Gylden Granite

For 3 år siden, godt og vel, begyndte jeg at strikke Helga Isagers "Granite" ag en rulle tynd hørgarn, jeg havde fundet i en udsalgskasse et eller andet sted. Det var enten her eller her. Jeg husker ikke garnets specifikationer, men det passer til en p 3 og 3 1/2. Man kan ikke se det særligt godt på billedet, men tunikaen glimter og sparkler så det er en lyst, for jeg har strikket en tynd guldtråd med den naturfarvede hør hele vejen igennem. Det ser - mildt sagt - godt ud. Jeg tror det er noget af det mest vellykkede strik, jeg har begået.

Men ak. Jeg gik i stå, ihvertfald indtil for et par uger siden, hvor mit nye håndarbejdsbekendtskab inspirerede mig til at komme igang igen. Der manglede kun 1 1/2 ærme og en masse montering. Nu er den - næsten - færdig. Den sidste sidesøm syr jeg om lidt.

Man kan måske se guldtråden her.

Model: Helga Isagers "Granite"
Pinde: 3 & 3 1/2
Garn: tynd hør og guldtråd fra drops
Ændringer: Jeg har ændret på halsudskæringen, gjort den større og lidt dybere ved at tage lidt mindre ind. Helga Isagers modeller er tit for små i halsudskæringerne til mig, hvis den rynkes mere sammen og sidder højere, kommer jeg til at ligne Pjerrot.
Hot or Not: Hot, Hot, Hot!
Min version af tunikaen er lang og meget løs. Den går til midt på låret og hænger lidt længere ude på mine brede skuldre end den oprindelige model er tiltænkt. Den ryger direkte i feriekufferten med en guldsandal og et par leggings!

Jeg gik i stå, fordi det gør forbandet ondt i fingrene at strikke med det uelastiske hørgarn. Det er som at strikke med en rulle køkkensnor, så er det sagt. Alligevel tror jeg, jeg går i gang med en til, men uden guldtråd denne gang. Jeg tænker den skal være sort, sort kan man altid bruge, også om 3 år :-)
Jeg har en lumsk mistanke om, at dette garn kunne du.