bliver et langt introforløb og det kommer til at kræve en del arbejde, at blive søstærk i en hverdag, som ofte er omskiftelig, kræver viden og ekspertise, selv på min lille plads.</div><div><br></div><div>I September startede jeg igen på studierne på buddhistisk universitet. Jeg har været væk fra det en periode og det var super godt at starte igen. Denne gang læser vi hjertesutraen, et af de centrale, ihvertfald for den gren, jeg tilhører, skrifter i buddhismen om tomhedens natur. Når buddhister taler om tomhed, menes der ikke "intethed", som vi opfatter ordet i vesten. Det er spændende, svært filosofisk stof og lægger sig tæt op af fænomenologien. </div><div>Jeg tænker, jeg skal have kurset et par gange, for jeg har ikke været verdens bedste elev, jeg er tyndt smurt ud i øjeblikket og nogle steder endda kun pletvist dækkende. Se nedenfor.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhvZZnG-C2l6ajbdu0OwrQ878_pHU5YDTTM1kOiNk1VlMgd3wSqSTK_W8YbvAL2QUae3EVezGZADOVOjYsEFf6K_FS3jEcO3Cao2tab3QZZfvPG9P3aNsn7qG_mAtvfWBV2cyhiAk-p4MiQ0hOgnKTSoYA6vi9OYj_MzLNOlFFT7oUwQCGIeeE5uapJS9k" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhvZZnG-C2l6ajbdu0OwrQ878_pHU5YDTTM1kOiNk1VlMgd3wSqSTK_W8YbvAL2QUae3EVezGZADOVOjYsEFf6K_FS3jEcO3Cao2tab3QZZfvPG9P3aNsn7qG_mAtvfWBV2cyhiAk-p4MiQ0hOgnKTSoYA6vi9OYj_MzLNOlFFT7oUwQCGIeeE5uapJS9k" width="400">
</a>
</div>I søndags blev der så for en kort periode spændt ben for det hele. Jeg kunne have grædt - hvilket jeg så også gjorde en lille smule - mest fordi jeg ved, min arbejdsplads er presset og mine hænder mangler, men også fordi jeg i denne uge går glip af en del, jeg gerne ville. Undervisning, den afsluttende psykologsamtale og tilflugtsceremonien på fredag. Øv, øv og atter øv.</div><div>Vi ser mange patienter med corona i øjeblikket. Ofte bliver folk med epilepsi indlagt, fordi de, trods de er velbehandlede, indlagt fordi de har fået et krampeanfald. Så bliver de lagt på en gangplads overfor kontoret, så vi kan observere dem og gribe hurtigt ind, hvis de får anfald. Og rigtig ofte viser det sig, at de har covid. På den måde smittes mange personaler og igen patienter og selv om det ikke længere regnes for en farlig eller livstruende sygdom, er det alligevel en belastning, både pga personale, som bliver syge og patienter med skrøbeligt helbred. </div><div>Jeg er nu ret sikker på, at jeg blev smittet af en anden, nyansat kollega, som åbentbart syntes det var en rasende god ide, at gå til introundervisning med hoste og snot stående til højre og venstre. Hun var syg, var hun. Hende vandt jeg pladsen ved siden af i 4 timer i et lille rum uden mulighed for udluftning. Jeg pippede lidt til hende om, at hun måske burde være blevet hjemme? Hun kvidrende blot løs om, at hele hendes afdeling var nedlagt af sygdom og jeg tænkte i mit stille sind, ja, og nu får du nedlagt alle de andre afdelinger også. Det er et ømtåleligt emne, vores kultur er at være loyal overfor arbejdet og vagtplanen, fremfor patienter og medmennesker.</div><div>Det var dagens lidt sure opstød. Heldigvis er jeg slet ikke så syg som første gang, men dog med feber og snot, så jeg ikke synes jeg kan gå på job. Jeg håber, jeg er klar og fit for fight om et par dage.</div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-20647378213593556982023-10-14T11:29:00.003+02:002023-10-14T11:33:30.700+02:00Windy & Blue<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjB68x1yXb2OxZJw7S4JZvmZ7N5iQt6GKLBzcsiw-tAfArEE8k7AGNCqF57YEho6h42zuKQejbnSsbrFzFE_XaSv_57sAVrYU4H670xso5yF6t1h_0VVqpe0wV9WqBYVCXsChBb-cKFuR2Z_qZ8I3b4igeIccI5khAQA86bP0yXCE9uGhUk0-i17si63d8" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjB68x1yXb2OxZJw7S4JZvmZ7N5iQt6GKLBzcsiw-tAfArEE8k7AGNCqF57YEho6h42zuKQejbnSsbrFzFE_XaSv_57sAVrYU4H670xso5yF6t1h_0VVqpe0wV9WqBYVCXsChBb-cKFuR2Z_qZ8I3b4igeIccI5khAQA86bP0yXCE9uGhUk0-i17si63d8" width="400">
</a>
</div><br></div>Det lyder mere trist, end det er 🙂<div><br></div><div>Jeg fik endelig syet sidesømmene på Helga Isagers model "Windy" - lige i tide til efterårs vejrets komme.</div><div><br></div><div>Jeg har svært ved at leve uden en blå sweater og Helgas model erstatter Marianne Isagers model "Blå", som bogstaveligt talt var slidt ned til sokkeholderne. Eller ihvertfald ærmernes manchetter.</div><div>Både barndomsveninde og jeg får minder om den selvkomponerede koboltblå patentsweater, jeg strikkede i firserne. Først brugte jeg den og så sled hun den helt ihjel de første år, hun læste på Ålborg Universitet Center. Windy er lidt mere i tråd med nutidens mode, ikke helt så voluminøs, bortset fra de patentstrikkede ærmer.</div><div>Ihvertfald er den blå og super let, trods det omfangsrige look. Jeg elsker den allerede og den kommer jeg til at bo i de kommende måneder.</div><div><br></div><div>Model: Windy</div><div>Designer: Helga Isager</div><div>Garn: Coast fra Holstgarn, en blanding af bomuld og uld & noget Kid Silk mohair med en tynd sølvtråd fra SmukSak garn.</div><div>Pindestørrelse: 1/2 nr større end angivet i opskriften - det er det nr, jeg skal bruge for at ramme den Isagerske strikkefasthed.</div><div>Str: Husker det ikke, men mener det er den mellemste.</div><div>Teknik: retstrik, patentstrik, italiensk aflukning, saddelskulder, fremhævede masker, German Short rows.</div><div>Ændringer: jeg strikker konsekvent ikke patent med omslag, hvis jeg kan undgå det - jeg strikker det, englænderne kalder en "Fishermans rib", altså patent uden omslag. Det er lysår enklere og giver samme resultat og gør sammenstrikningen af saddelskulderen så meget nemmere. Prøv det!</div><div>Det samme gælder for vendepinde, jeg gider ikke omslag og holder mig til de tyske vendepinde.</div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEj1-lTBg1LeRmu8eB7kuHh86HProibJ2AyivUMNwEvua2GxiN0GLTbLlh3F_pypZka6LaqUWsU1YoisvRp2KNbPHPIRVG-2KD-nJtSA_LX5mXSbLDM_-V4kwpdEGGEi5wIqZuYUNZcW1hSShU6VFmDsH0b94hpnbwPu3356pP1JIv8rgFZHxOOjFIWoFKc" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEj1-lTBg1LeRmu8eB7kuHh86HProibJ2AyivUMNwEvua2GxiN0GLTbLlh3F_pypZka6LaqUWsU1YoisvRp2KNbPHPIRVG-2KD-nJtSA_LX5mXSbLDM_-V4kwpdEGGEi5wIqZuYUNZcW1hSShU6VFmDsH0b94hpnbwPu3356pP1JIv8rgFZHxOOjFIWoFKc" width="400">
</a>
</div><br></div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-22606359984510332752023-09-30T09:15:00.003+02:002023-09-30T09:19:01.552+02:00At ride på livets bølger<a href="https://fb.watch/nnuwCnpW-3/?startTimeMs=2378">Riding the waves</a><div><br /></div><div>Der har været stille herfra. Der er sket store forandringer, så store at jeg slet ikke har kunnet sætte ord på indtil nu.</div><div>Stefan flyttede for 3 måneder siden. Vores relation har længe været under forandring og til sidst måtte vi erkende, at vi ikke kunne få enderne til at mødes og det kom til et brud mellem os. Der var ikke megen højstemt dramatik, men alligevel så et dybt og tungt indtryk i mig, at der gik nogle måneder, før jeg overhovedet var i stand til at sætte ord på det skete til andre end mine absolut nærmeste. Nu bor han i en lejlighed i byen, vi ses ofte og i det mindste er der vokset et solidt venskab ud af vore 17 år sammen.</div><div><br /></div><div>Alting forandrer sig. Jeg har aldrig været god til forandringer, for i mine tidlige år var forandring ofte lig med katastrofe. Den lektie er jeg ved at lære og jeg siger med vilje ikke, at jeg HAR lært den. 😉 </div><div>Men det går, alt andet lige, bedre på den front.</div><div><br /></div><div>Jeg har været sygemeldt fra jobbet en periode med stress og belastningsreaktion - det er ihvertfald, hvad psykologen, jeg går til, kalder det. </div><div>Jeg startede på job efter min ferie, i dagene efter det frygtelige knivdrab på en læge i psykiatrien skete. Efter endelig at have nået fuld sikkerhedsbemanding i nattevagterne, kom jeg tilbage til endnu en gang at opleve at bemandingen var skåret ned til to personaler, i stedet for normalt tre i akut, intensiv psykiatri. Samtidig var vores sikkerhedsvagt, som er en specialuddannet forebyggelsesinstruktør også sløjfet, ihvertfald for en kort bemærkning. Tilfældet ville at vi samtidig havde en patient indlagt, som tidligere har overfaldet både personale og medpatienter. I løbet af den arbejdsuge blev det så min tur. Vi nåede heldigvis at afværge overfaldet og umiddelbart efter følte jeg mig ok, min kollega var dog noget mere rystet og påvirket. Da jeg dagen efter mødte på job igen, havde patienten fået ordineret fast vagt - dog uden, man syntes det kunne være en god ide samtidig at øge bemandingen fra to til tre. Samtidig kørte de dyre skåltaler, mindehøjtideligheden og minutter af stilhed for de dræbte og sårede i psykiatrien og mantraet "det må aldrig ske igen!" føltes pludselig bizart skamredet.</div><div>Og så trak jeg stikket. Kastede håndklædet i ringen, hvilket nok er noget af det mest grænseoverskridende, jeg har oplevet. Jeg. Kan. Ikke. Mere...</div><div><br /></div><div>Jeg er for længst tilbage på job igen, men for nogle uger siden kom jeg til den erkendelse at jeg, set i lyset af alle hændelserne i denne sommer, har brug for forandring og en frisk start. Det er lidt lige som Sams bar: Some times you wanna go where everybody knows your name. And they're always glad you came..😉</div><div><br /></div><div>Så 1-11 er det tilbage til somatikken, til "mit" gamle hospital, denne gang i akut, almen neurologi.</div><div>Jeg er en smule rædselsslagen for alt det nye, jeg skal lære. En ting er, at komme i et speciale som vikar, noget helt andet er virkelig at mestre specialet. Men jeg trøster mig med, at eftersom de kender mig og selv ofte har opfordret mig til at søge, så er det nok ikke helt skævt.</div><div><br /></div><div>Så, forandringer - kom an! Jeg skal gøre mit yderste for at holde balancen.</div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-85257609977722453912023-05-24T12:15:00.002+02:002023-05-24T12:35:55.864+02:00Higgledy Piggledy's Vintage Tea Room<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEh8kGg3RoxB6xKgfoVh709S_ovp_IR3rgp7Q-t2w7X8ZWNCZ91J05x8Z4fTWPeou6AlNs5BbkVc1jFQYlK_ElISHTMbvxNsex-LAAWaQRgSlrL4fdG7CSohiJ6APRkOfhgbUjWEI7ul7wV6KH1_gh4GluuttFDiTUuGQF_6ykOjO8BYKwqAPfNRtLO_" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEh8kGg3RoxB6xKgfoVh709S_ovp_IR3rgp7Q-t2w7X8ZWNCZ91J05x8Z4fTWPeou6AlNs5BbkVc1jFQYlK_ElISHTMbvxNsex-LAAWaQRgSlrL4fdG7CSohiJ6APRkOfhgbUjWEI7ul7wV6KH1_gh4GluuttFDiTUuGQF_6ykOjO8BYKwqAPfNRtLO_" width="400">
</a>
</div><br></div>Vi har fået en engelsk tesalon i Nykøbing F. Den er ligger midt i byen tæt på torvet i et af byens ældste huse, <a href="https://youtu.be/0wHkPVMXUHo">Czarens</a> hus. Den er drevet af den engelske kvinde og tidligere skolelærer <a href="https://www.tv2east.dk/guldborgsund/engelsk-tradition-er-flyttet-ind-paa-falster-her-faar-du-kager-og-afternoon-tea">Alka-Lea Margerison</a>. Det er et fantastisk sted og jeg må indrømme at jeg, indtil flere gange nu, har fejret min 55 års fødselsdag der 😁, både med deres "Royal Afternoon Tea", som skal bestilles minimum 48 timer i forvejen, men også ved enkelte, spontane besøg direkte fra gaden. Det første er dejligt, men mest " Value for Money" synes jeg man får ved det almindelige cafebesøg. Måske kan jeg bare bedst lide store stykker kage? Det tror jeg nok, jeg kan. <div>Der er også forskellige frokost muligheder, pies og sandwiches, som jeg glæder mig til at afprøve.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEggPu4PZQ4N3uAkIoyLaQCPtH1c7UX4KjFr7WCFk4E3SWps4VICEalRjyrtti2fPY2vMLefmrJwVjUZbw_JOaailbA1GC_qvuI6L9i8u1nISwPLH05ZXUocjDGnFohhaf1_LKNrPAiMY5cB8rA52INGQKpouwEqz8ZyWsujpdGYH4AiluX8dBzs_42Q" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEggPu4PZQ4N3uAkIoyLaQCPtH1c7UX4KjFr7WCFk4E3SWps4VICEalRjyrtti2fPY2vMLefmrJwVjUZbw_JOaailbA1GC_qvuI6L9i8u1nISwPLH05ZXUocjDGnFohhaf1_LKNrPAiMY5cB8rA52INGQKpouwEqz8ZyWsujpdGYH4AiluX8dBzs_42Q" width="400">
</a>
</div>Royal Afternoon Tea med sparkling tea - det sidste kunne jeg blive svært forfalden til!</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiAOh83i837qfF2nJoLQsJK_TQjRAmmuIPj1OsL8xQNrLJjUtHyaGzkA-g8DVxDEsuEdSj_FHTdutHLAhgcb3urQKsScRJud6kfvSLD2JAtbYf_A--GHysgMQGGIS8Xz-EvfJGm7SAN1-TACCwgpC-l_8TuY5DDLOHBfAyfzS7gx41khgNq6rBQ1o4j" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiAOh83i837qfF2nJoLQsJK_TQjRAmmuIPj1OsL8xQNrLJjUtHyaGzkA-g8DVxDEsuEdSj_FHTdutHLAhgcb3urQKsScRJud6kfvSLD2JAtbYf_A--GHysgMQGGIS8Xz-EvfJGm7SAN1-TACCwgpC-l_8TuY5DDLOHBfAyfzS7gx41khgNq6rBQ1o4j" width="400">
</a>
</div>Det daglige kagebrød i cafeen</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhMqBxnX9PksJmpPbM2A6JXh9EbP-hk3lKgGPUmArQPgkyDMaI-Lrvwk3K7mRhDGyfdyS0hT5RyUDWc-PZO6_pQHEQZPg5yHRjcVdeVuD4Mt143MX1pio93S_T2j_2lZqDQWrX0HpILBoXbxLGdSM0-TM4HcxaPVWiDnkrf-W0c8FER5_DLB9CynQaH" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhMqBxnX9PksJmpPbM2A6JXh9EbP-hk3lKgGPUmArQPgkyDMaI-Lrvwk3K7mRhDGyfdyS0hT5RyUDWc-PZO6_pQHEQZPg5yHRjcVdeVuD4Mt143MX1pio93S_T2j_2lZqDQWrX0HpILBoXbxLGdSM0-TM4HcxaPVWiDnkrf-W0c8FER5_DLB9CynQaH" width="400">
</a>
</div>Den smukke cafe.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEh62Gr6camCJv5tUM6-OEC6dLJpyKoUDnYXrJgbrVzrYc7aSuhK79zO2cOcI3KRvYbOfMUQ2218OL5xVnx14os05H4nn0j24D0OAv3MRe3IJCyCnclO6Ph_Nt952dd0FMqSvkMkDGxo4ZtFxFepYLiTdZQpkngx6ipKylMwOYeV3-k4OjkG6nJYaOha" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEh62Gr6camCJv5tUM6-OEC6dLJpyKoUDnYXrJgbrVzrYc7aSuhK79zO2cOcI3KRvYbOfMUQ2218OL5xVnx14os05H4nn0j24D0OAv3MRe3IJCyCnclO6Ph_Nt952dd0FMqSvkMkDGxo4ZtFxFepYLiTdZQpkngx6ipKylMwOYeV3-k4OjkG6nJYaOha" width="400">
</a>
