Hausfrau

Det sidste lange stykke tid har der været gået Hausfrau i den. Jeg havde en del fri i september og brugte en del af tiden på at koge den ene gryde chili con carne og ragu bolognaise efter den anden. Jeg har hele tiden vidst, at vi ville få travlt og derfor har jeg lagt på lager og frosset ned. Det var stille før storm.

Nu er vi midt i det. Stefan med arbejde og jeg med kurser i vires nye dokumentationsårogram, Sundhedsplatformen.

Vi har syge mennesker i familien. Ingen af os er nærmeste pårørende, men det påvirker alligevel. Allerhelst ville jeg smide alt og stikke nordpå lige nu, men Stefan er nødt til at blive her. Den dårlige samvittighed - som vel mere handler om uopfyldte behov, end egentlig samvittighed - snapper mig i haserne dagligt. Jeg når ikke alt det, jeg vil. Eller burde. 

Min hukommelse er som en si. I går lykkedes det mig at tage fejl af mødetidspunktet for kurset. Jeg kom en time for tidligt - godt det ikke var omvendt! I min taske havde jeg ikke, som jeg troede, listen over mine koder og log- ins, men en håndskrevet seddel med det græske alfabet ( som jeg også er ved at lære, lang historie).

Jeg bliver glad, når de næste to uger er overstået. Så er det nemlig efterårsferie.

Efterårsferien går både til Ærø og til Nordjylland. Kulhuset er ledigt og vi snupper et par dage på vej nordover. Jeg tænker, det bliver godt at sidde på bænken og strikke en dags tid. Men først må vi bide tænderne sammen og komme igennem de næste par uger.