mandag den 29. februar 2016

Slut på ferien.

Jeg har holdt ferielukket et par dage her på bloggen.
Tiden er blevet brugt til at møblere lidt rundt på indlæggene. Nogle indlæg, jeg skriver i øjeblikket, er mest af privat karakter og er ikke interessante for andre end jeg selv. Nu har jeg fået sat det hele lidt i system og lavet et sted til de mere private skriblerier. Det har faktisk været en overraskende god oplevelse at skrive for sig selv. Jeg kan læse rundt omkring hos andre bloggere, at for dem har deres indlæg kun værdi i kraft af kommentarfeltet - jeg må blot konstatere, at for mig forholder det sig ikke sådan. For 15 år siden havde jeg en dansklærer - oh Captain, my Captain! - som lærte mig at bruge "tænkeskrivning". Hvis man er tvivl om, hvad man ved eller mener om et emne, så skriver man simpelthen ALT hvad man tænker i  10 minutter. Man må under ingen omstændigheder holde op at skrive. Det kan man få ret overraskende resultater ud af. Men metoden egner sig mest til privat brug. Nogle indlæg, jeg har skrevet, på det sidste, falder nok mest i den kategori :-)

Ferien er ved at være slut. Det har på godt og ondt været en god en af slagsen. Jeg fik genset Nordjylland og min familie. Der er svære ting, at forholde sig til i øjeblikket, men jeg er ved godt mod. Min Moster har valgt at leve efter Snurre Snup devisen: En eller anden dag, så dør jeg - men alle de andre, gør jeg IKKE!
Der sker andre gode ting i familien. Min bror har fået en kæreste, som vi kalder Tante Per. Ham har vi godt nok været heldige med, ham slipper vi ikke frivilligt igen.

Om lidt går det løs på jobbet. Her venter også store forandringer, som heldigvis sagtens kunne have potentiale til at blive rigtig gode.

Jeg er vist egentlig klar.

2 kommentarer:

  1. jeg skriver også indlæg, som kun er for mig selv. Det renser hjernen og gør udsynet lidt klarere :-)

    SvarSlet
  2. Det vil jeg også fortsætte med - jeg er overrasket over, hvor godt det virkede :-)

    SvarSlet