</div>Coffee Cake med te.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjofUep6yxyvmsu1VopkSEiXQCPhAb_iouoZkC5YYtM7QBLIw8V9zlYj3sTSWZPZ1E0nWTcawMMUAha0OB0CgWj2hlJDLQtOJ8LOceCS9XkEWc8MQgUZwSuRYaEmHU9JzVbyYqEYBtk4z7zkjgvRQMeSyy8nedaCwYWEEfyhSvhivPw8nFdGShhaPO-" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjofUep6yxyvmsu1VopkSEiXQCPhAb_iouoZkC5YYtM7QBLIw8V9zlYj3sTSWZPZ1E0nWTcawMMUAha0OB0CgWj2hlJDLQtOJ8LOceCS9XkEWc8MQgUZwSuRYaEmHU9JzVbyYqEYBtk4z7zkjgvRQMeSyy8nedaCwYWEEfyhSvhivPw8nFdGShhaPO-" width="400">
</a>
</div>Gårdsdagens fejring med trifli. Sådan en kande te koster 45 kr og der er til flere kopper. Vi bestiller en hver ud fra dagens tema og udvalg af 5 teer. Triflien kostede 40 kr, hvilket må siges at være overkommeligt, når man ser, hvad der betales for en kop kaffe rundt omkring.</div><div>Man kan følge Higgledy Piggledy's Vintage Tea Room på fb, hvor de lægger billeder op af dagens kager. Men det er på eget ansvar -kagebillederne har mere en en gang lokket os på en uforudset tur til Nykøbing f.</div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-90591131625279880042023-05-11T20:20:00.000+02:002023-05-11T20:20:49.946+02:00Tanker på en natlig hovedrengøring...... og omflytning.<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiI5msHdkak378hLyBjm_wDLa45axOSfWEV8jhMqofRPKjLXuaNGA9nD8asxRcxR7PEuIVnmzTfzKcJWPJIUrHHudrvr_UMr-IY8Yl_o-zFYt3r_BMXM5Tjq9vjfPnhqAaqVAAmjI7V47vqyhvEB6knmevZcb-hoImtmgcjEpVIHOPekTRLQUVkMFOb" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEiI5msHdkak378hLyBjm_wDLa45axOSfWEV8jhMqofRPKjLXuaNGA9nD8asxRcxR7PEuIVnmzTfzKcJWPJIUrHHudrvr_UMr-IY8Yl_o-zFYt3r_BMXM5Tjq9vjfPnhqAaqVAAmjI7V47vqyhvEB6knmevZcb-hoImtmgcjEpVIHOPekTRLQUVkMFOb" width="400">
</a>
</div><br></div><div>Jeg er igang med en længe tiltrængt hovedrengøring og omarrangering af vores dagligstue. Vi ligger stadig i et forfærdeligt byggerod, køkkenet er langt fra færdigt, og som man måske kan forstå, begynder hele scenariet at trække tænder ud. Vi stødte på nogle alvorlige fugtproblemer i en ydervæg, som det var nødvendigt at udbedre, før vi kan efterisolere indvendigt, hvilket så også blev besværliggjort yderligere, da den tykkelse i den type isoleringsplader, som egner sig til bindingsværk, var i restordre og havde en forventet leveringstid, som lå måneder ud i fremtiden. Dyyybt suk. Pladerne skulle ankomme i næste uge og så skulle vi gerne kunne komme videre. Vi pønser lidt på, at få gennemrenoveret husets elinstallationer, nu vi alligevel er igang, men det er en bekostelig affære. </div><div>Imens kan jeg så hygge lidt med dagligstuen og mit nyindkøbte arbejdsbord, som kommer til at erstatte flere andre møbler - jeg har et behov for at forenkle og rydde op og ud på dette tidspunkt i mit liv. Bordet er efter sigende et gammelt borgmesterbord, som har stået på Køge Rådhus, hvis den historie altså passer. Jeg tvivler lidt, men uanset hvad, så udfylder det mange funktioner for mig. Jeg glæder mig til, det bliver bedre vejr, så jeg kan komme rigtigt igang med at istandsætte det.</div><div>Uanset om man vil indse det eller ej, så ligger man jo en dag med stængerne i vejret og så vil det være rart for dem, man efterlader, at der er nogenlunde styr på ens efterladenskaber. Jeg er sandet til i for mange ting og nogle er lidt svære at give slip på, må jeg indse. Det bliver dette års projekt, har jeg bestemt. </div><div>På de sociale medier har jeg også været sandet til. Her har jeg også luger ud med hård hånd. På fb har jeg nu kun et par håndfulde venner, familie, som bor langt væk og som jeg gerne vil beholde kontakt med og så nogle nære venner. Andre, så som gamle kolleger og mennesker, som jeg aldrig ser eller deler betøringsflade med, har jeg slettet - hvilket mest handler om mig og ikke om dem. I perioder er min opmærksomhed all over the place og hvis jeg har for mange liv at følge med i, er jeg simpelthen for dårlig til at koncentrere mig og bruge min tid rigtigt. Egentlig ville jeg allerhelst slette mig på fb - jeg var på kortvarigt, da platformen kom frem, men hoppede hurtigt af og levede fint uden i 11 år - men jeg må også erkende at jeg er glad for at deltage i nogle bestemte grupper og i at holde en vis kontakt med nogle få. Derudover bruger jeg meget det, som hedder " Marketplace" til at købe og sælge brugt, bla borgmesterborde og den slags 🙂</div><div><br></div><div>Der er alt for meget arbejde ind over i øjeblikket og derfor tager tingene tid. Faktisk er det ikke helt rigtigt, jeg har lige haft en lang periode, hvor jeg ikke arbejdede ekstra og også havde en del fri - men sært nok, har jeg i sådanne perioder en vis tendens til at gå i stå og blot sidde og glo ud i luften. Jeg får mest udrettet, når der er lidt tryk på. Det er vist det, som på nydansk kaldes "at være i flow"...</div><div><br></div><div>Der går godt på jobbet, men det har været hårdt. Længe. Jeg er mentalt slidt, kan jeg mærke. I lang tid har vi kun været 2 på vagt om natten, selv om man normalt altid af sikkerhedsmæssige årsager er 3 på en lukket, intensiv afdeling. Jovist, vi har kun haft 10 patienter, hvor vi normalt har plads til 12 og vi modtager, grundet den lavere bemanding, heller ikke fra akutmodtagelsen om natten, eller løber til alarm. Min indvending er, at der jo sådan set kun behøver være en patient, som er dårlig eller farlig, før det bliver problematisk. Det er mærkværdigt at komme fra det nichespeciale i psykiatrien, hvor jeg arbejdede sidst, til en ganske almindelig intensiv, lukket afdeling. Jeg har været vant til at sikkerheden og bemandingen var i top og aldrig til diskussion, patienterne var måske nok mere personfarlige, men velbehandlede. På en afdeling som min nuværende kommer patienten ind af døren, nogle gange med politiet, og ofte uden vi kender det mindste til ham/hende. Det kan man gøre sig sine tanker om, men formodentlig bliver det ikke bedre. Heldigvis har jeg fået verdens bedste faste makker, en mand med irakisk baggrund, lidt yngre end jeg selv - he's my brother from another mother 😁. Og om lidt får vi en sygeplejerske på vores hold, som vi kender lidt til og som er stjernedygtig. Så fremad går det.</div><div><br></div><div><br></div><div><br></div><div> </div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-80766977599453696802022-12-25T10:00:00.001+01:002022-12-25T10:00:23.114+01:00Glædelig jul!Det lykkedes med hiv og sving at få sat et nødkøkken op og få tilberedt en slags julemåltid. Fordi tingene er anderledes i år, tænkte jeg at julemiddagen også kunne være det - så vi hoppede med på beat'et og flikkede sådan en slags Skandi-Christmas zusammen: Norsk juleribbe, svensk Janssons frestelse, Camilla Plums juvelsalat og en dansk risalamande.<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggiN9P7GbH2u8jGxu_cTNVES-JikR_X7nD_4WfGGr5JzHpi7rmepRmVTpZ82LLNuCgaYLJBiMkPS631LAnRbvlm44T4jV_N2FYPy0HOzpKVeJyYMhSgpguDXNhsMyLuSSSs7anl2U7yag/s1600/1671958818541986-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggiN9P7GbH2u8jGxu_cTNVES-JikR_X7nD_4WfGGr5JzHpi7rmepRmVTpZ82LLNuCgaYLJBiMkPS631LAnRbvlm44T4jV_N2FYPy0HOzpKVeJyYMhSgpguDXNhsMyLuSSSs7anl2U7yag/s1600/1671958818541986-0.png" width="400">
</a>
</div>Jeg har nu officielt overtaget mesterskabet i sprød svær fra min far, som var sindssygt dygtig til det. Han havde lært teknikken af min farmor, som var datter af en slagter og hele livet igennem hev den ene perfekte flæskesteg efter den anden af ovnen. Jeg er svært stolt af mig selv, hvis du ikke allerede har gættet det.</div><div>Ribben har den lokale slagter i SuperBrugsen Sakskøbing skåret efter mine anvisninger af noget lokalgris. Den vejede 4,5 kg og er skåret af kogestykket og benene er savet igennem i to lange spor på bagsiden. Den er dampet og stegt i ovnen i nogle urter, krydderier, Christmas Ale og vand i ca 5 timer og herefter er sværene puffet op ved høj varme. Den kostede lidt over 200 kr og der er mad til en hær eller ihvertfald til mange dage.</div><div>Det var en udsøgt, nem, og ikke mindst billig, succes og ikke sidste gang, jeg laver det stunt.</div><div>Jeg er sådan set frisk og klar til job mandag, men jeg er træt som et ondt år, så det var en meget stille og noget ussel jul, uden megen pynt og mange falbelader. Heldigvis er Andreas et meget positivt og venligt stemt menneske, som altid let, glad og gerne tilgiver sine forældres mærkværdigheder og mangler.</div><div>Jeg håber og satser på godt helbred og et færdigt køkken i det nye år. Håber du, som læste med, havde en dejlig jul med alt, du kunne ønske dig ❤️</div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-83729134178342885792022-12-21T07:03:00.001+01:002022-12-21T07:32:28.471+01:001/2 kvadratmeter sort jul<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTOTq0SrXOrM4UKcMcBpesjii1aRJvPQ4t2zQOG0SPiqEB2VEOn33unTbETProzCDLmlHEbUjIeXK7p6QM8F4ws-A2VlPq6kXYxYrhwYb9o1ZwL5kIsh7XOdSPLM33onAu0f5Id9NDduw/s1600/1671596093264207-0.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTOTq0SrXOrM4UKcMcBpesjii1aRJvPQ4t2zQOG0SPiqEB2VEOn33unTbETProzCDLmlHEbUjIeXK7p6QM8F4ws-A2VlPq6kXYxYrhwYb9o1ZwL5kIsh7XOdSPLM33onAu0f5Id9NDduw/s1600/1671596093264207-0.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div>Næsten alt er kaos lige nu, men det går trods alt til levesiden. Den er godt nok nasty, den her omgang. Jeg er stadig lettere rundforvirret, igår lykkedes det mig at gå i bad ...med hjemmesko på!<div><br /></div><div>Nå, men før alt det her gik løs, havde barndomsveninden gjort mig opmærksom på, at der på TV2 findes en svensk serie, nærmest en institution i sig selv, som hedder "Jul med Ernst". Hun var overbevist om, at det liiige ville være noget for mig. O boy, o boy...</div><div><br /></div><div>Hvis du altså ikke allerede ved det, så er Ernst Kirchsteiger en svensk indretningsarkitekt af østrigsk afstamning, som sammen med hunden Sherman har et årligt tilbagevendende tv program, hvor han viser, hvordan man med enkle midler og greb kan tæppebombe sin tilværelse lige lukt i juleland på nul komma 5. Der er 14 sæsoner på TV2 play og Ernst kører nærmest i døgndrift som en slags non stop julelydtapet her og det er så næsten det eneste jul, vi har. Der er noget beroligende ved Ernst, han har en slående lighed med Sean Connery, dog her iført striksweater og filttøfler. Det er en meget mærkelig oplevelse og Ernst vil for altid fremover være min go-to "hitta på man" (ikke Hitman, men det ku' Stefan godt finde på at kalde ham. At høre tyskeren prøve kræfter med det svenske sprog er hyleskægt).</div><div><br /></div><div>Urtepotten havde jeg malet med en rest kalkmaling før Corona ramte, men det krævede ikke megen energi at række armen ud af terrassedøren og smide lidt mos og et amaryllisløg og et granatæble i potterne.</div><div><br /></div><div>Dekorationen er ikke helt færdig endnu, jeg samler lige kræfter til de sidste udskejelser, men dette er indtil videre mit julerevir.</div><div><br /></div><div>(Man ku' ha' pudset vinduerne og tørret vindueskarmen af og guderne må vide, hvorfor havebordet står på højkant, men det gider jeg ikke tænke over...)</div><div><br /></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-56663282938277739492022-12-18T06:37:00.000+01:002022-12-18T06:37:03.312+01:00Juleslinger<p><br /></p><p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><br />For nogle uger siden var jeg igang med et indlæg, som jeg troede, jeg havde gemt som kladde - det havde jeg så ikke, ihvertfald kan jeg ikke finde det igen.<p></p><p>Jeg var blevet sindssygt forkølet og havde været nødt til at sygemelde mig, over hvilket jeg følte enorm skyld, ikke fordi jeg ikke regulært var syg, men fordi min afdeling er så hårdt spændt for og fordi aftenvagten, som også er min tillidsrepræsentant, blev enormt sur på mig i telefonen, da jeg ringede 6 timer før mødetid. </p><p>Det tværede jeg i indlægget så en del i, altså hvorfor jeg føler skyld over noget, som jeg rent faktisk ikke kan gøre for.</p><p>Bedre blev det så ikke i formiddags, da jeg, efter nogle feriedage, hvor jeg -udover et Ikea besøg og en tur i Harald Nyborg -har siddet stille hjemme på matriklen, igen måtte ringe med den kedelige besked: jeg er syg:</p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigshOPPmVyMLQdjrHR7k-9dvJ6urFe3DGARS4sQ9IvoJ3nMOpKQykRhcPWwHsbrJMJMEnblB3IQ-BYcfTbLEV95PsghGRlHKJrKUTzvsX4BytRzOOrsIekbK0ZTXCfg4wak95d0iF2WzQg2PWARzymPIfdovWFeNgogkeW7cLxnLUioH9e66QXmpBb/s4096/IMG_20221218_054000094.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4096" data-original-width="3072" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEigshOPPmVyMLQdjrHR7k-9dvJ6urFe3DGARS4sQ9IvoJ3nMOpKQykRhcPWwHsbrJMJMEnblB3IQ-BYcfTbLEV95PsghGRlHKJrKUTzvsX4BytRzOOrsIekbK0ZTXCfg4wak95d0iF2WzQg2PWARzymPIfdovWFeNgogkeW7cLxnLUioH9e66QXmpBb/s320/IMG_20221218_054000094.jpg" width="240" /></a></div><div><br /></div>Jamen, så blev det så min tur. Er vaccineret x 4 og alt det hejs.<div>Sådan noget møg. </div><div><br /></div><div>Jeg er ikke dødssyg, men noget syg. Håber ikke, jeg har nået at smitte nogen den ene nat, jeg nåede på job. Eller Stefan, som endnu tester negativ.</div><div><br /></div><div>Nå, men i indlægget skrev jeg også om, at julen med barndomsveninden var i fare. Hun er nyskilt, efter +25 års mønsterægteskab - iøvrigt på hendes daværende mands foranledning - og selvsamme er nu blevet totalt tvær i sværen over, hvor børnene, på henholdsvis 19 og 21 år, skal holde jul. Barndomsveninden var helt afklaret med at "børnene" skulle holde jul hos ham, som for en gangs skyld havde fri, og hans nye kæreste osv, og så ville hun dampe til Lolland hos os. Det lykkedes så Hr tvær i svær, til trods for at alt pegede i hans favør, at få forpurret det projekt, så "børnene" blev sure og ville hjem til mor. Så hun måtte aflyse og set i lyset af corona og køkkensituationen her i hytten, er det held i uheld.</div><div><br /></div><div>Det lyder jo unægteligt lidt trist, men jeg har faktisk lidt optur over det. Ikke at julearrangementet blev aflyst, men jeg har altid tilskrevet det nogle pænt negative karakter- og sociale træk at skændes om den slags og drage børn ind i konflikterne. Og jeg har altid været helt uhyrligt skamfuld over at Andreas' far og jeg- overvejende på hans foranledning! - sad og tværede i samme problematik oppe i statsamtet, som det hed dengang.</div><div>Nu har jeg så optur over, at det åbenbart kan ske for selv de bedste - og barndomsveninden og især nu tidligere ægtemand, var virkelig de bedste på det område, ihvertfald i min optik.</div><div>Der er fuld skrald på at dømme. Ikke særligt buddhistisk, I know.</div><div>Men hvor er jeg taknemmelig over, at Andreas' far og jeg ret hurtigt begge indså, at den vej kun førte lige lukt i grøften og besluttede os for, at vi begge elsker vores søn højere, end vi hader hinanden 😉</div><div><br /></div><div>The Royal Bingo må vente til næste år, eller en anden god gang. Vi havde ellers besluttet, at prins Philip måtte være "gamle Ole" og prins Henrik konsekvent skulle opråbes "Kongen af Danmark"!</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBPtTxPduvJLiHVkildiVshbuYFNeq_tdPcQ0eoNaaYc-dT1YampMP3ocWWABXm6Qkv3GTzEua1dBWgrv0EA8tHuB6yvJngNvnI_eThNK9YDYl0CP8RieJMBvt0fbeSf5jyZsXUuopihkXP7TDy4SQGpLp5nZ9cJ2Y-VNNNnhZsvCZcucqcbX_scYJ/s4096/IMG_20221207_145123723.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4096" data-original-width="3072" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiBPtTxPduvJLiHVkildiVshbuYFNeq_tdPcQ0eoNaaYc-dT1YampMP3ocWWABXm6Qkv3GTzEua1dBWgrv0EA8tHuB6yvJngNvnI_eThNK9YDYl0CP8RieJMBvt0fbeSf5jyZsXUuopihkXP7TDy4SQGpLp5nZ9cJ2Y-VNNNnhZsvCZcucqcbX_scYJ/s320/IMG_20221207_145123723.jpg" width="240" /></a></div><br /><div>Jeg har altid syntes, at de to herrers frustrationer med hensyn til titel var totalt latterlige, men jeg er jo så at sige heller ikke af ædel byrd. Jeg hørte engang Lakha Lamas kone fortælle, at når hun har ledsaget ham til hans hjemegn, hvor 100 000 tibetanere hylder ham som deres religiøse overhoved og en bodhisattva, så måtte hun også gå bag ham og bukke sig for ham og hun sagde: Det har jeg intet som helst problem med, jeg har giftet mig med et menneske, som er så fint og godt, at jeg sagtens kan bukke for ham! </div><div>Det burde de to herrer have tænkt på, før de giftede sig. Moralen må være, at man ikke skal gifte sig med et menneske, hvis kvaliteter man ikke kan bukke sig i støvet for.</div><div><br /></div><div>Det var et kæmpe sidespring. Vi må se, hvad ugen bringer og hvordan julen kommer til at forme sig. Den største julegave er nu allerede kommet for et par uger siden:</div><div><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgf8WCIjhasvBr1ErAmZvcZV4GbCQ9ZS_jtib0HOLeg7WziPdtqvE64J2drvrWaiVWQvZZ_snr9LJGjwWirhU64ZwF8D6XGWN0xAfsLtwa4tIQXLOvDReapzr6MeaSGLRBReuib3eNfIcKuvnWT2rxR-xnC7tLUAeVAgByanzDzU6VBUFbAhGSQQErm/s4096/IMG_20221208_123001356.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="4096" data-original-width="3072" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgf8WCIjhasvBr1ErAmZvcZV4GbCQ9ZS_jtib0HOLeg7WziPdtqvE64J2drvrWaiVWQvZZ_snr9LJGjwWirhU64ZwF8D6XGWN0xAfsLtwa4tIQXLOvDReapzr6MeaSGLRBReuib3eNfIcKuvnWT2rxR-xnC7tLUAeVAgByanzDzU6VBUFbAhGSQQErm/s320/IMG_20221208_123001356.jpg" width="240" /></a></div><br /><div>Vi har simpelthen varmt vand igen!</div><div><p><br /></p><p><br /></p></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-12518892493920749712022-11-25T17:17:00.001+01:002022-11-25T17:17:05.493+01:00Tingenes tilstandSiden sidst har jeg i større og større grad følt mig hensat til min barndom i 70'erne og min ungdom i "fattigfirserne". Aktiemarkederne crasher, inflationen - eller stagflationen er det vel snarere - farer til himmels sammen med energipriserne. Kan det snart blive værre, tænker man? Det kan det. Det kan altid blive værre, tænker jeg med et fatalistisk grin, hvilket ikke skal tolkes negativt, tværtimod - jeg har meget at være taknemmelig over. I det mindste sidder jeg ikke uden varme og mad med en flok børn i Kherson, Ukraine med en mand og søn på slagmarken. Set i den sammenhæng, er alting jo luksusproblemer. <div>Heldigvis er de fleste problemer selvskabte - vi sløjfede det gamle oliefyr i forsommeren og det er meningen vi skal have installeret noget luftpumpe-værk af en art. Når vi nu var igang kunne vi lige så godt tage livtag med det gamle og helt udtjente køkken, mure væggene op igen og isolere ydervæggene mod fugt og kulde. Vi mangler lige den sidste væg og et besøg af en vvs mand, så vi kan få varmt vand også.Og have installeret det nye køkken, som står og tripper utålmodigt. Det.bliver.godt.engang.-ikke nødvendigvis.mens.jeg.lever. Indtil videre er det her virkeligheden:</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho_8aQH4JzZDvSXJnowqfJKxvteCKDpcDmtFv4_w8ez1DgwQfZalzGx5FdSsw6sePEV1qVihwxuSOCNaEtdI-QMTiQe6-OFrd3iO9EIcSbkfR6Ql_vp6U72PK5b4zaKhSrIiU94ashGGg/s1600/1669393022270120-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEho_8aQH4JzZDvSXJnowqfJKxvteCKDpcDmtFv4_w8ez1DgwQfZalzGx5FdSsw6sePEV1qVihwxuSOCNaEtdI-QMTiQe6-OFrd3iO9EIcSbkfR6Ql_vp6U72PK5b4zaKhSrIiU94ashGGg/s1600/1669393022270120-0.png" width="400">
</a>
</div>Væggene er 223 år gamle og det er interessant at se, hvor velbevaret træet er.Til gengæld virker det som om at murværket mest består af kalkstøv og havregrød, eller lignende solide materialer...Mon det bliver jul i år?</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_9wUbOO1rtsF2gA_8FoPeCpB_CkIHg5RqGVGta-V-4QwBuvP5yR-usSOHNjvkOYVcxTniOh6AyI8qBRBdEY-jkl_QzJNE-AVVSbzGEFadAQlwwYXrx6voZRXkkoY0IhquMlyrP1YByaI/s1600/1669393019558648-1.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_9wUbOO1rtsF2gA_8FoPeCpB_CkIHg5RqGVGta-V-4QwBuvP5yR-usSOHNjvkOYVcxTniOh6AyI8qBRBdEY-jkl_QzJNE-AVVSbzGEFadAQlwwYXrx6voZRXkkoY0IhquMlyrP1YByaI/s1600/1669393019558648-1.png" width="400">
</a>
</div>Det bliver altid jul og som nævnt er ganske mange problemer selvskabte. </div><div>Det nye arbejde går..sådan..ok. Lønnen er fin, transporten kører som smurt - uheldigvis røg vi ind i en så voldsom opsigelsesrunde, at vi til sidst kun var 5-6 sosu assistenter tilbage og verdens bedste afdelingssygeplejerske gav op. Der tudede jeg godt nok lidt, men har fundet kampånden frem og sammen med mine få tilbageværende kolleger og en ny ledelse accepteret en kriseplan, som godt nok lader meget tilbage at ønske, hvad angår sikkerhed, især for os om natten. Vi må se, hvordan det går - nogle dage ser det ud til, at der vokser noget godt og smukt op af ruinerne, andre dage not so much.</div><div>Jeg er gået helt bag om dansen på anden del af kurset i buddhistisk psykologi. Jeg føler mig som verdens sløjeste og ikke mindst sløve studerende - men hey, der er masser af øvelse, som min lærer smilende konstaterede, da jeg traf hende til et arrangement i sommer. Og det har hun ret i. Det er som om, jeg lige nu bliver konfronteret med de ting, jeg frygter mest og ikke mindst de arketypiske personer, jeg normalt bukker under for. Alligevel står jeg nogenlunde fast på mine ben og humøret er, omend ikke ligefrem ekstatisk, så dog nogenlunde positivt og optimistisk. </div><div>Så alt i alt er livet ok.</div><div> </div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-49900978499503930712022-03-06T08:25:00.003+01:002022-03-06T22:07:38.474+01:00Siden Sidst- er der udbrudt krig i europa. Jeg har tusinde ord, men kan ikke rigtig skrive dem. Jeg nøjes med at konstatere at det ser ud til, at Putin ikke er den eneste, som har mistet forstanden. Og nej, jeg kan ikke fordrage Putin, men jeg er rystet i min sjæl over mine medmenneskers og politikeres krigsiver, historieløshed, særlove for flygtninge vi bedre kan lide end andre og den manglende vilje til forsøg på deeskalering. Jeg er rystet over det tyske paradigmeskift og naiviteten med hensyn til sanktioner som våben. Måske finder jeg en dag de rigtige ord for, hvad jeg egentlig tænker og føler, men lige nu er jeg bare... sjælsrystet. <div><div><br /></div><div>- er Andreas fyldt 18 år. Smukke, smukke menneske. Vores historie startede så turbolent og er der noget, jeg er taknemmelig for i dette liv, så er det at hans far og jeg for mange år siden trods alt blev enige om, at vi begge elsker ham højere, end vi hader hinanden 🙏</div><div><br /></div><div>- har jeg fået et nyt job med bedre løn for mine kompetancer. Nogle ting er værd at kæmpe for, men visse kampe er livet for kort til. Og den her valgte jeg fra. Har fået flere jobtilbud siden, så mentalt er jeg egentlig allerede videre med selvfølelsen i behold og ønsket om alt godt til mine gamle kolleger, patienter og ledelse. </div><div><br /></div><div>- er jeg godt igang med det nye kursus hos buddhisterne. Det handler bla om, hvordan man kan vælge at udvikle sig gennem mødet med besværlige personer. Det er der rig mulighed for at øve sig i lige pt, skulle jeg hilse at sige. Jeg har måttet tage den tunge beslutning, at følge det meste online, da det nye tidspunkt passer vildt dårligt i forhold til mine nattevagter. </div><div>Blev i den forbindelse ramt af noget instant Karma - når man pjækker fra buddhist for at sove, bliver man åbenbart vækket af et Jehovas Vidne, som hamrer hårdt på ens dør OG lægger besked på telefonsvareren om en lys fremtid, han synes vi to skal ha' sammen. Hvis der også havde ligget et eksemplar af "Vågn op!" i postkassen, var jeg død af grin. Bogstaveligt. </div><div><br /></div><div>- er jeg himmelfalden over, hvor heldig jeg egentlig er lige nu på næsten (se punkt 1) alle områder. <br /><div><br /></div></div></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-12463253445492698032022-02-04T00:55:00.001+01:002022-02-04T00:55:02.986+01:00Endelig friugeJeg har haft et par ekstravagter, så min friuge starter først nu og bliver lidt kortere end ellers. Det er ofte, jeg har et par ekstravagter, men så plejer det at være i et helt andet regi end min normale arbejdssituation. Denne gang har jeg været på mit normale job, sygefraværet er stadig højt og psykiatrien er tung i øjeblikket.<div>Vi er flyttet i nye rammer, vi får nye og meget dårlige patienter. Personalegruppen er udvidet og stor og vi har endnu ikke helt lært hinanden at kende og mangler også at finde fælles fodslag i behandlingerne og de strategier, vi lægger og arbejder med hos den enkelte patient. Vi har oplevet alvorlige hændelser og handlinger, som stadig mangler at bundfælde sig.</div><div>I alt dette er det ofte svært at være den bedste version af sig selv og jeg prøver at huske på, at det både gælder for mig, men også for alle andre. Nogle dage har jeg lyst til at løbe, alt hvad remmer og tøj kan holde, tilbage til somatikken, hvor sygeplejehandlingerne ofte er mere instrumentelle, praktiske og konkrete og baseret på det, vi kan måle og veje.</div><div>Det er dejligt at corona og covid-19 er på retur og ikke giver så alvorlig sygdom. Til gengæld rejser sig nye problemstillinger, både her og ude i verden med faldet af restriktioner og begrænsninger, fordi så mange bliver syge. I går måtte Stefans arbejdsplads fyre 24 medarbejdere. Han arbejder i industrien og med produktion og ordrer er der masser af, men fordi sygefraværet er enormt i produktioner i udlandet og i transportbranchen, kan firmaet ikke få de delkomponenter, de skal bruge i deres produktion, og dermed kan de ikke efterkomme efterspørgselen. Det ser ud til, at det også er gået op for dansk industri, som ellers har råbt og skreget på genåbning, at det heller ikke er omkostningsfrit at åbne og lade smitten rase. Man kunne ønske, at samme erkendelse nåede de mange borgere, som virker ret så skræmmende og voldsparate i deres ytringer hvad angår at klynge medlemmer af regeringen op i nærmeste lygtepæl. Men det er nok for meget forlangt. Corona og covid-29 har revet befolkningen godt og grundigt fra hinanden. </div><div><br></div><div>I denne uge vil jeg nøjes med at glæde mig over:</div><div><br></div><div>At Stefan ikke mistede sit job i denne omgang. </div><div>At stormen Malik kun raserede en lille del af vores tag, som alligevel skal udskiftes. Og at det ser ud til, at vi selv kan fikse det for en relativt billig pris og på forsvarlig vis. </div><div>At <a href="https://nyhederplus.dk/112/muligt-gennembrud-i-sagen-oeksemand-fra-roskilde-anholdt">politiet</a> har anholdt en formodet gerningsmand til de hændelser, som de sidste dage har gjort arbejdet for mig og mine kolleger umådeligt utrygt. </div><div>At der på mandag starter et nyt kursus i Mindtraining, som jeg er tilmeldt. </div><div><br></div><div>Alt i alt er der meget at være glad og taknemmelig for, så jeg vil bruge de næste dage på at forsøge at hvile i den tilstand. </div><div><br></div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-55123847916026063752022-02-01T21:28:00.001+01:002022-02-01T21:51:05.100+01:00Omsorg eller service? Ofte ender indlæggene her med enten at handle om corona eller buddhisme. Det er egentlig ikke tilsigtet, for jeg har mange andre interesser, hvoraf de fleste desværre de sidste par år har været lagt i mølpose. Rejser eller Berlinture har der ikke været mange af og strikketøjet er jeg lige nu gået i stå med, men dog så småt begyndt at interessere mig for igen.