Der er koks i døgnrytmen. Jeg tager et par ekstravagter nu da - du ved, behovet for ussel mammon kan drive en til den slags - og prisen er nu og da en omgang "Søvnløs i Sakskøbing". Det gør intet, specielt hvis jeg, som tilfældet var i nat, er alene hjemme. Når jeg ikke kan sove, gør jeg rent og laver mad. Men det kan jeg kun, hvis jeg er alene og ikke forstyrrer andre.
I nat fik jeg lyst til at bage - altså efter, jeg havde støvsuget og lavet italienske kyllingeboller i tomatsovs med dampet citronbulgur og rucola - og eftersom jeg havde sådan en mærkværdig øl stående, var det jo nærliggende at bage et "Black Beer Ginger Bread". Jeg elsker nærmest alt med ingefær og jeg kan godt lide mørkt øl, eller stout, som man også kalder den slags. Allerbedst kan jeg lide ordet stout, men det er mest fordi min anden store kærlighed i livet, Harry, engang skrev et digt til og om mig, hvori han brugte ordet stovt. Jeg var vel 9 år og Harry, en af min fars venner, læste psykologi ude i Ålborg og ham holdt jeg frygtelig meget af. Harry blev - så vidt vides - aldrig psykolog, for han stak af med Abbé Pierres Klunsere istedet. Jeg så ham først igen, da jeg var 14 år og han, på gennemrejse, bankede på vores dør. Så stod han lige pludselig der med sikkerhedsnåle i ørerne, mens han vantro tog sig til kinderne og sagde "Ach, das kleines Kind!". Lige der var jeg ikke særligt stovt, for jeg var alene hjemme og inviterede ham ikke engang indenfor, ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg både var så frygtelig genert og glad for at se ham, alt sammen på en gang. Sorry, Harry!
Nå. Jeg har ikke forstand på øl, men jeg har forstand på ingefærkager og denne her er i en klasse for sig. Den er ikke voldsomt sød og øllet giver kagen en dybde og bitterhed, som jeg rigtig, rigtig godt kan lide. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, har øllet med chokolade og chili fået pænt dårlige anmeldelser, men i den her kage er den perfekt!
Når man nu alligevel var igang, kunne man lige så godt hælde dejen i en sjov form. Kagen blev en lille smule skæv, hvilket jeg tror skyldes, at varmen var lidt for høj, samt at ingredienserne måske ikke var helt perfekt afmålt. For nogle uger siden kæmpede vi en dramatisk kamp mod en meget snedig mus, som havde indlogeret sig i vores køkken. Selv den meget dyre musefælde, som skulle forestille at være fælden over alle fælder, OG kattedyret kunne ikke få has på den forbande gnaver. Og i nat viste det sig, at musen simpelthen havde ædt silikoneknapperne på min bagevægt, mens den huserede i køkkenskabet (altså, ikke det skab, hvori vi opbevarer madvarer, men det med skåle og konservesdåser. De andre skabe kan den heldigvis ikke komme til). Afvejningen af ingredienser blev derfor sådan lidt...hmmm...upræcis, mildt sagt.
Kagen var smadderflot, før jeg kom til at æde karnapperne og de små grantræer på forsiden af huset, mens jeg så en Hugh Grant film og drak kaffe. Nu er jeg nødt til at bage en ny kage, for egentlig var kagen til min bror i København, som jeg har tænkt mig at besøge i morgen, når jeg henter alligevel henter Andreas. Heldigvis er der til to kager i sådan en flaske stout, meget praktisk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar