torsdag den 6. juli 2017

Mr Moose



Lidt feriestrik bliver det til, trods alt. Jeg strikker en sweater med elge til Stefan - han har selv valgt mønsteret, just saying!
Garnet er købt i verdens sjoveste strikkebutik her på Ærø, Fies strik. Fie har vi endnu ikke set, for første gang vi besøgte butikken, var Fie ude og servere for nogle amerikanere, som kommer en gang årligt. Anden gang var hun oppe og hjælpe farmor i sæberiet. Fie har travlt, har hun, for samtidig med alle aktiviteterne passer hun et fuldtidsarbejde, ifølge hendes mand, som vi begge gange blev betjent af. Det kunne vi sagtens være trygge ved, fik vi fortalt - for både Fie og husbond er uddannede folkeskolelærere og han fik i sin tid højere karakterer i håndarbejde på seminariet end Fie gjorde. Det var iøvrigt et hylende morsomt besøg, som vi gerne gentager.
Ulden er fra får på Sofienlund udenfor Ærøskøbing og hele baduljen er spundet på Hjelholt uldspinderi i Svendborg. Det er noget af det lækreste garn, jeg nogensinde har haft fingre i. Og jeg har haft fingre i en del.

Opskrift: Elge fra Hyggestrik - i en tillempet version, da dette garn er væsentligt tykkere end det foreslåede i opskriften
Pinde: 4,5 og 5,5

2 kommentarer:

  1. Og den trøje vil da minde jer om en skøn ferieoplevelse :-)

    SvarSlet
  2. Det vil den, Lene - vi glemmer aldrig Fies mand :-)

    SvarSlet