<div><br /></div><div>Så er der arbejdet tilbage. Jeg arbejder i psykiatrien og brænder ofte for at skrive om den sygepleje og de udfordringer, jeg møder der. Desværre er det sådan, at jeg arbejder i en speciel gren indenfor psykiatrien og endda på en helt speciel afdeling, som er den eneste af sin slags i hele Norden. Min afdelingssygeplejerske og afdelingens psykolog og overlæge er lysende, klare ildsjæle indenfor dette felt. Afdelingssygeplejersken så i sit virke som sygeplejerske i psykiatrien et behov for netop en afdeling som denne, og års masen og skubben til systemet har for nogle år siden virkeliggjort hendes vision. </div><div>Desværre kan jeg ikke skrive meget om det. Vores ledelse anbefaler på grund af risiko for personfarlig kriminalitet, at vi ikke deltager i offentlig debat overhovedet, holder vore profiler på sociale medier lukkede og endda lever med hemmelig adresse. Det gør jeg nu ikke, for jeg nægter at leve som var jeg hemmelig agent, men den nye sundhedsplatform, hvor lægejournalen og Sygeplejejournalen er smeltet sammen, og log oplysninger giver patienterne vore fulde navne, så snart vi har åbnet den eller skrevet i den, er lidt af en udfordring indenfor dette felt, hvor ganske mange patienter har en diagnose, som indebærer forestillinger om forfølgelse og fejltolkning af andres motiver. </div><div>Det, som tiltalte mig ved netop dette job, var, at jeg oplevede at afdelingen havde en klar vision om at yde en omsorgsbaseret, psykiatrisk sygepleje. Vores patienter har ofte meget tidlige og alvorlige omsorgssvigt med i bagagen. De har ofte oplevet vold og overgreb og derfor er de også i stor risiko for det, psykologerne kalder "viktimisering", altså i samspillet med andre at blive ofre og udnyttet. Forløbene er meget langvarige og og vi arbejder på at minimere tvang og magtanvendelse, som jo ofte opleves som endnu et overgreb og et stort indgreb i den enkeltes autonomi og følelse af at have selv- og medbestemmelsesret i eget liv.</div><div>Helt kan det ikke undgås, for patienterne er ofte meget syge, selv om det ikke altid ved første øjekast ser sådan ud.</div><div>For mig er det vigtigt, at jeg i omgangen med patienterne og i forsøget på at mindske deres mentale lidelse og nedtrappe konflikter, både indre og ydre, har andre handlemuligheder end sederende medicin, bæltefiksering og kompromisløs grænsesætning. Den gammeldags "betonpsykiatri" - som faktisk ikke ligger så langt tilbage og som visse steder til dels desværre stadig eksisterer - hører jeg ganske enkelt ikke til i. For mig er omsorg et centralt begreb i sygeplejen også den psykiatriske og lige netop der, hvor sygeplejen kan noget helt særligt i kraft af sig selv. Vi er naturligvis også lægens og andre faggruppers samarbejdspartnere og samler data, observerer og udfører de tiltag, som læger ordinerer og andre faggrupper anbefaler. Faktisk oplever jeg ofte, at det er den rolle omverdenen og andre faggrupper ser os i og desværre er der også nogle iblandt vore egne faggrupper, som lægger mest vægt på den lange strøm af praktiske gøremål, der er omkring en patient, højest. Problemet er nok, at omsorg som fænomen og begreb er upræcist, for hvad vil det sige at yde omsorg eller at en relation er præget af omsorgsfuldhed? </div><div>Heldigvis er der jo højtuddannede fagfolk indenfor sygeplefaget, som har beskæftiget sig med at beskrive omsorg i sygeplejen og relationen mellem patienten og plejepersonalet. Det er mig, som bruger ordet "plejepersonalet", for sygeplejeteoretikere er jo i sagens natur grundlæggende sygeplejersker, men vi er jo andre faggrupper ansat i psykiatrien, som også har en relation til patienten. De fleste ved, at der er sosu assistenter, men de seneste år er der kommet endnu flere faggrupper til, som arbejder i plejen på lige fod med os andre. Der er ergoterapeuter, fysioterapeuter og nu også pædagoger. Sygeplejersker og sosuassistenter, oplever jeg, har en fælles forståelse af, hvad begrebet omsorg er i vores fag. Vi kan være uenige og diskutere, hvad, der i de enkelte patientforløb er den bedste måde at yde omsorg på, er. Men referencerammen er trods alt fælles. Helt anderledes kan det gå, når diskussionen opstår mellem forskellige faggrupper. Jeg har fornylig fået en ny kollega, som er socialpædagog og helst vil arbejde om natten. Pædagogik er et støttefag på min uddannelse, men det er ikke et voldsomt dybt kendskab til de bagvedliggende teorier og metoder, jeg har.</div><div>Jeg oplever, at det giver nogle sammenstød i forhold til den måde, vi med vore forskellige briller, opfatter patienternes problemstillinger og vælger at handle på dem. Ikke fra min side, men jeg er uforvarende endt i et stormvejr, som jeg ikke helt kan begribe eller finde ud af, hvordan jeg skal løse. </div><div>Jeg ville normalt sagtens i forhold til min generelle tavshedspligt kunne give en dybere beskrivelse af problematikken, men grundet de tidligere beskrevne hensyn, vil jeg lade være med dette. Det ærgerligt, for det er egentlig en vigtig debat at tage, især i psykiatrien, men jeg vil prøve at koge problematikken ned til et enkelt eksempel:</div><div><br /></div><div>Jeg har en patient, som ofte først på natten får <a href="https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-5-2018/kan-jeg-fa-noget-af-det-der-ole-lukoje-stov">ballstick massage</a>, altså får rullet forskellige dele af kroppen med et fast tryk fra sådan en orange bold med pigge. Det er ikke et tiltag, som jeg bare sådan lige har fundet på selv, både vores psykolog, vores fysioterapeuter og ergoterapeuter anbefaler dette tiltag hos patienten for at afhjælpe visse problemstillinger og har også lavet forskellige instruktioner og videoer, som viser hvordan. </div><div><br /></div><div>Når jeg kommer ud fra patienten siger min kollega ofte, nærmest med en hovedrysten og et lille smil: Altså, Henriette, du servicerer og servicerer patienterne...det er altså meningen, patienterne skal sove. </div><div><br /></div><div>Og det er jo rigtigt, det skal de helst. Det skal man ikke være Sherlock Holmes for at udtænke. Hvordan man så får et menneske, som er opfyldt af lidelse og smerte til det, siger min erfaring, ikke er gjort med blot at beordre "sov".</div><div><br /></div><div>Jeg synes snart, jeg har gjort alt. Lige lidt hjælper det, at jeg forsøger at formidle, at dette tiltag er anbefalet af flere forskellige fagkapaciteter i afsnittet. Lige lidt hjælper det, at jeg forklarer, at det ikke er en Wellness massage, jeg giver, men at jeg bevidst beroliger patientens aktivitetsområde i hjernestammen ved at stimulere det proprioceptive sansesystem, altså muskel led sansen, og derigennem hjælper patienten til at regulere sin arousal, hvilket nedsætter risikoen for destruktive handlinger. </div><div>Det er den korte forklaring, fysioterapeuter og ergoterapeuter ved meget mere om dette, end jeg nogensinde kommer til, men i det mindste ved jeg nogenlunde, hvorfor jeg gør, som jeg gør og at der er teori bag min praksis. </div><div><br /></div><div>Der findes et par stykker i afsnittet, som er enig med hende, hvad angår denne behandlingsform. Det er ikke entydigt hendes faggruppe, men ses også i min egen. Der er også masser af plejepersonalet, som gør præcis som jeg gør. Jeg har taget det op på møder med natteholdet og formidlet min holdning til dette og både psykolog og afdelingssygeplejerske har støttet mig i min tilgang til denne og mange af vore øvrige patienter. Det komiske er, at jeg aldrig kunne finde på at forlange at andre skal gøre det samme, som jeg gør, eller tilrettelægge deres sygepleje er handlinger overfor patienten, på samme måde som jeg gør. Vi har heller ikke alle samme relation til patienten. Men efterhånden er jeg der, hvor jeg godt kunne tænke mig, at de passede deres egen næringsvej og bare klappede kaje. Let's agree to disagree. Det er en procedure, som tager et kvarter - hvad er problemet?</div><div><br /></div><div>Jeg har undret og undret mig. Og det bliver jeg nok ved med længe endnu. Men jeg skal også være ærlig, at jeg faktisk snart ikke gider mere og overvejer at søge andre græsgange, hvor jeg måske ville passe bedre ind. </div><div>Hvis jeg skal pege på et eneste positivt udkomme af dette her, så er det, at det for alvor har sparket min lyst til at læse op på teorierne igang igen. <br /></div><div>Lige nu kikker jeg på - det er for stort at sige (gen)læser - den norske, psykiatriske sygeplejerske Jan Kåre Hummelvoll bog om psykiatrisk sygepleje "Helt - ikke stykkevis og delt". </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPGQGcSLQkF9ygYcWGoef4Lec5it5b62v4476LHisUZwvLrRU3ZB45hjvchn03PEyD4u_TmkZCdkur60glbqIwUlb1X3KyXOQh9KPyL8pqMkvglulL2EIYiAtsIG3febR7TDAtwNyv5Bk/s1600/1643669695796728-0.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjPGQGcSLQkF9ygYcWGoef4Lec5it5b62v4476LHisUZwvLrRU3ZB45hjvchn03PEyD4u_TmkZCdkur60glbqIwUlb1X3KyXOQh9KPyL8pqMkvglulL2EIYiAtsIG3febR7TDAtwNyv5Bk/s1600/1643669695796728-0.png" width="400" />
</a>
</div>Det blev lidt et surt opstød i dag, men i det mindste fik jeg luft for frustrationen og måske også sat klare ord på den. </div><div>Jeg håber, jeg finder en fornuftig måde at løse det på, jeg trives bare ikke med ufred og konflikt. </div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div><div><br /></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-12517372244346217662022-01-24T03:03:00.001+01:002022-01-24T03:03:32.615+01:00Hilsen fra Camp CoronaSå blev der - som forudsagt, hvilket i øjeblikket ikke kræver de store magiske evner - vores tur til et ophold i Camp Corona.<div>Stefan blev hundesyge med muskelsmerter, kulderystelser, hoste, snot, hovedpine og ondt i halsen på jobbet natten til fredag i sidste uge. Vi tog fredag morgen så lige en tour de testcenter gennem alle de lokale, både kvik og pcr. Begge kviktest var negative og jeg trak ligegyldigt på skuldrene - endnu en falsk alarm! Stefan gik i seng og en slags isolation i soveværelset og jeg tog drengeværelset, men eftersom jeg var symptomfri og sikker på, det var endnu engang "ulven kommer", tog jeg selvsikkert på job som vanligt, iøvrigt i en ualmindelig streng tid for mit afsnit. Kl 2 om natten indløb begge vore pcr svar - Stefan var positiv og jeg var negativ. Jeg tog straks endnu en kviktest på jobbet, iøvrigt hjulpet af verdens sødeste nattrisse, og den var endnu engang negativ.</div><div>Da jeg vågnede lørdag eftermiddag havde jeg knaldende hovedpine, ondt i halsen, snot og var subfebril og så måtte jeg også sygemelde mig. Jeg var ikke nær så syg som Stefan, men alligevel heller ikke rask. Jeg har så åbentbart ikke covid, jeg er ihvertfald testet negativ lige siden, både på pcr og i de hjemmetest, jeg hurtigt rekvirerede til hjemmelevering fra matas.dk. Det var tæt på, at jeg overvejede en kinesisk podning, men... narj... </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhn3z9fC-BhGiv4j1ehYri4cjOiEOd8UAYbnZJirAIe8rRdY5GN17WSfbsmDPP3acIIELmKnrHLAwnqSNUbfJL25PtBe21MWINCeKD42DfL9RM09bZQJAYrW6HM5Ku_C25YsARqOrUw4XcvLTP5bthVFAPwcyAue9ZbPhOHr7sppVsz7srCSUlB6Spy" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEhn3z9fC-BhGiv4j1ehYri4cjOiEOd8UAYbnZJirAIe8rRdY5GN17WSfbsmDPP3acIIELmKnrHLAwnqSNUbfJL25PtBe21MWINCeKD42DfL9RM09bZQJAYrW6HM5Ku_C25YsARqOrUw4XcvLTP5bthVFAPwcyAue9ZbPhOHr7sppVsz7srCSUlB6Spy" width="400">
</a>
</div>. "hans og hendes"</div><div>Og sådan er det stadig. Og det kan man undre sig over. Og det gør jeg. Iøvrigt er det præcis samme historie med barndomsvenindens teenagedatter, som havde sovet i samme seng som coronapositiv veninde. Hun har haft præcis samme symptomer, som jeg, og fordi hun er en meget grundig teenager, har hun nu - siger og skriver - 8! negative pcr svar fra den sidste uge. Og har nu smittet sin mor. Der er andet end omikron i omløb.<br></div><div>Hold fast et tabernakel og hold fast, hvor er jeg træt af det. Til gengæld er jeg glad for, at det ikke er mig, som smittende Stefan. Det gik op for mig, at det nok egentlig mest var det, jeg havde frygtet - at det ville være mig og mit job, som smittende ham. Men det klarede han fint selv. Hele hans arbejdsgruppe har været nedlagt med corona. Og det gik jo godt, med hiv og sving og ikke mindst den astmamedicin, han har i beredskab til den slags situationer. </div><div>Nu er han på job igen og jeg skal i morgen. Tilbage er kun det kedelige rengøringsarbejde. Det har været ualmindeligt besværligt at holde isolation regime i et hus med kun et toilet. Faktisk har det ikke kunnet lade sig gøre særlig godt. Men heldet følger åbentbart de tossede og dermed også mig.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjhz0DCObVjaKDwSl6SVAUPeExQI9u0XcaE2hftNYx90o1X42rs1LROqNovBVbN2irm9vtZZlDFWy-i2sbp_2BdvkzBsHZOu4jxjk53HL9H1kuTPId-45O5OZT_rsADfN67J-9URCSIHMoX5R5ZNyv3LDpfIspYeNChLoB0jWsCe6u-gqSyTd_GdeMZ" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/a/AVvXsEjhz0DCObVjaKDwSl6SVAUPeExQI9u0XcaE2hftNYx90o1X42rs1LROqNovBVbN2irm9vtZZlDFWy-i2sbp_2BdvkzBsHZOu4jxjk53HL9H1kuTPId-45O5OZT_rsADfN67J-9URCSIHMoX5R5ZNyv3LDpfIspYeNChLoB0jWsCe6u-gqSyTd_GdeMZ" width="400">
</a>
</div>Jeg har ligget i drengeværelset, iført ny hjemmedragt, købt på udsalg. Det pæneste, der er at sige om den, er, at den var billig. Der er meget leopard, når det sådan dækker hele ens krop og jeg vil da godt indrømme, at den nok mere end en beklædningsgenstand ligner et betræk. Altså lidt til den stramme side. </div><div>Da Stefan så den, spurgte han henkastet: "er du sikker på det egentlig er leopard?" </div><div>"selvfølgelig, hvorfor? " svarede jeg. </div><div>"årh, jeg synes mere, det ligner dovendyr" </div><div><br></div><div>Haha. Med den slags venner, har man ikke brug for fjender, men det var trods alt ugens bedste grin. </div><div><br></div><div>Det var så den friuge. Jeg skulle have hjulpet på jobbet med et par ekstravagter, for mine kolleger er godt nok spændt hårdt for i øjeblikket. Der er masser af sygdom, ikke kun corona og snot og det er en hård tid med virkelig dårlige patienter. Sådan blev det desværre ikke, men nu kunne jeg virkelig godt snart tænke mig, at det snart vender og går mod bedre tider. </div><div><br></div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-51153726850598909212022-01-02T01:19:00.001+01:002022-01-02T07:07:57.884+01:00Godt Nytår! Vi kom godt, stille og roligt, ind i det nye år. Jeg skulle arbejde nytårsaften og er stadig igang med min arbejdsuge, så vi valgte at gøre det nemt for os selv ved at bestille sushi menuer hos den lokale, asiatiske restaurant. Jeg nøjedes med at lave en fin dessert selv i forvejen, så der var intet køkkenarbejde og det må jeg sige, at jeg nød i fulde drag. Andreas er, ligesom sin far, bidt af en gal japaner, så han var ovenud tilfreds med dette traktement og måske gør vi det til en tradition.<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbyS2kSPDD0xmPhLvkQlqAGsRL53qtDHDXmIJ0tGGawvwJ8lMAHIeYRBkdkHAeleG7TJIFhpC3YOdMk50qejuSkrKJ_mHlV-2cXES8G_gDO_T_cMD5spdLLZdwuDw-9QFcymxa8g64338/s1600/1641082782146640-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbyS2kSPDD0xmPhLvkQlqAGsRL53qtDHDXmIJ0tGGawvwJ8lMAHIeYRBkdkHAeleG7TJIFhpC3YOdMk50qejuSkrKJ_mHlV-2cXES8G_gDO_T_cMD5spdLLZdwuDw-9QFcymxa8g64338/s1600/1641082782146640-0.png" width="400">
