Jeg strikker "Blå". Vi kan alle have brug for en blå sweater. Det har jeg, en meget stor en endda. I øjeblikket ER jeg blå - bare kald mig Madam Blå.
Nogle gange skal man trække sig tilbage og lade sig omfavne i lænestolen af en blå sweater. Det gør jeg nu og så kommer jeg stærkt tilbage, når tid er.
Stefans bror døde af kræft for nogle uger siden. For mig var det forventet og ikke rigtig en sorg. Jeg var ikke rigtig med i det og deltog mest i begravelsen for at holde ham, jeg elsker, i hånden.
Stefans bror havde besluttet sig for at sejre over døden ved at fornægte, at den var tilstede.
Jeg havde svært ved at være i fornægtelsen og fortielserne, for det er så hjerteskærende smertefuldt at være vidne til, at når man fornægter og fortier, skaber man ofte netop det, man frygter allermest. Det er netop her, det uværdige får plads. Det havde jeg svært ved at være i.
Engang var det mit fag at hjælpe mennesker med at dø bevidst, at identificere og sætte ord på den elefant i rummet, ingen tør tale om.
I dag har jeg lidt mistet interessen for den del af sygeplejen, jeg har så at sige udlevet den.
Imens alt dette har stået på, har debatten om "den gode død" bølget forskellige steder i pressen. Jeg mener en masse, men ikke nødvendigvis det samme, som jeg gjorde engang. Jeg er ikke særlig skråsikker på noget og har ikke lyst til at give mit besyv med. Det kommer måske igen en dag.
"Blå"
Design: Marianne Isager
Garn: Isager Tweed og Kid Mohair
Pinde: nr 4 - anbefalet nr 3,5, men ville ønske jeg havde valgt 4,5.
Teknik: dobbelt perlestrik og rib, 2 ret, 2 vrang. Mønsteret er det gammelkendte "relief", som Marianne Isager har brugt i flere designs, blot i dobbelt perlestrik istedet for enkelt.
Ændringer: Masser! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar