søndag den 6. marts 2022

Siden Sidst

- er der udbrudt krig i europa. Jeg har tusinde ord, men kan ikke rigtig skrive dem.  Jeg nøjes med at konstatere at det ser ud til, at Putin ikke er den eneste, som har mistet forstanden. Og nej, jeg kan ikke fordrage Putin, men jeg er rystet i min sjæl over mine medmenneskers og politikeres krigsiver, historieløshed, særlove for flygtninge vi bedre kan lide end andre og den manglende vilje til forsøg på deeskalering. Jeg er rystet over det tyske paradigmeskift og naiviteten med hensyn til sanktioner som våben. Måske finder jeg en dag de rigtige ord for, hvad jeg egentlig tænker og føler, men lige nu er jeg bare... sjælsrystet. 

- er Andreas fyldt 18 år. Smukke, smukke menneske. Vores historie startede så turbolent og er der noget, jeg er taknemmelig for i dette liv, så er det at hans far og jeg for mange år siden trods alt blev enige om, at vi begge elsker ham højere, end vi hader hinanden 🙏

- har jeg fået et nyt job med bedre løn for mine kompetancer. Nogle ting er værd at kæmpe for, men visse kampe er livet for kort til. Og den her valgte jeg fra. Har fået flere jobtilbud siden, så mentalt er jeg egentlig allerede videre med selvfølelsen i behold og ønsket om alt godt til mine gamle kolleger, patienter og ledelse. 

- er jeg godt igang med det nye kursus hos buddhisterne. Det handler bla om, hvordan man kan vælge at udvikle sig gennem mødet med besværlige personer. Det er der rig mulighed for at øve sig i lige pt, skulle jeg hilse at sige. Jeg har måttet tage den tunge beslutning, at følge det meste online, da det nye tidspunkt passer vildt dårligt i forhold til mine nattevagter. 
Blev i den forbindelse ramt af noget instant Karma - når man pjækker fra buddhist for at sove, bliver man åbenbart vækket af  et Jehovas Vidne, som hamrer hårdt på ens dør OG lægger besked på telefonsvareren om en lys fremtid, han synes vi to skal ha' sammen. Hvis der også havde ligget et eksemplar af "Vågn op!" i postkassen, var jeg død af grin. Bogstaveligt. 

- er jeg himmelfalden over, hvor heldig jeg egentlig er lige nu på næsten (se punkt 1) alle områder. 

4 kommentarer:

  1. Du er et privilegeret menneske. Vi er privilegerede at bo i Danmark, trods alt - al naivitet og dumhed iberegnet.
    Tillykke med dit nye job og med din søn. Jeg tror jeg ved hvordan du har det - Charlottes far og min tid sammen var også turbulent, men uden lige præcis ham havde jeg ikke fået lige præcis Charlotte.
    Jeg synes ellers ikke, at Jehovas Vidner plejer at føre sig så aggressivt frem. Har de lavet en ny hvervepolitik, mon? Jeg tror så ikke, at den vil virke bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg er mig dagligt meget bevidst om hvor privilegeret, jeg er. Jeg er opdraget med, at med privilegier følger ansvar. Privilegier beskytter dig ikke mod radioaktiv stråling og jeg kunne da være bekymret for, om nogen rammer et atomkraftværk i farten. Jeg vil også godt understrege, at jeg ikke er imod økonomiske sanktioner, men at jeg er bevidst om, at denne konflikt er mere kompliceret end som så. Økonomiske sanktioner har også uoverskuelige følger og konsekvenser, både for dem, de rammer, men også for os selv.

      Tak for lykønskninger 😁 - og præcis, uden den ene havde man ikke den anden og alt er som det skal være.

      Jeg ved ikke med Jehovas Vidner - de har altid missionerer og gået før til dør, men beskeden på telefonsvareren var godt nok en New approach. Mon det er pga corona?

      Slet
  2. Tillykke med din søn og tillykke med dit nye job. Bliver du i psykiatrien ? Håber at det lever op til dine forventninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lene!

      Ja, jeg bliver i psykiatrien, selv om jeg et øjeblik var splittet, da jeg talte i telefon med afdelings sygeplejersken hos neurologerne 😁
      Men jeg tvivler på, mine gamle, tykke ben kan holde til det hver eneste nat, som det er lige nu. Det er godt nok tungt! Men spændende.
      Der er ikke kun en årsag til, at jeg ville skifte, men har ikke skrevet om det, men håber jeg lander det rigtige sted, ihvertfald synes jeg, jeg har været meget tydelig i forventningsafstemningen og jeg har en god mavefornemmelse.

      Slet