Den sidste uge er blevet brugt på lidt malearbejde - vi er igang med at renovere vores vinduer og karme og i denne uge er jeg startet med at male dem indvendigt. Det er et stort arbejde. Først vaske og slibe, så grunder og herefter 2-3 tynde lag oliemaling, som er mindst 8 timer om at tørre bare det mindste ( og hvis du ved, hvordan man bedst kommer igennem dette arbejde med en kat i huset - tell me how!??!). Det er så ikke et job for folk med svage nerver.
Det bliver godt, når det er overstået - og katten får sin sædvanlige farve tilbage :-)
Det har været en lidt spøjs ferie, hvor jeg aldrig helt fandt ned i roen og fordybelsen. Til gengæld har jeg fået afviklet en del hængepartier og det er jeg glad for.
Det er et utroligt smukt billede. Ja, det er virkelig en udfordring at male vinduer, når man har kat - vi har prøvet. Og selv om I ikke kom helt ned i gear, er det nok en god følelse at have fået afviklet nogle hængepartier.
SvarSletMadame, det er en rigtig god følelse!
SvarSletDet kræver humoristisk sans og evnen til at le af sig selv at være katteejer - jeg tør næsten ikke tænke på, hvad i har været igennem med flere katte på en gang 😂
Vores hortensiaer er altid pænest i tørre somre, i de fugtige bliver de alt for ranglede - resten af haven ligner dog mest en bunke tørt hø nu ...
Jeg følte kun, jeg havde haft rigtig ferie, når jeg havde tre uger i sammenhæng, og hvor vi var væk hjemmefra det meste af den tid. Hvis ikke det var tilfældet, følte jeg, at ferien nærmest var klattet væk.
SvarSletNu er det selvfølgelig anderledes, og selv korte ture væk fra hjemmet føles som en lille ferie.
Sorry, Ellen - jeg havde slet ikke set dig - af en eller anden grund får jeg ikke længere en mail, når der er kommentarer. Hmm.
SvarSletJeg ved præcis, hvad du mener, men det er sjovt, i år havde jeg faktisk slet ikke lyst til at tage afsted på ferie. Det gik først op for mig, da vi var kommet afsted og havde det kun været Stefan og jeg var vi nok bare smuttet hjem igen :-)
Men det går jo ikke rigtig, når der er barn med...