onsdag den 3. oktober 2018

Problemskabende adfærd





Livet går stadig stærkt, men hold fast, hvor går det godt.

Efter 7 dages nattevagt (minus den en sygedag pga rodbehandling og knækket tand, men det gider vi ikke dvæle ved mere) startede jeg på introduktionsforløbet på mit nye job. Mandag var der fællesintroduktion for alle ansatte i Regionens psykiatri og tirsdag kun for ansatte på mit nye hospital.

Fællesintroduktionen indeholdt den obligatoriske indføring i organisationens struktur og al det hejs, men også et stort fokus på hvordan, vi i psykiatrien ved hjælp af kommunikation og adfærd arbejder på at minimere tvang. Der blæser nye vinde i psykiatrien i disse år og det er godt.



Man kan godt blive en smule bekymret, når man i et par dage stort set kun har hørt om konflikter og vold - heldigvis ved jeg fra tidligere erfaringer, at psykiatrisk sygeplejer ikke KUN er konfliktfyldt og opslidende, men også utrolig givende og (be)rørende. Ellers var jeg nok blevet lidt mismodig.



Jeg har jo tidligere haft et job, hvor jeg var ansvarshavende natte- og aftenvagt på en hjemløseinstitution for hiv-positive stofmisbrugere og syge hjemløse og det var en tjeneste, hvor man ingen hjemmel havde til at tvangsbehandle klienterne og ringe mulighed for at sanktionere adfærden med andet end pædagogik og milde ord. Jeg arbejdede dengang alene i en af afdelingerne, og selv om jeg så at sige sad med nøglen til metadontanken og medicinskabet, er jeg trods alt ikke blevet slået til lirekassemand endnu. Jeg har oplevet konflikter og mennesker, som blev vrede - et par trusler er det også blevet til - men dybest set har jeg tidligere dagligt været vant til at navigere mellem mennesker, som mildt sagt havde problemskabende adfærd. Den evne tænker jeg, at jeg kan finde frem igen og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde endnu mere bevidst med den. Yes!



Den korte film fra psykologen Dorthe Birkmoses utrolig humoristiske foredrag om problemskabende adfærd, tager jeg med videre fra introdagen. Jeg kom til at se flere af hendes små klip på youtube og hold da op, hvor har jeg grinet (mest af mig selv). Hvis du nu er ved at kaste op over den evindelige brug af ordet udfordringer, skal du se dette klip, uanset om du er sundhedspersonale eller ej.



Tirsdag handlede introduktionen om arbejdsmiljø, fysisk træning i frigørelsesteknikker - altså selvforsvar - og hjertestopbehandling. Der er godt nok himmelvid forskel på, hvordan hjertestopbehandlingen foregår på somatisk og psykiatrisk hospital. Vi, som kommer fra somatikken, er vant til, at der i løbet af få minutter er portører til stede, som overtager hjertemassagen og et hjertestophold, bestående af anæstesi-, intensivlæger og sygeplejersker, som overtager behandlingen. Sådan foregår det så ikke lige i psykiatrien. Til gengæld er set sjovt at se, at hvor vi i somatikken har "mobilt akutteam" til den "kritisk syge patient", så har man i psykiatrien indført et særligt akutteam af plejepersonale, som er specialister i at deeskalere konflikter.Superfint tiltag!



Det har været et par virkelig gode dage og nu glæder jeg mig til at holde lidt fri, før det i næste uge går rigtig løs med introduktion i både dagvagt og nattevagt i mit eget afsnit.








6 kommentarer:

  1. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at du glæder dig meget til dit nye arbejde!
    Hun er meget god, hende på klippet ... jeg har søreme heller aldrig udvist'problemskabende adfærd' ;-)
    Jeg har en dyb respekt for jer, der kan arbejde indenfor psykiatrien - jeg ville ikke kunne, ved jeg med mig selv, så det er godt, at ikke alle har det som mig.

    SvarSlet
  2. Ja, hun er sjov ikke? Nærmest en psykologiens Niels Hausgaard 😂
    Nå, du har heller ikke problemskabende adfærd? Det har Stefan heller ikke! Aldrig! 😂
    Det andet klip er næsten endnu bedre, hun afklæder fuldstændigt den positive tænknings psykologi på 5 minutter, så vi alle kan se hvor forførende og manipulerende, den er.
    Godt vi ikke alle er ens - jeg ville dø, hvis jeg skulle udføre sekretærarbejde dagen lang.

    SvarSlet
  3. Jeg har som Ellen også en dyb respekt for jer, der kan arbejde indenfor psykiatrien. Jeg ville aldrig turde, men hvor er det godt, at nogle synes, det er givende.
    Dejligt at læse din første sætning: Livet går stadig stærkt, men hold fast, hvor går det godt.

    SvarSlet
  4. Madame, psykiatri ER et svært speciale og jeg er da selv spændt på, hvordan det bliver. Til gengæld bliver man jo ikke kastet ud i det helt uden redskaber - vi får jo efteruddannelse, som skal supplere de uddannelser, vi allerede kommer med og det glæder jeg mig til og oplever som inspirerende. Og når man føler sig inspireret, gør det jo ikke så meget, at det går lidt stærkt :-)

    SvarSlet
  5. Jeg kan sagtens se, det er et spændende job, men det heller ikke et job for mig. Jeg har en svigerinde, der arbejder i det nye fængsel i Nr. Alslev, et job hun brænder for. Inden hun fik drømmejobbet arbejdede hun som alkohol- og misbrugsbehandler. Ikke helt de samme som dit, men det snerper en smule. I hvert fald for mig. Jeg synes det lyder som lidt halvfarlige jobs det hele ;-) Godt nogen kan og tør hjælpe.

    SvarSlet
  6. Pia, det er godt, vi er forskellige 😀
    Jeg har jo selv en fortid med job fra misbrugsbranchen og fandt det spændende, så jeg kender godt det at brænde for et job.
    Nu har jeg haft min første dagvagt, som var en rolig vagt, og det var ærligt talt ikke særligt farligt, mest almindelige mennesker, som på forskellig vis havde ondt i psyken.
    Så jeg glæder mig stadig 😂

    SvarSlet