Viser opslag med etiketten Gør-det-selv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gør-det-selv. Vis alle opslag

søndag den 20. december 2015

onsdag den 2. december 2015

Skal vi flette vore julehjerter sammen?




Jeg har været igang siden midt i november. Pludselig en tidlig, mørk morgen blev jeg nærmest overmandet af trangen til at flette julehjerter. Og så var der ikke andet at gøre end at gå igang. 
Skabelonerne stammer fra bogen "Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter", udgivet af Museet Falsters Minder, som jeg købte i 2003, min første jul på Lolland. Dengang flettede jeg nogle få og har hver efterfølgende jul tænkt, at det kunne være flot at have rigtig mange. 
Det får vi i år, så er det sagt. 
Det er lykkedes mig at udbrede flettemanien til min arbejdsplads. Jeg pakkede en lille rullekuffert med glanspapir, karbonpapir osv og tog den med på job. Så nu er vi nogle stykker, som fletter. 
De fleste skabeloner stammer fra førnævnte bog, andre kan findes på nettet.

tirsdag den 1. december 2015

Ka' man se det er en ræv?


Jeg er her igen. Jeg havde brug for at vende blikket indad et års tid. Så det har jeg gjort og det har været godt. 
Der er ikke de store forandringer i mit liv - og så alligevel. De sidste 6 år har været en lang stresstilstand; Stefans arbejdsløshed, min mors død, min brors sygdom og de evindelige fyringsrunder på jobbet. Jeg kunne ikke se det, mens det stod på. På jobbet var jeg endt i en uheldig og usund arbejdsrelation, som heldigvis ophørte tidligere i år. Og energien og roen vendte langsomt tilbage. Jeg synes, jeg har det godt.

Jeg er stadig rød som blod. Konkurrencestaten giver mig en nær-kommunistoplevelse. Desværre er jeg ikke lige så sjov og venlig som familiens kommunist, Onkel Robert, værftarbejderen fra Helgolandsgade i Ålborg. Jeg er mere den vrisne type, selv om jeg er blevet rundere og mildere med årene. Alle elskede Onkel Robert. Ak ja.
Arj, pjat. Jeg bliver aldrig kommunist.

Men det skal det ikke handle om nu, det skal handle om jul. Og jeg går all-in i år. Og jeg lover, at alt det røde - ihvertfald i december - bliver kanaliseret ud i flettede julehjerter, flitterstads, rødkål og cranberrysauce.
Man kan godt se det er en ræv, ikke?
Jeg har også en isbjørn. Min kollega har lavet en dromedar.