mandag den 24. januar 2022

Hilsen fra Camp Corona

Så blev der - som forudsagt, hvilket i øjeblikket ikke kræver de store magiske evner - vores tur til et ophold i Camp Corona.
Stefan blev hundesyge med muskelsmerter, kulderystelser, hoste, snot, hovedpine og ondt i halsen på jobbet natten til fredag i sidste uge. Vi tog fredag morgen så lige en tour de testcenter gennem alle de lokale, både kvik og pcr. Begge kviktest var negative og jeg trak ligegyldigt på skuldrene - endnu en falsk alarm! Stefan gik i seng og en slags isolation i soveværelset og jeg tog drengeværelset, men eftersom jeg var symptomfri og sikker på, det var endnu engang "ulven kommer", tog jeg selvsikkert på job som vanligt, iøvrigt i en ualmindelig streng tid for mit afsnit. Kl 2 om natten indløb begge vore pcr svar - Stefan var positiv og jeg var negativ. Jeg tog straks endnu en kviktest på jobbet, iøvrigt hjulpet af verdens sødeste nattrisse, og den var endnu engang negativ.
Da jeg vågnede lørdag eftermiddag havde jeg knaldende hovedpine, ondt i halsen, snot og var subfebril og så måtte jeg også sygemelde mig.  Jeg var ikke nær så syg som Stefan, men alligevel heller ikke rask. Jeg har så åbentbart ikke covid, jeg er ihvertfald testet negativ lige siden, både på pcr og i de hjemmetest, jeg hurtigt rekvirerede til hjemmelevering fra matas.dk. Det var tæt på, at jeg overvejede en kinesisk podning, men... narj... 
.         "hans og hendes"
Og sådan er det stadig. Og det kan man undre sig over. Og det gør jeg. Iøvrigt er det præcis samme historie med barndomsvenindens teenagedatter, som havde sovet i samme seng som  coronapositiv veninde. Hun har haft præcis samme symptomer, som jeg, og fordi hun er en meget grundig teenager, har hun nu - siger og skriver - 8! negative pcr svar fra den sidste uge. Og har nu smittet sin mor. Der er andet end omikron i omløb.
Hold fast et tabernakel og hold fast, hvor er jeg træt af det. Til gengæld er jeg glad for, at det ikke er mig, som smittende Stefan. Det gik op for mig, at det nok egentlig mest var det, jeg havde frygtet - at det ville være mig og mit job, som smittende ham. Men det klarede han fint selv. Hele hans arbejdsgruppe har været nedlagt med corona. Og det gik jo godt, med hiv og sving og ikke mindst den astmamedicin, han har i beredskab til den slags situationer. 
Nu er han  på job igen og jeg skal i morgen. Tilbage er kun det kedelige rengøringsarbejde. Det har været ualmindeligt besværligt at holde isolation regime i et hus med kun et toilet. Faktisk har det ikke kunnet lade sig gøre særlig godt. Men heldet følger åbentbart de tossede og dermed også mig.
Jeg har ligget i drengeværelset, iført ny hjemmedragt, købt på udsalg. Det pæneste, der er at sige om den, er, at den var billig. Der er meget leopard, når det sådan dækker hele ens krop og jeg vil da godt indrømme, at den nok mere end en beklædningsgenstand ligner et betræk. Altså lidt til den stramme side. 
Da Stefan så den, spurgte han henkastet: "er du sikker på det egentlig er leopard?" 
"selvfølgelig, hvorfor? " svarede jeg. 
"årh, jeg synes mere, det ligner dovendyr" 

Haha. Med den slags venner, har man ikke brug for fjender, men det var trods alt ugens bedste grin. 

Det var så den friuge. Jeg skulle have hjulpet på jobbet med et par ekstravagter, for mine kolleger er godt nok spændt hårdt for i øjeblikket. Der er masser af sygdom, ikke kun corona og snot og det er en hård tid med virkelig dårlige patienter. Sådan blev det desværre ikke, men nu kunne jeg virkelig godt snart tænke mig, at det snart vender og går mod bedre tider. 


