Wutfänger

De tre bedagede Herrer og den midaldrende kvinde har begået endnu et album, det tredie i rækken med Anna Loos som forsanger. Lige om lidt har bandet eksisteret i 40 år, og præcis i år har jeg 30 års jubilæum som fan.

Jeg er godt tilfreds, selv om jeg til dels deler kritikken af albummet; teksterne har ikke den samme lyriske kvalitet, som i de gode, gamle dage da Tamara Danz og Werner Karma skrev dem. De adresserer temaerne i teksterne langt mere direkte og i mere nutidigt sprog - men Tamara er død og bandet lever og spiller heller ikke i DDR mere, vel? Der skal ikke længere kæmpes for at få teksten gennem censuren. Til gengæld kan jeg se, at musikken og teksterne i dag tiltaler et bredere publikum.

Jeg er med endnu.

Titelnummeret "Wutfänger" handler om al den angst i vores samfund, som bliver til vrede og had og får folk til at stemme på fremmedfjendske partier som f.eks AFD. Og den kan vel også ses som et opråb til vore politikere om at afgifte og neutralisere den angst, folk går rundt med, istedet for at lade den vokse til vrede og had.



Anna Loos' vokal har aldrig stået stærkere, synes jeg:



Und dann fängt sich die Wut

Sie verfängt sich im Aus

Sie verfängt sich im Glauben

Sie verfängt sich im Kampf

in noch grösserer Angst

Und dann fängt uns die Wut

Und dann hört sie nie auf

Sie zerfrisst unsere Leben

Unseren Willen zu teilen

Das Beste zu geben



Wo sind die Wutfänger?

Wo sind die ohne Angst?

Wo sind die Wutfänger?

Wo, wo, wo?



Den sang trængte jeg lige til at høre.