Rostock

Nå, men vi trængte jo til at komme lidt ud. Og så besluttede vi os til at tage til Rostock et par dage. Rostock er en gammel Hansestad, der ligger ved floden Warnow, som munder ud i Østersøen. Warnemünde ligger ved Warnow flodens mund, som navnet antyder. Når man kommer med færgen fra Gedser ankommer man til Übersee Hafen, ca 15-20 minutters sejlads ad floden. Det er en ualmindelig flot indsejling forbi Warnemünde, især om sommeren.

Der bor lidt over 200 000 mennesker i Rostock, fordelt på 21 bydele. Altså en mindre provinsby efter tysk målestok. Byen fik sine købstadsrettigheder i 1218 og er grundlagt af venderne.

 Rostock Übersee Hafen er pænt stor. Hvis man ankommer som landgangspassager bliver man fragtet i Terminalbus mellem færgen og ankomsthallen, ligesom ude i lufthavnen. Herefter må man tage bus eller taxa de sidste 15-20 km ind til selve Rostock bymidte. Bus (nr 49 mod Hauptbahnhof) koster 2 Euro, taxa ca 25-30 Euro. Hvis man tager bus med Eurolines til Rostock skal man købe billet til Dierkower Kreuz og herefter tage bus eller sporvogn det sidste stykke ind til byen.

Vi boede på Pentahotels, et 4-stjernet hotel lige midt i Rostocks middelalderkvarter. Det var superfint. Der var Prosecco på morgenbuffeen. Det fik vi nu ikke. Vi boede lige ved Universität Rostock, Nordeuropas ældste universitet (1419) Tycho Brahe - og mange andre -har simpelthen gået i skole her!

Man kan også bo meget billigere og noget mere spartansk på vandrehjemmet Jellyfisch Hostel oppe ved Neuer Markt og byporten Steintor. Det er også ganske udmærket. Men sengene er væsentlig bedre på hotellet og man er jo ikke 40 år længere.

Rostocks hovedstrøg, indkøbsgaden Kröpeliner Strasse, er ca 650 m lang og forbinder Neuer Markt med en af de endnu eksisterende gamle byporte, Kröpeliner Tor. Der var isglat med isglat på i Rostock i denne weekend og eftersom tyskerne har en fiks ide med IKKE at salte, kunne gaden med rette kaldes krøblingegaden. Man forstår pludselig hvorfor, tyske ortopædkirurger er berømte for deres kunnen verden over. Det er ikke på grund af skisporten alene, jeg siger det bare. Det var livsfarligt at bevæge sig rundt!

Kröpeliner Tor. Inde i tårnet ligger en turistinformation.

 Med dødsforagten malet i ansigterne gik vi en tur på havnen. Her var endnu glattere og jeg frygtede på et tidspunkt at Stefan kom i drift eller skred, ligesom Niels Hausgaards svigerinde i det døde hav. Jeg ville aldrig have fået fat i ham igen.

De gamle containerkraner, som tidligere kørte på skinner langs kajen. Nu står de, boltet fast, som dekoration.

De har også nye kraner. Havnen er kæmpestor og jeg kan forestille mig, at den er helt fantastisk om sommeren. Her er mange restauranter, nogle på både og her går vandbus og -taxa til Warnemünde, så man lige kan snuppe sig et østersøbad, hvis man skulle få lyst til det.

Eftersom vi er i det tidligere østtyskland kører her både busser og sporvogne. Jeg kan ikke stå for sporvogne.
Der er virkelig, virkelig mange restauranter i Rostock og det virker som om de alle er fyldt fredag og lørdag aften. Det kan betale sig at bestille bord.
Alt i alt er Rostock en by, som overrasker positivt. Jeg gider godt komme her en anden, især hvis det er sommer og jeg ikke gider tage helt til Berlin.