</a>
</div>lidt utydelig, men den ene af årets nye julekugler var "Cold Bernie". Bernie Sanders med armene over kors i i've seen it all before-attitude er et meget godt symbol på 2021 og en attitude, jeg selv lige nu - ikke helt, men næsten- er nået frem til.</div><div>For det har jeg jo. Det slog mig pludseligt i toget på vej hjem fra job i morges, med sædvanlig galgenhumor: "Nå ja, Henry - du har jo prøvet det før". Det er derfor, jeg har haft det så helt igennem rædselsfuldt den sidste tid. Min storebror blev hjerneskadet og bor i dag på en institution, fordi han fik mæslinger som 4-årig. Det var en af grundende til, at min mor altid var så angst. Jeg mistede min far og ganske mange af dem, jeg holdt af, da jeg var først i 20'erne i den verdensomspændende aids-epidemi. Jeg har prøvet at leve med den langvarige uvished ved at stå overfor en fjende, som hverken læger eller vi andre kendte eller kunne gøre noget ved. Jeg har prøvet, at være den, andre var bange for at sidde ved siden af. Den gang var jeg mere modig og det blev også sygeplejen, som i høj grad forløste den oplevelse. De første 8 år, jeg var uddannet, arbejdede jeg med sygepleje til hiv-positive stofmisbrugere, som ingen, heller ikke i sygeplejen, ønskede at have noget med at gøre. For mig var det intet mindre end et personligt opgør, som jeg først kunne forlade, da der begyndte at komme reelle, medicinske behandlingsmetoder. </div><div>Det er det, jeg ubevidst har gennemlevet den sidste tid og jeg har måttet bruge de sidste uger på at forsone mig med, at der absolut intet er, jeg kan gøre nu. Omikron vil finde os i det nye år, nærmest uanset, hvad jeg gør. Mit mål har hele tiden været, at holde corona fra døren - og i særlig grad fra Stefan! - indtil der var vacciner og lægerne havde fået så megen erfaring og livredderne medicin, som muligt. Jeg har sagtens kunnet leve med restriktionerne, de har været en lille pris at betale. Det er lykkedes og nu er der ikke flere steder at gemme sig. Der er ikke mere, jeg kan gøre, andet end at håbe det bedste. Jeg har forberedt mig, så godt jeg kunne. </div><div>Så med den indstilling går jeg nogenlunde fortrøstningsfuldt, og med det ønske, at alle kommer så sikkert som muligt gennem de næste måneder, ind i 2022. </div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com8tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-66676820419811184822021-12-21T05:29:00.004+01:002021-12-21T06:30:50.845+01:00Den store øvelse i behovsudsættelse. <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/ouUQWbKrOuo" width="320" youtube-src-id="ouUQWbKrOuo"></iframe></div><br /><div><br /></div><div>Et af vilkårene ved at være mig har altid været min vane med at overtænke, spekulere og bekymre mig om fremtiden. Og angst. Iskold angst, som jeg i mange, mange år faktisk ikke anede netop var angst, men blot en konstant uro og rastløshed med pludselige kortslutninger, hvor jeg helt mistede enhver evne til at mentalisere. Jeg ved ikke, hvorfor det har været sådan, men måske skyldes det at min tidlige barndom var præget af alvorlige skift, som ofte føltes som katastrofer, når de ramte. Eller også er det nedarvede tankemønstre - jeg ved og kan se på min mors liv, at hun kæmpede med lidt af det samme, uden at vi derfor var ens. Min hjerne har altid været på overarbejde og igang med at konsekvensberegne og ofte har dette forhindret mig i at handle og fastholdt mig en en fastfrossen tilstand, for uanset hvad man vælger, uanset hvilken handling, man foretager, vil der være konsekvenser.</div><div>Forskellen på mig og andre gik for alvor op for mig engang, jeg var vidne til en trafikulykke, hvor en kvinde fik et hoved og rygtraume. Hvor alle andre drog et lettelsens suk, da lægeambulance og akutlægen ankom til ulykkesstedet, var jeg allerede igang med at ansøge om hjælpemidler og støttestrømper til kvinden, som nu i min bevidsthed var blevet tetraplegiker, skilt, anbragt på institution og skulle have fuld hjælp til alt resten af sit liv.</div><div>Sådan var det også da pandemien - eller "den store fælles øvelse i behovsudsættelse", som jeg kalder den, ramte.</div><div>"I have a bad feeling about this, Diane" tænkte jeg, så snart jeg hørte om den nye virus i Kina og da jeg så filmklippene fra Wuhan, hvor de kinesiske myndigheder svejsede dørene til beboelseejendommene til for at forhindre smittende borgere i at komme ud, var jeg godt klar over, at dette var the real deal og at der var en vis fare på færde. Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned første gang, var nødlageret af fødevarer, ekstra gasflaske og en rigtig beskyttelsesmaske med udskiftelig filter allerede på plads her på matriklen - du ved, hvis nu det blev nødvendigt at slæbe lig eller alvorligt syge ud af husene. Jeg havde dog glemt, som den eneste i DK, at købe toiletpapir, men et lager af gamle juleservietter kunne snildt have holdt os gående pænt ind i 2021, hvis man altså kan leve med at tørre r*v i julemanden. Heldigvis gik det ikke så slemt hos os, bla takket være føromtalte nedlukning. Til gengæld har jeg altid vidst, at øvelsen ville blive langvarig, pandemier tager flere år, 2-5 år siger Corona Lone, og de sværeste og mest kritiske tidspunkter er ikke nødvendigvis i første bølge, men i de senere. Det er så der, vi er nu. Vi er alle så forbandede trætte af at udsætte vores behov og mange af os er - hvis vi nu lige skal være ærlige, ikke? - heller ikke længere helt så flinke til at undvære det, vi allerhelst vil, men peger gerne fingre af vores nabo, når han træder ved siden af. Den tyske virolog Christian Drosten sagde for nogen tid siden - som en af de få - at det er forkert alene at give de uvaccinerede skylden for pandemiens fortsatte hærgen. Vi har hele tiden vidst, at vaccinerne ikke beskytter 100% og at vi dermed alle med vores adfærd bidrager til fortsat smitte og nye varianters fremkomst, hvilket ifølge ham, er vores største problem. Det fik han jo sådan set ret i. Ny, ekstremt smitsom variant, jul og corona træthed er lidt mere end en udfordring. Det er nærmest et vaskeægte problem. </div><div><br /></div><div>Set i lyset af indledningen er det nok ikke svært at forstå, at det har krævet en nærmest overnaturlig indsats fra mig at finde en både fornuftig og, ikke mindst også for andres skyld, behagelig måde at være menneske på i alt dette her. Under den første nedlukning spøgte jeg med, at man kunne vælge at betragte den som en form for retreat, en periode med tilbagetrækning, reflektion og udvikling.</div><div>Det synes jeg, er lykkedes for mig. Jeg var godt klar over, at jeg ikke kunne gøre dette alene og at jeg ville få brug for både mentale redskaber og hjælp fra andre til dette og derfor meldte jeg mig, så snart Danmark lukkede op igen, til mit første semester på buddhistisk universitet på et kursus i det, buddhister kalder Lamrim. Hvorfor det lige blev buddhismen er en lang historie som går næsten 20 år tilbage og som jeg ikke skal trætte dig med lige nu, men det korte af det lange er, at det er det bedste, jeg har gjort i mit liv. Jeg har lært teknikker, som hjælper mig med at stoppe min tankestrøms uproduktive amokløb og teknikker, der hjælper mig at reflektere på en struktureret måde. Jeg begynder også at få et ganske godt greb om, hvad jeg kam kontrollere og ikke mindst, hvad jeg ikke kan. Nu er de første 3 semestre, som Lamrim studiet omfatter afsluttet og det er ikke til at forstå, at der allerede er gået halvandet år! Jeg har på mange måder gjort pandemien og sygeplejen til min praksis og det har helet mig på områder, jeg troede var uhelbredelige og umulige at nå. Jeg fortsætter og studerer videre på de emner, som der udbydes kurser i. Det bliver en livslang proces og jeg har allerede nydt hvert skridt på vejen, selv om nogle stier så at sige har været stenede. Rocky Roads. Pandemien er den perfekte storm, som skabes af vores fælles adfærd og den stikker kniven ind på den enkelte, præcis der, hvor det gør allermest ondt. </div><div><br /></div><div>Er du bange for at dø eller miste dine kære? Jamen, værsgo - her er den monsterstørste pose angst, du kan forestille dig.</div><div>Elsker du fest og farver, dating og danse i måneskin? Jamen, værsgo at tøjle dit begær efter dette.</div><div><br /></div><div>Sådan kan man blive ved. Vi møder det, vi frygter allermest, men også muligheden for selv at vælge, hvordan og hvilket menneske, man vil være i det. Og bedst, som man tror, man har knækket koden og klapper sig selv tilfreds på skulderen, så hæves barren lige igen. </div><div><br /></div><div>Sådan er det denne jul. Barren er sat endnu højere end tidligere. Jeg ved ikke, hvordan denne jul bliver og egentlig er det jo heller ikke længere min højtid - men (nogle) buddhister er jo gode på den måde, at vi ikke har problemer med at fejre manifestationen af Jesus på denne jord, omend vi har svært ved at tro på, at han er guds søn, da vi ikke tror på en skabergud. </div><div>Alligevel bliver jeg ramt, for jeg havde sådan glædet mig til at få besøg af min barndomsveninde og hendes datter, som er på alder med Andreas. Men to kolleger kom i nat, af hensyn til den hellige vagtplan og fordi de begge syntes, de er åh så uundværlige, på job med symptomer. Den ene er endda nær kontakt til en kæreste, som ligger hjemme med covid sygdom og jeg har ikke set anden udvej, trods test osv, at aflyse det arrangement. Så nu kan jeg, sagt med et glimt i øjet, glæde mig over muligheden for at arbejde intenst med min trang til at dømme andre og deres handlinger. Og den trang er stærk lige nu, I tell ya! </div><div>Set i lyset af alt dette 9håber jeg bare lige nu, at det lykkes at få Andreas hjem til jul. </div><div>Uanset hvor, jeg ser hen i øjeblikket, ændres planer og julen, som betyder så meget for mange, falder fra hinanden og udfordrer den enkelte. Jeg ved godt, at disruption er svært moderne, meeen alligevel... </div><div><br /></div><div>Hvis ikke jeg når at skrive mere i år, hvilket ubetinget er en sandsynlighed, håber jeg for dig og dine, at i finder en fornuftig vej i dette morads og ønsker jer på forhånd en glædelig jul og et godt nytår❤️</div><div><br /></div><div><br /></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-91572108319571529432021-11-19T21:18:00.002+01:002021-11-20T04:52:54.364+01:00Hej november! <p></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen="" class="BLOG_video_class" height="266" src="https://www.youtube.com/embed/4kjmNQRLwv8" width="320" youtube-src-id="4kjmNQRLwv8"></iframe></div><br />Jamen, vi fortsætter slingrekursen lidt endnu.<p></p><p>November går i højt tempo og hvor jeg normalt synes, det er en lidt trist måned, så er humøret trods alt højt i år. Det er lunere end ellers og der er stadig blade i smukke farver, ihvertfald på nogle af træerne, og det gør mig i godt humør.</p><p>Det hjalp også på humøret, at jeg bestod min medicinkompetanceeksamen i fin stil. Selv om jeg nu og da var en kende frustreret over kursets indhold, har jeg været virkelig glad for min lærer, som jeg på en rar måde følte en stærk grad af forbundethed med. Det lyder måske mærkeligt, men kender du ikke den der følelse af, at du på en sær måde med det samme har en specielt god kontakt med et menneske, du lige har mødt? Sådan var det her. Hun spurgte mig, om jeg ikke kunne overveje at undervise på sosu-skolen, de mangler desperat undervisere, og hun syntes, jeg både har stor viden og mange erfaringer fra mange forskellige grene af sygeplejen. Desværre har jeg ikke fra mine lærerforældre arvet den mindste sans for at undervise og slet ikke for kopimaskiner og alene tanken om diverse av-midler kan gøre mig rædselsslagen, så det bliver et pænt nej tak herfra.</p><p>I dag skulle jeg have været til tilflugtsceremoni i templet i København. Jeg tog tilflugt som buddhist for et år siden og det er et festligt arrangement, både for nye og "gamle" buddhister. Desværre havde jeg ikke været opmærksom på, at der for tiden er ikke bare et, men TO sporarbejder på togtraffikken mellem København og Lolland og at jeg derfor kun ville kunne nå hjem og få 2 1/2 times søvn mellem 2 nattevagter, hvilket simpelthen er for lidt, især fordi det i nat er første gang, jeg selvstændigt skal stå for medicingivningen i afsnittet, og derudover er sammen med 2 nye medarbejdere, som også skal have lidt introduktion. Jeg valgte derfor - med stor ærgrelse - at prioritere min søvn, så jeg kan være nogenlunde frisk og skarp i pæren. Havde jeg tænkt mig om, havde jeg sørget for en fridag. </p><p>Jeg må nøjes med at nyde Tina Turners udgave af tilflugtsbønnen som fredagsmusik i toget. Tina Turner har været buddhist i mange år, dog i en helt anden gren, men samme tradition, som jeg tilhører. I 2009 udgav hun, sammen med et par andre kunstnere, et album, hvor hun omsætter forskellige buddhistiske tekster og mantraer til sang. </p><p>God fredag aften og weekend til dig. </p><p><br /></p>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-34142804051254914592021-10-26T12:40:00.001+02:002021-10-26T12:49:42.942+02:00Back to School<div>De sidste måneder har jeg on and off været "back to school" på Sosu H for at erhverve mig - endnu - et kursus i medicinkompetance. I går var jeg til skriftlig eksamen, 2,5 time, 32 spørgsmål. Jeg har en nogenlunde god fornemmelse og håber det bedste. Ellers kan man komme til re-eksamination, men jeg håber ikke, det bliver nødvendigt. </div><div>Når jeg - forhåbentlig - har bestået, kan jeg begynde at give medicin i mit afsnit. En lønforhøjelse følger også med. Da jeg blev ansat, var det et krav, at jeg skulle tage kurset, for på min arbejdsplads er man meget afhængig af, at sosu assistenterne kan give medicin. Det ligger ikke helt fast, men i det nye hospital bliver det formentlig sådan, at der er en ansvarshavende sygeplejerske, som kan tilkaldes fra et vagtværelse i situationer, hvor sosu-assistentens kompetance ikke rækker - det vil være akutte situationer og tvangsmedicineringer f. eks. og ikke mindst vejledningsopgaver. </div><div><br></div><div>I betænkningen for sosu-uddannelserne er der sådan set ingen begrænsninger for, hvilke funktioner en sosu-assistent må oplæres i og varetage. Det er alt sammen lokalt bestemt og lidt af en politisk, varm kartoffel. Vi assistenter er i forbindelse med medicingivningen lige så meget lægens medhjælp, som sygeplejerskerne er. Det er de enkelte hospitalers sygeplejefaglige ledelse, som egenhændigt bestemmer, hvilke funktioner sosu-assistenten må varetage netop på deres hospital. Det giver store forskelle i sosu-assistenters kompetance og udviklingsmuligheder og jeg ville da lyve, hvis ikke jeg indimellem har syntes, at vi bliver behandlet en kende uretfærdigt. Jeg har - mindst - 2 af de gamle 5 dages kurser, som var uden afsluttende eksamen, et 2 dages kursus alene i psykofarmaka, 8 års erfaring, hvor jeg har haft fuld medicinkompetance og givet både subcutane og intramuskulære injektioner og endda, i et enkelt tilfælde, været oplært til at give medicin i et centralt venekateter til en døende. Hvis jeg nu i morgen tager en stilling i Region Sjælland, skal jeg igen igennem deres 10 dages kursus og bestå deres eksamen for at kunne give medicin.</div><div>Vi assistenter spøger ofte med, at vores kompetance er omvendt proportional med antallet af sygeplejersker - er der mange sygeplejersker, må vi intet og får frataget kompetance. Og er der få, er vi "åh så dygtige" og må det hele. De sosu-assistenter fra mit tidligere ansættelsessted, som jeg var til eksamen sammen med, har allerede nu fået at vide, at de ikke vil få løntillæg for kurset og kun i meget begrænset omfang få lov at anvende kurset. Jeg er ikke ude på at provokere, skabe debat eller splid, men det er svært at se det på anden måde, end at det er en faglig demonstration, designet til at synliggøre sygeplejerskemangel. </div><div>For nogen tid siden skrev en overlæge en kronik, jeg tror det var i Politiken, at det i dette lille land måtte være muligt at lave en central kompetancedatabase for sosu-assistenter, så den enkelte kunne tage sine erhvervede og opøvede kompetancer med sig på tværs af regionale skel. Der går mange ressourcer tabt ved at genuddanne de samme mennesker igen og igen og det tjener sundhedssektoren ikke på. </div><div>Nok om det. </div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeh0TvN27MMRscu3r0mVzIeoNCED7iIPnqxFB2FHedkZxFts76OuaRqLnQNpzZg-Kl9r7L5YTk3O49OG-JrzkeT19wiui5sHBnBywemKsLX2o4i5PnCOuDtUEQATmogsJXrow0utGjdyE/s1600/1635244808888348-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjeh0TvN27MMRscu3r0mVzIeoNCED7iIPnqxFB2FHedkZxFts76OuaRqLnQNpzZg-Kl9r7L5YTk3O49OG-JrzkeT19wiui5sHBnBywemKsLX2o4i5PnCOuDtUEQATmogsJXrow0utGjdyE/s1600/1635244808888348-0.png" width="400">
</a>
</div><br></div><div><br></div><div>Det har været sjovt at se SoSu skolen igen. Forholdende for de unge mennesker er heldigvis noget bedre, end da jeg startede i 1992 inde i Fensmarkgade i Nørrebronx i en forslået bygning, som lignede en løgn i en smadret emhætte, mand! Vores demonstationsstue bestod af en vakkelvorn hospitalsseng med drejehjul, et inkomplet plastikskelet - The Kneebone connected to the... Hip bone... - og et bulet stålbækken, som en af mine klassekammerater lige peppede op med en formet romkugle fra bageren til stor fortrydelse for vores lærer, en tidligere oversygeplejerske fra det hedengangne kommunehospitals mandsafdeling.</div><div> </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnKmF-5YreF-2GgI-JlagcoKyed0HxjKEVyDgX6NN1SDRdqTyJ0yinbAfaoj-5y2FaFKnGvsyiyhK2OVCYhPmy5ul4exNbzHNEPFmSf-Je7L9whj2HTVBr9W6MEdXqYPIPNPkScCLz2Gg/s1600/1635244805088928-1.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnKmF-5YreF-2GgI-JlagcoKyed0HxjKEVyDgX6NN1SDRdqTyJ0yinbAfaoj-5y2FaFKnGvsyiyhK2OVCYhPmy5ul4exNbzHNEPFmSf-Je7L9whj2HTVBr9W6MEdXqYPIPNPkScCLz2Gg/s1600/1635244805088928-1.png" width="400">
</a>
</div></div><div><br>Nu er der fine demonstrationsstuer og fantastiske rammer for uddannelsen. </div><div>Det er godt at se, at nogle forhold har ændret sig. Desværre kunne man ønske sig, at bevidstheden om, hvad vores faggruppe kan og egentlig går og laver blev lidt større.</div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-86968739117095698422021-10-04T17:49:00.001+02:002021-10-04T17:49:25.404+02:00Hej oktober! <div><br></div><div><br></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDGjud9jXK8fz1ykINPDlfONk9zEkBWliIHC-a86XmhyphenhyphenwF1brMwqZqAXNPIj-dtTsEanmvnTotmnIKWstaUnEpMTv_Gjdg9HrwEvQqUvpqGcDHo_4Pcak2WW3IrN29gDQqGNYVaJnLXzQ/s1600/1633362561584150-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDGjud9jXK8fz1ykINPDlfONk9zEkBWliIHC-a86XmhyphenhyphenwF1brMwqZqAXNPIj-dtTsEanmvnTotmnIKWstaUnEpMTv_Gjdg9HrwEvQqUvpqGcDHo_4Pcak2WW3IrN29gDQqGNYVaJnLXzQ/s1600/1633362561584150-0.png" width="400">
</a>
</div><div>Så gik tiden igen. I det mindste gik der, ikke, ligesom sidst, et halvt år, før jeg fik skrevet, men kun et par måneder.</div><div>Det er ikke lysten til at skrive, som mangler, men programmet er mildt sagt stramt i øjeblikket. </div><div>På arbejder ligger vi i flytterod og kaos. Mit speciale skal samles fra flere lokationer til et helt, spritnyt bygget hospital med toptunet sikkerhed og alt hvad faget tilhører. Det er ikke sådan lige at flytte en hospitalsafdeling og ej heller et helt hospital. Hvornår det sker er af sikkerhedsmæssige årsager en hemmelighed, både for personale og patienter. Men engang indenfor de næste måneder. Det er en kende stressende for alle, for der er masser af nye procedurer, som skal læres og trænes og kompetancer, som skal opdateres. Det bliver godt, når vi er i mål.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDq8BKInMqpPGHXkoEk22WBZerai0SaiKqvvRiGdrE7F_vUkMXu4bkOhooa19wwCox1W4SO2TkgTVJ6V5-UCLM8Z8iOK4YScdQwraXtVs7nbR02Nk-1t8QNfsyIsWGclg7p1FAjOlONvM/s1600/1633362557012877-1.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjDq8BKInMqpPGHXkoEk22WBZerai0SaiKqvvRiGdrE7F_vUkMXu4bkOhooa19wwCox1W4SO2TkgTVJ6V5-UCLM8Z8iOK4YScdQwraXtVs7nbR02Nk-1t8QNfsyIsWGclg7p1FAjOlONvM/s1600/1633362557012877-1.png" width="400">
</a>
</div></div><div>Samtidig med alt dette blev jeg - langt om længe! - optaget på et 10 dages medicinkompetancekursus med tilhørende eksamen for Sosu assistenter i Regionh. Det skulle have været tidligere, men pga corona har megen kursusaktivitet været lukket ned, så med genåbningen kom der gang i sagerne, så kurset falder sammen med alle de andre projekter og ind imellem er min stakkels hjerne ved at være en smule udfordret. </div><div>Kurset er i København og fordi Stefan også arbejder nat og på grund af de omfattende sporarbejde på ruten, er jeg nu og da nødt til at overnatte i København. Jeg får det bedste ud af det - har købt et tivolikort - et sikkert tegn på fremskreden alder! - som er blevet flittigt anvendt på det sidste og jeg har gjort det til en vane at gå ud og spise med Andreas, som også er i fuld sving med sin nye uddannelse. Han er stadig teenager og derfor kronisk træt, ikke mindst fordi han en del af tiden skal gå i sikkerhedssko., hvilket åbentbart er strengt for mit meget, meget slanke afkom. Vi har grinet meget af "de tunge sko". 😁</div><div>Samtidig med alt dette er buddhistisk universitet startet op igen og jeg er igang med sidste semester af Lamrim kurset. Og hvor alle de andre pligtkurser godt kan fratage mig energi, kan jeg heldigvis mærke, at her kan jeg hente energi og ro, midt i alt det andet kaotiske. </div><div><br></div><div>Medicinkurset afsluttes og bestås forhåbentligt engang sidst i oktober. Det er det mest rædsomme kursus, jeg nogensinde har været på og det forlyder, at dumpeprocenten er høj. Hvad det skyldes, skal jeg undlade at udbrede mig for meget om, men selv jeg, som har 2-3 kurser i forvejen og de første 8 år, jeg var uddannet, havde fuld medicinkompetancekursus, synes det er jammerligt. Jeg kan simpelthen ikke altid forstå spørgsmålene og det er relativt sjældent, jeg i uddannelsessituationer har oplevet det tidligere i mit liv. </div><div>Jeg håber det bedste og kan ikke gøre meget andet end at forberede mig, men som sagt - det bliver en glædens dag, når det er overstået! </div><div><br><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com10tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-24911953811642548872021-08-10T20:31:00.003+02:002021-08-11T06:13:40.163+02:00PåfugleøenEn af årsagerne til at jeg blev ramt af akut udlængsel, men også især en specifik længsel efter Berlin, var at jeg faldt over en boganmeldelse af en nyere, tysk roman af Thomas Hettche, "Påfugleøen" hedder den.<div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1PJl0AEL3lB3ZV4bzI8TlyAgNJ_XV2XExLShNo-lz16wKDU2NbkbYIQcMZ3JQaN4y31rDJkofTf0Io9RmH-xxy5XZDt8l4ZgWkbbVB1XvqY4AVYDq8sJ64eo8y6rH_fFQuuZHlm33pzM/s1600/1628620261180412-0.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1PJl0AEL3lB3ZV4bzI8TlyAgNJ_XV2XExLShNo-lz16wKDU2NbkbYIQcMZ3JQaN4y31rDJkofTf0Io9RmH-xxy5XZDt8l4ZgWkbbVB1XvqY4AVYDq8sJ64eo8y6rH_fFQuuZHlm33pzM/s1600/1628620261180412-0.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div>Påfugleøen, eller Pfaueninsel på tysk, er en mindre ø, som ligger i floden Havel i Berlin-Wannsee. Floden er så at sige en del af vandvejen til Berlin, den forbinder Elben med floderne i Spreewald, så selv om Berlin ikke er en havneby, kan man alligevel sejle dertil. Faktisk har Berlin flere broer end Venedig på grund af Spreefloden, som snor sig som en slange gennem byen. </div><div>Vi har tidligere besøgt påfugleøen, der - specielt om sommeren på varme dage - er en dejlig udflugt og beskrivelsen og anmeldelsen af bogen, som jeg dog endnu ikke har nået at læse, gav mig lyst til at gense og genopleve! </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPtAAJLrnhg9TaEmmt0FBqH609NBvoupKVf1kSGmtzWJeH1SAQJThSobJzZW84tOVT6PyjtPxebYMekZcW_FOcly2DTOX8MOHkH2Mr0sXe7UpI1764fdbwVNcIS6yzGpK0lKfhPLozbtg/s1600/1628620256727197-1.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiPtAAJLrnhg9TaEmmt0FBqH609NBvoupKVf1kSGmtzWJeH1SAQJThSobJzZW84tOVT6PyjtPxebYMekZcW_FOcly2DTOX8MOHkH2Mr0sXe7UpI1764fdbwVNcIS6yzGpK0lKfhPLozbtg/s1600/1628620256727197-1.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div>Omkring 1790 påbegyndte den preussiske konge Friedrich Wilhelm II byggeriet af et smukt lille træslot på Pfaueninsel. Han havde en veninde, adelskvinden Wilhelmine, som han rigtig godt kunne lide at holde ferie med og hende lod han forestå indretningen af slottet. Det var et uhyre praktisk arrangement, for man kunne sejle direkte fra paladset i Charlottenburg til øen og man kunne også gøre holdt her på hjemvejen fra jagter i det naturskønne område. Uheldigvis nåede parret aldrig rigtig at anvende slottet, kongen døde kort efter det stod færdigbygget og Wilhelmine, som dronningen ikke var synderligt begejstret for, blev bortvist fra hoffet i unåde. </div><div>Det blev derfor kongens efterfølger, Friedrich Wilhelm II og hans legendariske dronning Luise og deres børn, som kom til at anvende slottet. Sammen med hofgartneren Ferdinand Fintelmann forsøgte de sammen at genskabe paradisets have på øen med alskens eksotiske, sjældne planter, en tam løve, kænguruer og påfugle, som i dag sammen med nogle geder og vandbøfler, er de eneste tilbageværende dyr på øen. På øen boede også en mand fra sydhavet, en kæmpe, 2 dværge og en lille sort dreng, som tog imod gæster iført bastskørt og spyd. Her var palmer, opvarmede drivhuse og alskens bekvemmeligheder, mens napoleonkrigene rasende og den spirende industrialisering tog fart ude i den virkelige verden. Her skulle også forefindes et slags mekanisk - eller måske elektrisk? - apparat, som skulle bringe nydelse ved at "pensle" de fine damer mellem benene! Romanen, som er fiktion, tager udgangspunkt i Maries fortælling, den ene af dværgene, fra hun som barn kommer her som slotsfrøken indtil hendes død som ca 80 årig. Romanen handler om vores forestillinger om skønhed, at bearbejde og betvinge naturen og om vores længsel efter det eksotiske og sjældne. </div><div>Jeg glæder mig til at læse bogen, som jeg lige har fået ind af døren! </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1Z6_-BfC6RPOBgqNsE-ylqjBYbaJgqzxpzssaqYS1I6pWnvi13pQC5f-0_SPQiP19gJ9M_IZ72s351r6Roal9dIU3K7rpC955NPmQEYEi7Hx3fhmDpLS2LQmNvn7Xnuf7p2UHu0eXqe8/s1600/1628620250298995-2.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1Z6_-BfC6RPOBgqNsE-ylqjBYbaJgqzxpzssaqYS1I6pWnvi13pQC5f-0_SPQiP19gJ9M_IZ72s351r6Roal9dIU3K7rpC955NPmQEYEi7Hx3fhmDpLS2LQmNvn7Xnuf7p2UHu0eXqe8/s1600/1628620250298995-2.png" width="400" />
