Godt nytår!

 

Ingen malerprojekter i dag! Spisestuen roder stadig, men det kommer der styr på. Tror jeg nok :-)

"Alteret for Verdensfreden", som jeg etablerede sidst USA indvaderede Irak, da jeg boede i en fjern, fjern Galaxe (Nørrebronx), ligger i ruiner og må snarest genetableres. Det store spørgsmål er bare: Aubusson blå eller en hjemmeblandet lillat farve, som matcher min fars bidrag til alteret, et familiebedetæppe, han købte i Tyrkiet engang først i 60'erne?

Mange, jeg kender og har kendt, har bidraget til alteret. Min mors kæreste eje, en jødisk menora som hun vist engang fik af en ung, jødisk mand, hun var forelsket i, er der. Han blev vist desværre dræbt, fordi lynet slog ned i det træ, han havde søgt ly for regnen under. Det er nok årsagen til, at min mor nu og da meget let identificerede sig med forfulgte folkeslag. Min kollega og hendes døtre har bidraget med symboler fra sikhismen og hinduismen. Simon har bidraget med en statuette af en sort Madonna, som Andreas' far, som har boet i Singapore og Japan, kunne fortælle forestiller den asiatiske barmhjertighedens gudinde, Kuan Yin. Jeg havde ikke lige lagt mærke til jesusbarnets skæve øjne og lotusbladene på statuettens fod. Jeg har selv bidraget med ikonerne fra den ortodokse kirke og en hel masse heksekunster, som opbevares inde i skabet.

Det virker ikke rigtig, det alter, og det skyldes ikke kun, at bedetæppet er endt i soveværelset, hvor min kat bruger det til at udøve psykisk terror (anden historie!).

Det er nemlig sådan med altre, bønner og meditation, at de hverken ændrer Gud eller Allah, de ændrer DIG og MIG. Hvis vi altså vil.

Jeg vil i 2017 fortsætte med, at yde omsorg og udvise respekt for alle trosretninger, ikke kun min egen. Og jeg vil blæse på, hvad ytringsfrihedsfundamentalisterne og ditto ateister mener om den sag. De er og bliver fundamentalister, præcis som de religiøse og politiske af slagsen.  Og jeg gider ikke nogen af dem, uanset hvor mange skældsord, som indeholder ordet "humanisme", de så smider efter mig.

Så godt nytår herfra. Det bliver sikkert mindst lige så - eller endnu mere - rædsomt end 2016.

Men også dejligt og smukt, hvis vi vil.

Jeg vil ihvertfald.