Regn, regn og atter regn...

I år føles det som om, alle ferier er regnet væk.

I forsommeren - indsæt selv skoggerlatter! - gjorde Stefan og jeg det, som skulle forestille en romantisk miniferie til den østtyske østersøkyst. Vi har altid ønsket at se nærmere på dette område, så vi bookede et ophold i sådan et palæ fra 1700-tallet i Bad Doberan og planen var også at tage på udflugt til Heiligendamm og Kühlungsborn. Det kom vi også til, mere om det senere.

Den første dag regnede det - cats & dogs, schüttete wie  aus Eimern - så vi nærmere på den berømte domkirke i Bad Doberan, hvilket var en stor oplevelse. Resten af tiden plejede vi vore luksuslegemer, man var vel på wellness- ophold, nicht war? Jeg var for nærig til at investere i dyre behandlinger, men strøg en tur i Rossmann, det tyske svar på Matas, og så fik den ellers med AHA og UHU i hele krydderen. Dette skulle senere vise sig at være en fatal beslutning.

Smuk kirke. Selv ateisten i selskabet var behørigt imponeret.

Erik Klippings mor, Margrethe den allerførste med tilnavnet Sprænghest i en sarkofag, som i det mindste ikke ligner Dame Ednas brilleetui.

Noget svenskerkonge og -dronning.

Og andre Promis.

Det tilhørende klosters kornkammer, hvor taget desværre brændte i DDR-tiden. Hele klosterområdet omkring kirken er et besøg værd.

Alt sammen smukt, fint og meget, meget regnfuldt. Be'r Stefan om godt vejr imorgen? I så fald blev bønnen hørt!

Næste dag - hvor solen altså kikkede frem og alle vejrudsendelser advarede om skyhøjt UV- indeks - hoppede vi på dette vaskeægte damplokomotiv, som over 150 år har fragt eliten ud til den eftertragtede østersøkyst.

Vi så Kühlungsborn strand, hvorfra den østtyske læge Peter Döbler i sin tid flygtede ved at svømme helt til Fehmarn. Det var overskyet, men trods alt lunt. Vi gik en Spaziergang på den lange strandpromenade og herefter tog vi damplokomotivet - som iøvrigt har spisesalon! - tilbage til Heiligendamm og senere tilbage til Bad Doberan og hotellet. Når man indlogerer sig på sådan et gammelt kurbadshotel, er entreen til stranden med i prisen. Du læste rigtigt - entre til stranden! Det er virkelig, virkelig sygt, efter min mening.

På vejen hjem anede jeg allerede nok, at noget var galt. Det strammede ubehageligt i ansigtet og folk på min vej så enten chokerede ud eller lagde deltagende en hånd på min arm, og spurgte om jeg var ok?

Moralen må være, at man aldrig skal eksperimentere med ansigtsmasker med frugtsyre og skyhøjt UV-indeks. Mit ansigt var ikke bare brændt, det var ristet af, og en tur tilbage til Rossmann efter noget "soforthilfe" var nødvendig. Efter en kort middag faldt jeg omkuld i dødlignende søvn og ikke engang den sene udsendelse med Gregor Gysi i tysk tv, som jeg havde glædet mig til, kunne holde mig ved bevidshed. Jeg vil nærmest gå så vidt, som til at sige, at forbrændingen havde gjort mig syg. Krank med krank på.

Det var et pænt og hyggeligt hotel, det var en god tur, men alligevel blev vore drømme om sol & sommer ikke sådan for alvor indfriet.

Det samme kan man sige om Ærø- turen - det var ikke verdens bedste ferie, men kunne naturligvis have været værre. Det kan altid blive værre, du ved.

De sidste dages massive regnvejr har ikke sat mig i bedre stemning. Det er ved at være nok nu, ikke?

Mandag morgen flyver vi til Grækenland og vejrudsigten mandag siger 33 grader og sol fra en skyfri himmel. Jeg har solcremen med, garanterer jeg.

Som altid i det nordgræske må man regne med en smule regn & torden - det er derfor, der er så frodigt. Med temperaturer mellem 26 og 33 grader går det nok an. Koldt er det ikke. Nætterne er behageligt kølige i det område og kommer sjældent over 18 grader.

Jeg er klar. Jeg er SÅ klar!