</a>
</div>I dag er der meste af øen blevet vild igen, der er fortsat gartneri og utrolige planter på øen og man kan sagtens få timer til at gå med at gå rundt her mellem de gamle bygninger og små parklignende, eksotiske lommer, som dukker op indimellem. </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkM4ugNEvYwIQGaVcza88u2NBLGjskKyoZdoxlfHNSc75r1FEq6ZhbyTkFch-R_BJ26iV0eFEnpm-q6R8X0RC0FONm7jnX_VPnx3-IcsQIDFtlQUPCjgvngpQcbAI10IjS9tbknyHmK88/s1600/1628620244015981-3.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjkM4ugNEvYwIQGaVcza88u2NBLGjskKyoZdoxlfHNSc75r1FEq6ZhbyTkFch-R_BJ26iV0eFEnpm-q6R8X0RC0FONm7jnX_VPnx3-IcsQIDFtlQUPCjgvngpQcbAI10IjS9tbknyHmK88/s1600/1628620244015981-3.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div>Lige nu er slottet ved at blive renoveret, så man kan ikke komme ind og se det, men det åbner igen i 2024 og så tror jeg bestemt, vi må gøre endnu en udflugt hertil. </div><div><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTSy9hlChT1Zx54kLtqefmD2xZSEafyS_Tw4wDW3Ykzt_f2wU_ntBmTR5MK7kscMmbg9JAkuya_EOeOLoeEBzZRStQ42EC0zLr-JQhDASufc44tBkhIdyNauOxZanf0_2HgQKG5m_LBdE/s1600/1628620239249259-4.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgTSy9hlChT1Zx54kLtqefmD2xZSEafyS_Tw4wDW3Ykzt_f2wU_ntBmTR5MK7kscMmbg9JAkuya_EOeOLoeEBzZRStQ42EC0zLr-JQhDASufc44tBkhIdyNauOxZanf0_2HgQKG5m_LBdE/s1600/1628620239249259-4.png" width="400" />
</a>
</div></div><div><br /></div><div>Man kommer hertil ved at tage S toget til Wannsee, hvilket tager ca 1/2 time fra Alexanderplatz og fra stationen i Wannsee kører bus 218, ofte en veteran dobbeltdækker bus, mange gange daglig de ca 10 minutter gennem skoven til en lille færge, som formedelst 4 euro pr person, fragter en over til øen. Man kan også tage bus 218 helt inde fra Theodor Heuss platz i Berlin eller vælge at køre med den hele vejen retur. Når man er i Wannsee kan man også vælge, at besøge Max Liebermanns sommervilla og se kunstudstillingen der, eller besøge et mere grumt kapitel i tysk historie, huset, hvor Wannseekonferencen blev afholdt og jødernes skæbne beseglet.</div><div>Der er en lille café og spisested på øen, men på fastlandet ved færgelejet er der flere dejlige spisesteder og også muligheder for at bade i floden. </div><div>Det var en dejlig dag og en smuk udflugt og vi kommer bestemt til at gøre den om igen, før vi er færdige med det smukke område. </div><div> <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxdkEC5W-nPMDBSB_NelWMynfWKRWMte_l0U4tE76QxVGmGSqMEmn9szIzkjWiIJyc6roSAPkwCvBMjWe6eHBP_hxZWQ2kpa5xrRs-T5KI91Bw1lhPxAENydxQjVlCkaf26CoRB0vak84/s1600/1628620233222994-5.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxdkEC5W-nPMDBSB_NelWMynfWKRWMte_l0U4tE76QxVGmGSqMEmn9szIzkjWiIJyc6roSAPkwCvBMjWe6eHBP_hxZWQ2kpa5xrRs-T5KI91Bw1lhPxAENydxQjVlCkaf26CoRB0vak84/s1600/1628620233222994-5.png" width="400" />
</a>
</div></div><div><br /></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-83589610678194763792021-08-10T09:05:00.002+02:002021-08-10T09:07:01.902+02:00UdlængselDet er ingen hemmelighed, at min udlængsel den sidste tid er vokset og vokset. Alligevel havde vi ikke planlagt at rejse i den nyligt overståede sommerferie, dels fordi vi gerne ville være sikre på at Stefan kunne nå at blive færdigvaccineret, men også fordi vi jo ikke på forhånd kunne gennemskue regler og restriktioner. Egentlig drømte vi begge om en lille smuttur til Berlin, men det skulle vise sig at blive vanskeligt - vi holdt ferie lidt forskudt og jeg var en stor klovn og gled på fortrappen i min første uge af ferien og forstrakte ledbånd og sener, så jeg ikke kunne gå eller have sko på de næste par uger. Samtidig skærpede Tyskland indrejse restriktionerne og så opgav vi, ihvertfald for en stund, rejseplanerne. <div>Pludselig viste der sig et hul i kalenderen og en mulighed for en forlænget weekend og så var vi dem, som hoppede på en bus til Berlin! </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqcUZndkyxZV1f3JZcdfeww7muAOCsc-Px1oSmDuBheG-hjAbpZDrJiTXuXGJERbrlwiifNUwqRbz6RO80rAchtv54mXnrC_DWlgFSyVZnJn7fJT5kic6WOL1sEwAxIWO8YOXIPnnTRrM/s1600/1628579121845354-0.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqcUZndkyxZV1f3JZcdfeww7muAOCsc-Px1oSmDuBheG-hjAbpZDrJiTXuXGJERbrlwiifNUwqRbz6RO80rAchtv54mXnrC_DWlgFSyVZnJn7fJT5kic6WOL1sEwAxIWO8YOXIPnnTRrM/s1600/1628579121845354-0.png" width="400" />
</a>
</div><div><br /></div>Flixbus kører igen fra Nykøbing F mod Berlin et par gange i døgnet. Det er en aldeles billig rejseform, men også lidt ustabil og man skal have den humoristiske sans med i baglommen og en god tålmodighed, men har man det, kan det være en fin oplevelse. </div><div>Ihvertfald kan det ikke betale sig rent tidsmæssigt at tage til København og derefter flyve til Berlin og Stefan gider ganske enkelt ikke køre eller betale eksorbitante priser for parkering i storbyen. Så vi snuppede bussen. </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVCFaqC-UEcZyTcASAp44DMSi_JcWgw5DZugwJykTZG5xI60DDntJHUEQoVboa_3WYhOtGCaAao1Z_fdfodNPM0PDhuJHXLphAxT4M6FQS2SyxAz0F0Zs6_DmxOz6kJFmS5lrWimYJuNg/s1600/1628579118125827-1.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVCFaqC-UEcZyTcASAp44DMSi_JcWgw5DZugwJykTZG5xI60DDntJHUEQoVboa_3WYhOtGCaAao1Z_fdfodNPM0PDhuJHXLphAxT4M6FQS2SyxAz0F0Zs6_DmxOz6kJFmS5lrWimYJuNg/s1600/1628579118125827-1.png" width="400" />
</a>
</div></div><div><br /></div><div>I Tyskland er der fortsat maskepligt og ihvertfald i Berlin er det ikke nok at bruge de almindelige mundbind, vi bruger her. I offentlig transport skal man bruge en såkaldt FFP2 maske, som filtrerer bedre og også skulle beskytte mod aerosolsmitte. Så egentlig var jeg tryg nok ved arrangementet. Min oplevelse var, at tyskerne var ret flinke til at overholde maskepligten, dog så vi også et par demonstrationer mod Corona restriktionerne, men det virkede nu mest som en udgrænset gruppe mennesker, som deltog i dem.</div><div>Hvis man vil spise indendørs på en restaurant i Berlin kræver det en corona test, som ikke er ældre end 24 timer. Vi så flere små pop-up teststeder med gratis kviktests, men skal man have lavet en pcr test, må man til lommerne. Jeg er ikke sikker på prisen, nogle siger 30 euro andre 50 - uanset hvilken pris, er det en stor udskrivning for tyskerne at blive testet og det er mig en gåde, at de ikke har indført et gratis testsystem som vores. Man overvejer nu, at indføre testpligt til de, som ikke vil vaccineres, hørte jeg på tysk tv. Det kan blive en bekostelig affære at gå på job eller bare deltage i noget som helst socialt, hvis man skal betale 30 euro for en test, som gælder kortvarigt.</div><div>Man skal yderligere registrere sig på restauranter ved hjælp af en slags smittestopapp, som de dog ikke har formået at få til at virke for udlændinge, så vi opgav ganske enkelt at spise indendørs på restauranter, men holdt os til udeservering, den ene dag på en særdeles god vietnamesisk restaurant, den anden i Volkspark Friedrichshain Biergarten. Vejret var super dejligt alle dage, så det var intet problem. Men til efteråret og til vinter bliver det knap så morsomt, hvis ikke de enten får styr på smitte eller smitteapp'en og testsystemerne. </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9QNnZndFCCGVEtB5fNSjXJYTiyweHuk5_OGh4LXxv2tx8ECLcvaIA8uyF8X3XvdnzK2gJycwTlyO6YyUa9wSENPSmxs6ijCTfV-lYWxzEAtc9jwtyvoR2UJRkQqt62GucB4GMhkND4No/s1600/1628579114035012-2.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9QNnZndFCCGVEtB5fNSjXJYTiyweHuk5_OGh4LXxv2tx8ECLcvaIA8uyF8X3XvdnzK2gJycwTlyO6YyUa9wSENPSmxs6ijCTfV-lYWxzEAtc9jwtyvoR2UJRkQqt62GucB4GMhkND4No/s1600/1628579114035012-2.png" width="400" />
</a>
</div><div><br /></div>Turen gik glat, bortset fra lidt forsinkelse, som Flixbus trods alt ikke var skyld i og vi var glade, da vi sent om aftenen fik en godnatdrink på vores yndlings elektriske hjørne. </div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWRVwwzqK8TkWrEhAz1WVjsSXwXP2ToGLHG0eyi5U-ITbNB9CDsK5w_xYAv-r-Wv5sM1NCEmUWncX1VFCqjlI6qWyHn8u06pOj4avT2iIZLaXxcxzJ_zc4rblIH_4txzLG0mqaNvay4As/s1600/1628579104718850-3.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhWRVwwzqK8TkWrEhAz1WVjsSXwXP2ToGLHG0eyi5U-ITbNB9CDsK5w_xYAv-r-Wv5sM1NCEmUWncX1VFCqjlI6qWyHn8u06pOj4avT2iIZLaXxcxzJ_zc4rblIH_4txzLG0mqaNvay4As/s1600/1628579104718850-3.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div><br /></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-47716337130676831552021-08-02T21:02:00.002+02:002021-08-02T21:11:57.691+02:00Intet nyt fra sydfronten. - eller ihvertfald ikke meget.<div><br /></div><div>Så gik der lige 7 måneder med endnu en nedlukningen, en skoleafslutning og en sommerferie, før jeg kunne tage mig sammen til at sætte mere end 10 ord sammen på skrift.</div><div>Andreas' efterskole lukkede på grund af corona ned ved juletid og det blev vist marts, før de lukkede op igen. Det var nogle hårde måneder for de unge, mest fordi det er så svært at holde gejsten i skolearbejdet oppe, når man sidder så meget alene. Jeg er kisteglad for, at vi valgte og lykkedes med at få ham afsted på den efterskole, for Nysted efterskole gjorde et enestående arbejde med at aktivere eleverne og holde sammen på det hele ved hjælp af fjernundervisning. Der var daglig mødepligt kl 9 MED kamera på, så dagsformen og værelserne ryddelighed kunne inspiceres og om aftenen lavede lærerne underholdning, bingo osv online. En dag kørte de rundt, iført værnemidler og med sikkerhedsafstand, til alle elever i HELE landet og afleverede årstrøje, sodavand og en pose guf til hver eneste, hvilket vi alle kunne følge med i online på Facebook. Det var faktisk en lille smule rørende!</div><div>Alt lykkedes heldigvis, skolen lukkede op og med et grundigt testprogram med flere ugentlige tests af hver elev, lykkedes det at undgå yderligere nedlukningen resten af skoleåret. Andreas afsluttede folkeskolens 10 klasse med virkelig flotte resultater og en meget fin skoleudtalelse, som han blev meget rørt over. Jeg tror, det var første gang i hans skoletid, at der var nogle lærere som virkelig så ham og det medvirkende til at han i nogle fag oplevede et virkelig stort løft. I morgen starter han på en erhvervsuddannelser på Frederiksberg Tec, noget it, data og kommunikation. Vi får se om det er det, han virkelig vil - de forbedrede standpunkter til sidst fik ham til at overveje og måske drømme lidt højere, men livet er jo langt.</div><div><br /></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqHDR5yx7X8BJrwYNmqaxRfqOS9ZPg_gtwvrR3dz74VPKx2akQ0roBo1LyAGvkwBd1nuAIXEH8Xn7b8BgesLcGhmxVFFW6RRdyu663SuWmiuOHIlUYxkisyA22tKaChrYUVaIpV69C9vg/s1600/1627930957898152-0.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjqHDR5yx7X8BJrwYNmqaxRfqOS9ZPg_gtwvrR3dz74VPKx2akQ0roBo1LyAGvkwBd1nuAIXEH8Xn7b8BgesLcGhmxVFFW6RRdyu663SuWmiuOHIlUYxkisyA22tKaChrYUVaIpV69C9vg/s1600/1627930957898152-0.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div>Imens passede vi andre vore jobs, på trods af nedlukningen og restriktioner. I det speciale, jeg arbejder i, er vi karakteriseret som frontpersonale, eftersom vore funktioner er så specialiserede at andre ikke umiddelbart kan varetage dem, så jeg var blandt de første som i januar påbegyndte vaccination med Pfizer Biontech. Det var ikke helt uden nervøsitet, vi lagde arme til, for selv om vi glædede os til vaccinen, var det dengang alligevel lidt nyt territorium, vi bevægede os i med den nye vaccineteknik. Heldigvis gik det godt for alle. Så heldige var de ikke på en naboafdeling og samarbejdspartner, som fik en anden vaccine. Her oplevede man et dødsfald og en stor blodprop hos to personaler og pludselig følte vi nok alle, at det kom lige lovlig tæt på. Heldigvis havde vore politikere og sundhedsmyndighederne mod til at stoppe den del af vaccination programmet, i stedet for blot at vaccinere videre. Det er jeg meget taknemmelig for.</div><div>Her i juli kom vi heldigvis dertil, hvor vi alle, Andreas, Stefan og jeg, er færdigvaccinerede. Det er en stor lettelse!</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHFiun6sdndItMJjfNPzdhO0JvwvTIVMjyv3kfWcXtwA1fOJs7tfxAHISZ64PfstTVhxbt3CAYimSVI_K9ZTjcz_wlFXWBdM4id8zwKTPASUuSeSNeMIO0q8KXUSc3g0odVWX25aJPxwU/s1600/1627930955328774-1.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhHFiun6sdndItMJjfNPzdhO0JvwvTIVMjyv3kfWcXtwA1fOJs7tfxAHISZ64PfstTVhxbt3CAYimSVI_K9ZTjcz_wlFXWBdM4id8zwKTPASUuSeSNeMIO0q8KXUSc3g0odVWX25aJPxwU/s1600/1627930955328774-1.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div>Der har været meget få adspredelse det sidste halve år på grund af nedlukningen. Jeg har set min barndomsveninde et par gange, men stort set ikke andre. Stefans datter flyttede lige før coronaen ramte fra Schleswig Holsten længere ned i Tyskland og på grund af vore respektive landes restriktioner og nedlukningen, har vi ikke set hende i TO år. Det er helt langt ude. Indtil n har jeg ikke haft de store problemer med at overholde restriktioner og udholde nedlukningen, men jeg kan mærke, at udlængslen begynder at rykke i mig.</div><div>Det er virkelig gået op for mig, at vi alle lider på forskellig vis på grund af corona - min barndomsveninde arbejder i den finansielle sektor og har haft hjemmearbejde og har følt sig isoleret - jeg derimod, har kunnet passe job og i den forbindelse have en social berøringsflade, men jeg savner alenetid. Hele familien er jo hjemme HELE tiden og for et menneske, som mig, der lader bedst op i ensom majestæt, er det faktisk lidt svært, uanset hvor højt jeg elsker min familie.</div><div>Heldigvis har jeg kunne fortsætte studierne på buddhistisk univetsitet, Lamrim II, fordi det lykkedes at undervise online. Som et trossamfund kunne vi faktisk have holdt åbent, men de fleste buddhister er både ansvarlige og omsorgsfuld og ønsker ikke at påføre andre skade, så der blev holdt lukket i en lang periode. Heldigvis fortsætter undervisningen igen til efteråret, så jeg melder mig til og fortsætter.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9D5bj77jBRcHzXD1IHcrEn008ahAR-KJXG07efrLc9rwQiCA3WAeBNmlCgOsEFs-RhZt1MrD7T4f5BAxzIHmh4TANatNL_01aUutyr01Dsnd3fL4AX-RBEtEL0QygXUR4NwztOzHb2d8/s1600/1627930951580527-2.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9D5bj77jBRcHzXD1IHcrEn008ahAR-KJXG07efrLc9rwQiCA3WAeBNmlCgOsEFs-RhZt1MrD7T4f5BAxzIHmh4TANatNL_01aUutyr01Dsnd3fL4AX-RBEtEL0QygXUR4NwztOzHb2d8/s1600/1627930951580527-2.png" width="400" />
