Mother of Tween

"Husk strikketøjet - du vil fortryde det, hvis du lader det blive hjemme" sagde Stefan før vi drog afsted.

Jeg tænkte, han var vanvittig, men gjorde alligevel som han sagde.

Strikketøj i Grækenland? Jeg plejer ikke at have et ledigt sekund, når jeg er sydpå. Jeg tåler varme fantastisk godt og hvor andre bliver trætte og dvaske ved 35 grader, liver jeg op og er i fuldt vigør. Måske ville jeg blive træt, hvis jeg skulle udføre hårdt markarbejde, men det er jo ikke tilfældet.

Da Andreas var barn stod han tidligt op og havde et pænt højt aktivitetsniveau. Det har hans far - som har taget det største slæb på den front - ofte været lidt træt af, selv om han medgiver at der ikke findes gladere og sjovere menneske at stå tidligt op med end Andreas.

"Nyd det så længe det varer, en dag vil vi ikke kunne drive ham ud af sengen før kl 10!" plejede jeg at svare.

Den dag er så kommet nu. Andreas er tæt på teenager og han er begyndt at sove længe og humøret er ikke det bedste, skulle jeg hilse at sige. Hormonerne raser, stemmen er i overgang og han kan rulle med øjnene og ryste umærkeligt på hovedet samtidig ved ethvert forslag, som indebærer fysisk aktivitet. Der er udmærket gratis wifi i poolpmrådet og på balkonen og han er lidt som en lænkehund, som ikke forlader        

den imaginære lænkes radius, hvis det altså kan undgås. VUF! siger jeg bare.

Min tålmodighed - som ellers er kendt for at være lang - er strakt til det yderste.

Indimellem liver han dog op. Borgen på toppen af byen, som er fra det 11. århundrede og har været beboet af både franskmænd, venetianere og ottomaner har en vis tiltrækningskraft, fordi det ligner et sted, man kunne spille rollespil. Så der går vi op nu og da og får derved let de første 10 000 skridt.

Resten af tiden må jeg henslæbe i poolområdet med strikketøjet, hvor jeg får anerkendende klap på skulderen af bedstefaderen i den familie, som driver hotellet for min håndværksmæssige kunnen.

Bedstefar og jeg står tidligt op. Jeg strikker og drikker kaffe og sidder nede under halvtaget, som er rammen om livet i en familie i 3 generationer. Indimellem går han en runde og retter på stolene ved poolen og trimmer rosenbedene for visne knopper. Resten af tiden bestyrer han fluesmækkeren og er lidt af en spasmager, som gerne kaster en kande isvand i hovedet på søn eller svigersøn, hvis han er for fræk. Kedeligt er det ikke.

Alligevel håber jeg, at det her teenagehalløj går over en dag. Jeg kan selv godt huske, hvordan det var. Så jeg væbner mig med tålmodighed lidt endnu.

Og sender Stefan en venlig tanke, fordi han fik mig til at tage strikketøjet med :-)