4 kommentarer:

  1. Det var godt, at Stefan ikke blev så syg af covid-19, om du havde frygtet, men jeg forstår fint din lettelse over, at det alligevel ikke var dig, der smittede ham.
    Jeg ser flere og flere eksempler på, hvor forskelligt vi reagerer på coronavirus. Jeg håber virkelig, at myndighederne (ikke kun i Danmark) slipper tøjlerne og fjerner alle restriktioner. Det er jo 'bare' en almindelig sygdom nu, som jeg ser det - ikke nær så slemt som fx influenza.
    Det dur jo heller ikke, at blive ved med at lade folk, der er testet positive, men føler sig raske og uden symptomer, blive hjemme. Arbejdspladserne er vist rigelig hårdt belastet af dem, der er nødt til at blive hjemme, fordi de har det skidt.
    Det giver heller ikke meget mening for mig med al den isolation - jeg tror ikke, nogen af os går fri, og bliver man ikke smittet af den eller de syge derhjemme, er der bare en anden derude, der gør det, er jeg sikker på.
    Min datter så stort på, da hun var den eneste, der ikke var smittet, så hun var sammen med de tre syge hele tiden - og blev ikke smittet. Hun nethandlede mens det stod på, og det var det :-)
    Nu er Stefan formentlig immun - i hvert fald resten af vinteren - jeg forstod godt jeres frygt for ham, så nu kan I begge trække vejret lidt lettere, håber jeg :-)
    Jeg synes i øvrigt ikke, at din leopard ser så stram ud, men nu kan jeg selvfølgelig også kun se dine ben 😀

    SvarSlet
  2. Det var godt, det ikke gik værre - jeg synes nu, han var lige så syg som af en influenza, der skal en hel del til at holde Stefan i sengen. Heldigvis virkede astmamedicinen og antihistaminer e, som jeg også gav ham.
    Om det er en klog ide at slippe tøjlerne helt, er jeg ikke klog nok til at vurdere og ihvertfald ser jeg ingen anerkendte forskere eller læger, som anbefaler den ide.
    Nu mangler vi så bare en forklaring på, hvordan det kan være, at barndomsveninde, som arbejder i den financielle sektor og derfor har arbejdet hjemmefra og holdt sig helt isoleret, nu i dag er testet positiv efter at have været sammen med teenagedatteren med de 8 negative pcr test... There's something rotten..... 🤯
    Det er et relativt fordelagtigt billede af leoparden, jeg har delt. Et billede i hel figur ville vise, hvad Stefan mener 😂

    SvarSlet
  3. Og min datter smittede en veninde, som måtte i isolation sammen med datteren. De var i hvert sit værelse. Forsøgte som jer at rengøre sig ud af at have et toilet til fælles brug. veninden havde negativ pcr test først og derefter positiv test anden gang, men slap meget let (havde haft corona før to vaccinationer)
    Jeg er spændt på den åbning, de nu gør, for ingen tvivl om at du og jeg bliver nødt til at isolere flere nu, og så mangler vi sengeplads. Det bliver så på gangen.

    Jeg er glad for at Stefan klarede det med medicin som hjælpe, håber ikke han får eftervirkninger. Min datter er meget træt, og jeg har stadig en ikke så velfungerende smags og lugtesans.

    God bedring til jer begge.

    SvarSlet
  4. Lene, det var godt, det ikke gik værre - Stefan var også efterfølgende træt, men har heldigvis ikke haft andre gener.
    Det var stort set umuligt at holde ISO regime i vores hjem og jeg begriber ikke, at jeg ikke er testet positiv.
    Det er lidt tid siden, jeg har været i somatikken og jeg er, ligesom du, meget, meget spændt på, hvordan det kommer til at gå med genåbningen og de mange smittende. Jeg tør næsten ikke tænke på det.

    SvarSlet