</a>
</div><br /></div><div>Det var vist det sidste halve år i hovedtræk. Jeg håber, at komme lidt igang med bloggen igen og at der snart kommer flere oplevelser at skrive om. </div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-43645470524782144672021-01-02T03:21:00.001+01:002021-01-02T03:21:28.090+01:00Godt nytår! Farvel til 2020, et virkelig sært og anderledes år, som på en mærkværdig måde blev et af de bedste år i mit liv. Lokale udflugter, nye & gamle relationer og overskud til virkelig fordybelse i interesser, som har ligget på bedding i årevis. Hvis ikke det var for coronaen og de sociale begrænsninger, som trods alt snærer lidt, kunne jeg sagtens fortsætte sådan her.<div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipHT5cw6K4wdKBRpGRNRi43qFTeBD_mRxXfzm_tIJg_Y6MI47VyGQ8Ur09G7Cnhxnnr1bNENAbG0vHWCOvPT0eLp-tnVH1wNZbMAP_69WqgPGjBhSGCyskv7hRM_VVyRjok58iJWbrDJk/s1600/1609554087289321-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEipHT5cw6K4wdKBRpGRNRi43qFTeBD_mRxXfzm_tIJg_Y6MI47VyGQ8Ur09G7Cnhxnnr1bNENAbG0vHWCOvPT0eLp-tnVH1wNZbMAP_69WqgPGjBhSGCyskv7hRM_VVyRjok58iJWbrDJk/s1600/1609554087289321-0.png" width="400">
</a>
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDoR6ERnhcQCKweHqzQ_sIZvjsC-6HJ-AhxReF2Qke-bId4KWgM5YpdXhEfNpyufQVOU2A8cdKJqPzD3_zBF4kfOQxwQWmkR1UHK_jNH9NBekBoOabAhw53pSq2kg6jsIsOBAv6IrtRg0/s1600/1609554084168187-1.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDoR6ERnhcQCKweHqzQ_sIZvjsC-6HJ-AhxReF2Qke-bId4KWgM5YpdXhEfNpyufQVOU2A8cdKJqPzD3_zBF4kfOQxwQWmkR1UHK_jNH9NBekBoOabAhw53pSq2kg6jsIsOBAv6IrtRg0/s1600/1609554084168187-1.png" width="400">
</a>
</div>Det har været et dejligt år og et begivenhedsrigt år.</div><div>Coronaen gjorde mig i starten rædselsslagen for, hvor galt det kunne gå. Heldigvis fik min rædsel mig til at rykke på nogle af de ting, som var vigtige for mig - jeg meldte mig til et kursus i et emne, som jeg længe havde været interesseret i og jeg endte med at skifte job, da jeg erkendte at der var forhold, som var uudholdelige for mig. Mit sind har aldrig tålt forandringer særlig godt, men hey - 2020 har da sørget for, at jeg er flyvende på det område!</div><div>December har været hæsblæsende med jobststart og introduktion. Om det er det rigtige jobvalg, kan jeg blive i tvivl om, men det faglige niveau er skyhøjt og der er muligheder for udvikling og læring og øget kompetanceniveau. Så det får en chance. </div><div>Jeg afsluttede første semester af de studier, jeg gik til på buddhistisk universitet, og har meldt mig til næste semester - det bliver spændende i hvilket omfang og under hvilke forhold, det kommer til at foregå. Jeg glæder mig uanset. </div><div>Sidst men ikke mindst fik jeg kontakt med min barndomsveninde, som jeg havde mistet forbindelsen til for nogle år siden, og er begyndt at se hende igen. Vi er meget forskellige og lever meget forskellige liv, men har allivel en fælles forståelse af mange ting. Det er virkelig dejligt.</div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0D-fElgJ08YfaqFrtgVgYR8qceUnbw1ZKjV20ahP0Qf22DqKosVhAOFW-5nwABt73YjPHodevcX-v4YEK32sdW57CWRVgr51YdjrVh7FQTAO0vXy-uCg1aVooppbPbEdLF3_c86RtRjE/s1600/1609554080746215-2.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi0D-fElgJ08YfaqFrtgVgYR8qceUnbw1ZKjV20ahP0Qf22DqKosVhAOFW-5nwABt73YjPHodevcX-v4YEK32sdW57CWRVgr51YdjrVh7FQTAO0vXy-uCg1aVooppbPbEdLF3_c86RtRjE/s1600/1609554080746215-2.png" width="400">
</a>
</div>Året, hvor selv julemanden gik med mundbind, og vi hverken kom til London eller Paris er slut. </div><div>Hos os blev nytåret fejret meget roligt, vi var alle ramt af forkølelse - ikke corona - mellem jul og nytår, så det foregik mest i sofaen for mit vedkommende. </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-vQi2qYnKQuzEuGKIQOm1S-uuKPf4kPwv9ZMulRwkGt1KTMC9SP2Et2K8CYD6AXKqEtCDTJjMijdMglks_SSkFRPeDCUrFvvS-JLBoVKvoj3kXopwomkSGI0PomtDJBACY4TCLddk6aE/s1600/1609554077539901-3.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-vQi2qYnKQuzEuGKIQOm1S-uuKPf4kPwv9ZMulRwkGt1KTMC9SP2Et2K8CYD6AXKqEtCDTJjMijdMglks_SSkFRPeDCUrFvvS-JLBoVKvoj3kXopwomkSGI0PomtDJBACY4TCLddk6aE/s1600/1609554077539901-3.png" width="400">
</a>
</div>Nytårsmenuen var hjemmelavede stjerneskud og det var det. Vi kunne alligevel ikke spise mere. Senere fik vi en apple crumble til dessert og en enkelt af os nød et Wurst-Käse scenario til Ivar Benløs' sidste udskejelser i serien Vikings. <br></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRoZS62IXnwOq2s_vaM74nh-OCc78iR40NgZW0O2VS7xV4VPLTRRdyvMWVSzaeVmW_EGPG9BCLDVKiNJxSzI2G_NiXQJebmOcjP4vpYSLaqdOeUM2nAzXBFlfmOwuYTAa4mrgLuWmxdcM/s1600/1609554073059335-4.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRoZS62IXnwOq2s_vaM74nh-OCc78iR40NgZW0O2VS7xV4VPLTRRdyvMWVSzaeVmW_EGPG9BCLDVKiNJxSzI2G_NiXQJebmOcjP4vpYSLaqdOeUM2nAzXBFlfmOwuYTAa4mrgLuWmxdcM/s1600/1609554073059335-4.png" width="400">
</a>
</div>Det var det år og det var den nytårsaften. </div><div>Selv om jeg alt i alt havde et godt 2020, kan jeg vist roligt sige, at jeg hilser 2021 hjerteligt velkommen! </div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-25252906660371239342020-11-25T20:52:00.000+01:002020-11-25T20:52:51.570+01:00Julekalendere for voksneDecember nærmer sig med raske skridt jeg glæder mig som sædvanligt. For os gør coronaen ikke den store forskel med hensyn til festivitas, vi skal, som vi plejer, blot være os 3. Jeg elsker jul, men de fleste ville nok synes at den jul, jeg fejrer, er til den kedelige side, både hvad angår festligheder, men også hvad angår mad & drikke og ikke mindst gaver ville de fleste synes, min jul var til den spartanske side.<div>Det vigtigste er, at man selv er glad for den måde, man lever på. Og fejrer jul på. </div><div><br></div><div>En af de traditioner, jeg holder af, er jule- og adventskalendere. De fleste julekalendere til voksne er dog lidt kedelige efter min mening - chokolade og slik får man ligesom rigeligt af i forvejen og alkohol drikker jeg meget, meget sjældent og slet ikke til hverdag. Så er der kalendere med kosmetikgaver, men jeg synes, de genererer for meget spild i form af produkter, man ikke får brugt eller ikke synes om. </div><div>Heldigvis tror jeg, at jeg i år har fundet løsningen. Ved et tilfælde opdagede jeg, at puslespilsproducenten Gibsons laver en julekalender med 22 små puslespilsornamenter + bånd + lim til montering og ophæng og sådan en fætter har jeg været heldig at gå fat i. </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-ZIk3wUI2y8Zmw7gMGBeReC33SzbBHLrNECZks6RFuyTNcoDnEo4BP-VGNvPclQASRmRlYvRmXfq8QZ4YpAt-2Z-MkUxLfhocuC08mTIj4O1VZ9kYOGktqM_UpemDHRS6wuCwpT5KD5M/s1600/1606249740811421-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh-ZIk3wUI2y8Zmw7gMGBeReC33SzbBHLrNECZks6RFuyTNcoDnEo4BP-VGNvPclQASRmRlYvRmXfq8QZ4YpAt-2Z-MkUxLfhocuC08mTIj4O1VZ9kYOGktqM_UpemDHRS6wuCwpT5KD5M/s1600/1606249740811421-0.png" width="400">
</a>
</div>Det skal nok blive morsomt og køn er kassen med de 24 låger ihvertfald! </div><div><br></div><div>Min yndlingsyogalærer, Cathrine Kofoed, ovre på cathrineyoga.dk laver også en yoga julekalender - hver dag får man adgang til en yogaklasse eller meditation i hendes onlineunivers og 7 gange er der liveyoga i en facebookgruppe, så man kan få yoga undervisning sammen, men hver for sig. Liveyoga sessionen gemmes, så man kan lave den når man vil, hvis livetidspunktet ikke passer en. Alt sammen for 149 kr. </div><div>Jeg beundrer meget den måde, Cathrine har klaret udfordringerne med yoga undervisningen her under coronakrisen. Det må være så nervepirrende, at have startet nyt firma og rejsebureau for yogarejser, blot for at se alle planerne falde til jorden. Alligevel vedbliver hun at være noget af det sødeste, gladeste, støttende og gavmilde med det hun kan, yin yoga. Jeg har tænkt mig at deltage.</div><div>Man kan finde den lige her:</div><div>https://online.cathrineyoga.dk/julekalender<br></div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3355765524311731409.post-43962823038328879202020-11-16T22:13:00.000+01:002020-11-17T07:10:05.478+01:00November, november! <div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbhl4qyPgJ3FA6stJm2HeGzv_xsbdivh5yA9qqFbr-P141aqrhI4RekTWWjMNq2a4NR0Yiwi4PJFtEA7oFyDYdApLxCneWpThiOLTs3gGOgVtJ1paCFFTBfxDL-ZTqKkagCpgLctkovg8/s1600/1605543636364073-0.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbhl4qyPgJ3FA6stJm2HeGzv_xsbdivh5yA9qqFbr-P141aqrhI4RekTWWjMNq2a4NR0Yiwi4PJFtEA7oFyDYdApLxCneWpThiOLTs3gGOgVtJ1paCFFTBfxDL-ZTqKkagCpgLctkovg8/s1600/1605543636364073-0.png" width="400">
</a>
</div><div>Ingen undskyldninger, men konstaterer blot tørt, at jeg nok bare er sådan en, som blogger en gang eller to om måneden; tiden flyver som sædvanlig, jeg halser bagefter det hele - det kunne lyde stressende, men det er det egentlig ikke. Livet viser sig, trods de udfordringer, vi alle er fælles om i øjeblikket, fra sin allerpæneste og lykkelige side. Faktisk må jeg sparke mig selv hårdt bag i for ikke at udvikle katastrofetanker, for kan det virkelig passe, at JEG kan være så heldig? Vel kan det så, tænker jeg, jeg er både rar og flittig, så selvfølgelig er det helt på sin plads, at tingene indimellem også bare flasker sig i mit liv 😁💪</div><div>Egentlig sker der ikke meget nyt - corona restriktionerne er jo, som de er og pandemien buldrer afsted. Jeg havde det sværest i starten, egentlig er jeg ikke en sortseer, men jeg har nok en tendens til at konfrontere mig hårdt og brutalt med tingenes tilstand med det samme og derfor har jeg allerede i starten forliget mig med forskellige versioner af worst case scenarios - og set i disses lys, så klarer vi os jo faktisk ret godt i DK. Jovist er der afsavn, tab og begrænsninger på vores udfoldelser, men for mig er de til at leve med.</div><div>Vi har brugt megen tid udendørs i det dejlige efterår, vejret har vist sjældent været bedre og roekampagnen er faldet sent i år.</div><div> </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijp3LRMBKHwEMI0KBpkosLPqxN-gmcJdwE2yL3yXA4WenlAJlrV-Sx2eGxe8yztXtWjxsuP5utg2fl8AZEZzSdAbeBLbtS8_Mqh8Bxc3pG66ytOUutr4pdIn3N4-cyOWEbK8BzJjYqFu8/s1600/1605543624793096-1.png" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEijp3LRMBKHwEMI0KBpkosLPqxN-gmcJdwE2yL3yXA4WenlAJlrV-Sx2eGxe8yztXtWjxsuP5utg2fl8AZEZzSdAbeBLbtS8_Mqh8Bxc3pG66ytOUutr4pdIn3N4-cyOWEbK8BzJjYqFu8/s1600/1605543624793096-1.png" width="400">
</a>
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br></div>Ud over turene ud i det blå, har vi renoveret og skruet lidt på det gamle skæve, hus. Uden at falde ned og slå os ihjel eller til plukfisk har vi sat stillads op og malet gavlene på huset. Jeg græd af rædsel, mens Stefan hjemmevant som en anden åh-abe svang sig i stilladset højt til vejrs. Heldigvis gik det godt og til foråret regner jeg med, at vi bliver færdig med hele projektet. I mellemtiden hygger vi indendørs med at male den ene stue, så vi kan få en dejlig yogaplads og sætte ny loftbeklædning op i badeværelse og baggang. Det hele roder som sædvanlig og jeg satser på at julen giver en kærkommen pause i alle projekterne uden for meget rod og ballade.</div><div><br></div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH6p_US7UoHcvjjRkzMan_lvie06rmHR7rXFzijBru7mZ6drLpNzNPvssO_euYMRNT5yt27eSD4hmXrjzgUzMV9YruUtqNDpbTlwskMAwNc56K7NYBFCb9ALq73yuQQf-4DHeaXur-w9U/s1600/1605561213616249-0.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgH6p_US7UoHcvjjRkzMan_lvie06rmHR7rXFzijBru7mZ6drLpNzNPvssO_euYMRNT5yt27eSD4hmXrjzgUzMV9YruUtqNDpbTlwskMAwNc56K7NYBFCb9ALq73yuQQf-4DHeaXur-w9U/s1600/1605561213616249-0.png" width="400">
</a>
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5Fgh9HNYTSsNY3obRuNIDh-ZKPpNrsfwknWsxzEcCVt2u3rV5g5zFdTMmX8nr5Txkibqn0sur3Gknj038gNjOaVtThKIX3lU8L7VjioqQdYSnsbpcbMX8Nz5xg2WjbQJHFyWlaoSdsKs/s1600/1605561206116547-1.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;">
<img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5Fgh9HNYTSsNY3obRuNIDh-ZKPpNrsfwknWsxzEcCVt2u3rV5g5zFdTMmX8nr5Txkibqn0sur3Gknj038gNjOaVtThKIX3lU8L7VjioqQdYSnsbpcbMX8Nz5xg2WjbQJHFyWlaoSdsKs/s1600/1605561206116547-1.png" width="400">
</a>
</div></div><div><br>Lidt nyt er der dog trods alt sket. Jeg har opsagt min stilling i den psykiatriske akutmodtagelse og 1-12 starter jeg i en ny, lignende stilling på en retspsykiatrisk afdeling. For mere end 25 år siden var jeg elev på retspsyk og faktisk var det oprindeligt det, jeg ønskede for mit arbejdsliv, men mange ting kom i vejen. Det får jeg så mulighed for at udleve nu, jeg glæder mig rigtig meget. Jeg ved, jeg kommer til at savne den akutte psykiatri rigtig meget, men jeg skal også være så ærlig at sige, at coronapandemien og den usikkerhed og risiko den medfører i den akutte psykiatri er stærkt medvirkende til min beslutning. Heldigvis har jeg mange faglige interesser og i mit nye speciale ligger der rigtig mange muligheder for udvikling, så det vil jeg glæde mig til. </div><div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"> </div><br></div><div><br></div>Henriettehttp://www.blogger.com/profile/18102506276587821961noreply@blogger.com6