Weissensee

Weissensee er navnet på en bydel i Pankow, Berlin, som ligger i det tidligere østtyskland. Det er også navnet på den mest populære tv-serie nogensinde i Tyskland. Første sæson udkom i 2010, anden i 2013, tredie i 2015 og fjerde her i maj 2018.

Serien følger to østtyske familier og deres indbyrdes forhold; Stasigeneral Kupfers og dissidenten og kunstneren Dunja Hausmanns. Første sæson foregik i 1980 og var nok en lidt banal Romeo & Julie kærlighedshistorie, men siden har serien virkelig foldet sig ud og er blevet alt andet end banal. Anden sæson foregår i 1985 og beskriver den stigende overvågning og modstand i det østtyske samfund og tredie sæson foregår i 1989 i dagene omkring murens fald.

Nu er fjerde sæson, som foregår i 1990 og omhandler det politiske og demokratiske efterspil af murens fald, indførelsen af d-marken og valutaunionen,oprettelsen af Treuhand-selskabet og ikke mindst kampen om SED-partiets pengekasse, så landet i min postkasse og jeg kan ikke vente med at se den færdig. Jeg har ventet i 3 år på at se om Dunja Hausmann, spillet af Katrin Sass, virkelig skyder Falk Kupfer, mesterligt spillet af Jörg Hartmann, Stasigeneralens søn og ondskaben selv, når det handler om at holde på magten og sikre sin egen opstigning i graderne i Stasisystemet. Det er planlagt, at serien skal følge østtyskerne helt op til nutiden og er således en slags krønike over nyere tysk historie.



Da jeg traf Stefan for snart en del år siden, fattede jeg ikke, hvorfor han var kritisk overfor genforeningsprocessen og i lang tid troede jeg faktisk, at han slet ikke brød sig om østtyskerne. Det har krævet lange samtaler og megen læsning fra min side at forstå, hvad han virkelig mente og hvorfor, han havde de holdninger, han nu engang havde. Serien har vist sig at være alt andet end et nationalt skønmaleri og nu forstår jeg langt bedre, at hans kritik gik ud på, at man tilsidesatte den tyske grundlov, da man valgte genforeningsmodel og at valutaunionen og Treuhand-selskabet blev en katastrofe for østtyskerne, som velhavende forretningsfolk i vest udelukkende profiterede af.

Jeg forstår også, at højtplacerede stasiansatte i dagene omkring murens fald fik sagsakter til at forsvinde og at de oprettede falske sagsakter på mennesker, de ønskede at holde fra magten eller chikanere. Stasisagsagterne trækker dybe spor i tysk politik den dag i dag - f.eks er Merkelfamiliens akter sjovt nok aldrig fundet, hvilket er lidt mærkeligt eftersom familien flyttede til DDR fra Vesttyskland og også det faktum, at Angela Merkel fik en universitetsuddannelse og besad en forskningsstilling i DDR er besynderlig, såfremt hun skulle forestille at være modstander af systemet... Samtidig dukkede akter op på aktører fra oppositionen, som måske nok ser ægte ud, men også er atypiske på den måde, at aktørerne figurerer med eget navn og/eller stilling, hvilket ellers aldrig forekom i overvågnings- og medløberakterne.

Det er en spændende serie, som vækker eftertænksomhed og jeg fristes næsten til at sige, at den medvirker til at historien skrives en lille smule om, så billedet af genforeningen bliver mere realistisk.