Stille før storm

Der sker ikke særlig meget. Ellere rettere sagt, det gør der egentlig, men indtil videre holder jeg mig udenfor omskiftelighedernes tornado. I orkanens øje er der stilhed og der søger jeg hen i øjeblikket. D. 2 maj lukker og slukker min hospitalsafdeling. Vi skal flytte matrikel til et andet københavnsk hospital og vi skal fusionere med personale fra et tredie og ledes fra et helt fjerde. Det bliver en stor omvæltning. Indtil videre lukker jeg øjne og ører. Jeg ved, jeg kan passe og pleje de patienter, vi har i vores speciale, uanset HVOR jeg befinder mig. Til gengæld tvivler jeg stærkt på at den "ånd", vi bilder os ind at have i vores afdeling, kan overleve med den nye ledelse i det nye miljø. Det lyder måske negativt, men jeg tillader mig gerne at prale: Vores afdeling har en af de højeste patienttilfredshedstilkendegivelser i hele regionen. Vi VED, vi er noget særligt, for det arbejder vi stærkt på at være. Min eksmand, som har en lang, professionel lederuddannelse, sagde altid. "Gode arbejdsforhold giver gode folk".  Det synes jeg, han har ret i. Jeg tør næsten ikke skrive det her, for så bliver det jo bare stoppet - men mon der stadig vil være ressourcer og overskud til at give mine patienter kaffe eller te på sengen, når jeg vækker dem for at måle blodtryk mellem kl 5 og 6? I think not. Men det burde der være. Det er utroligt, hvor meget en lille omsorgshandling kan hæve patienttilfredsheden. Men den slags kan kolde hjerter eller Djøff'ere som regel ej forstå. Vi må se, hvordan det bliver. I will think about it tomorrow, som Scarlett altid sagde.

Jeg har også været på loppemarked i Haslev. Skattefar har nemlig været Henry nådig i år. Det Blå Marked hedder det og det er ingen succes. For det meste består det af varer, som er prissat så højt, at enhver rimelig grænse er overskredet. Og sure sælgere, som sukker lidelsesfuldt og ruller med øjnene, hvis man vover at komme med et bud. Jeg gider dårligt. Det er nemmere at købe på Ebay i England, for prisen er fornuftigere, selv når man inkluderer fragt med Royal Mail. Nå, men "verdens grimmeste stel" skulle selvfølgelig have "verdens grimmeste glas" og det fik det.

Min brors kæreste har et påskestel og det har alligevel vakt nogen opsigt i en ellers glad porcelænsfamilie. Det har vi ligegodt aldrig hørt om før. 

(hedder det stadig "svoger", når parforholdet består af to mænd? Nogle gange kalder vi ham bare tante Per og det er ikke for at gøre nar. Min bror er en sand mester udi kunsten at give folk kælenavne og vi har også en Fætter Grethe. Og da den lokale indbrudstyv for nyligt røg i kaschotten, kom han straks til at hedde TagSelv-Bo.)

Hvis jeg ligefrem skulle have et påskestel, kunne det godt være det her. Men det skal jeg - heldigvis - ikke :-)

Det har været sjovt at gå på loppemarked igen. Min far og jeg gik tit på loppemarked, da jeg var barn og ung. Og da jeg boede i København, var det også en stor fritidsfornøjelse. Den vil jeg begynde at bruge lidt tid på igen. Men nok ikke lige på Det Blå Marked i Haslev.