Julebilleder

Så kom vi - med hiv og sving og nød og næppe - igennem det igen i år :-)

Farvel, Kaptajn!

Troels Kløvedal er død og draget ud på sin sidste rejse.

Jeg har som sådan ikke noget specielt forhold til ham, men oplevede ham en enkelt gang ved er foredrag på et nordjysk gymnasium i 1987. Jeg husker det særdeles godt, for dengang var Troels Kløvedal bestemt ikke den nationale faderfigur, han siden har udviklet sig til, men en kontroversiel, venstreorienteret hippie, som var langt fra den borgerlige, anstændige midte, jeg voksede op på.

Man kunne stille spørgsmål til Troels efter foredraget og jeg husker helt tydeligt, at en ung yuppietype på samfundslinien ( - som uden tvivl er endt som djøffer) med foragt i stemmen stillede spørgsmålet: “hvad er dit bidrag til bruttonationalproduktet?”, hvilket fik det meste af salen til at bryde medsammensvorent i grin.

Troels Kløvedal svarede meget værdigt med sin karakteristiske stille og rolige venlighed noget i stil med, at han skam var et menneske, som arbejdede og betalte skat som alle andre, men at han derudover håbede, at han også bidrog med en masse udsyn, kreativitet og fantasi. Lige der vandt han min dybe og store respekt, for jeg fandt spørgsmålet tåkrummende pinligt og uhørt uhøfligt og jeg er ikke sikker på, jeg selv havde kunnet mønstre samme venlighed.

Lykke er, når forventningerne svarer til virkeligheden, har han sagt, og det er et udsagn, jeg tager til mig og tænker en del over i disse dage.

God rejse, Kaptajn!

Hvid lillejul

Driving home for Christmas. 

Sådan så der ud på den københavnske vestegn, da jeg skulle hjem fra vagt i morges.

På Lolland er der fugtigt og næsten forårsmildt, så sådan et ensomt morgenøjeblik på en snehvid s-togstation hjælper smukt på julestemningen.

Stik mig en adventskrans... ahem... redningskrans...

Jeg får ikke blogget i øjeblikket og hvis jeg gjorde, ville faren for at gentage mig selv være ganske overhængende; det går stærkt og det går - overvejende - godt. Vi ser her bort fra den eksorbitante tandlægeregning og bilreparation, som kom lige i kølvandet på, jeg havde brugt en større sum på en ny brændeovn til bondehuset. Sagt på godt dansk, jeg er tæt på at være godt og grundigt blanket af - men hey! - jeg har mit gode helbred, et godt humør og masser af arbejde, så alt løser sig for den, som bærer viljen i hjertet. Og alt det der.

Alt er godt. Jeg knuselsker mit nye job og især mine nye kolleger, som er så hylende morsomme, at man tror det er løgn. Så selv om der er begrænset jul på hjemmatriklen, gør det intet - på jobbet er der jul på steroider, nissevenner og plejepersonale, som sagtens kan stryge perleplader, samtidig med de passer akuttelefonen. Jeg har haft verdens bedste nisseven, som hele december har lagt små gaver til mig og jeg har også deltaget i et par pranks, hvor højdepunktet ubetinget var, da vi en nat pakkede en socialrådgivers kontordør ind i gavepapir ( et tiltag, jeg iøvrigt kan anbefale, hvis du står med nogle kedelige finerdøre fra 70’erne, det pepper lige hjemmet lidt op, der)

Det er noget andet end dengang, jeg arbejdede på et hospital, hvor direktøren var en djøffer i spadseredragt ( the Grinch that stole Christmas ), som forbød ukurant julepynt.  Istedet skulle vi have noget, hun kaldte “æstetik”:

Æstetik? Det ligner en heksebesværgelse i Blairwitch Projekt. Fedt at ligge med en brækket ryg under sådan en fætter.

Ny afdeling, nye og bedre skikke! Et kæmpemæssigt, hjemmebagt honninghjerte er ikke sådan at kimse af, vel? 

Jeg mangler lige et par nattevagter endnu og har nogenlunde styr på den engelske julemiddag, som forberedes i små etaper og forhåbentlig er lige til at tilberede på automatpilot, når jeg får julefrokost mandag morgen, så tilbage er blot at ønske alle en glædelig jul!

Reindeers in the Night

Reindeers in the night exchanging glances

Wond'ring in the night what were the chances

We'd be sharing love before the night was through

Something in your eyes was so inviting

Something in your smile was so exciting

Something in my heart told me I must have you

Reindeers in the night

Two lonely people, we were Reindeers in the night

Up to the moment when we said our first hello little did we know

Love was just a glance away, a warm embracing dance away

and

Ever since that night we've been together

Lovers at first sight, in love forever

It turned out so right for Reindeers in the night

Doo bi doo bi doo