mandag den 12. oktober 2020

Små fornøjelser

Det er småt med fornøjelser og afspredelser her i corona tiden, men alligevel er livet ikke så forskelligt fra før for mit vedkommende. Jeg har ikke nogen stor familie og deltager derfor sjældent i store fejringer og fester, min vennekreds er også lille og udadvendte fritidsaktiviteter bliver det sjældent, grundet job, til. Alligevel kan det da mærkes, at alt er forandret.
Da smittetallene var ultra lave i sommer opfyldte jeg, efter megen overvejelse, et stort ønske fra min side, nemlig at melde mig til et kursus i buddhistisk filosofi og meditation. Kurset kører stadig hver mandag, med de restriktioner der nu engang er - afstand, afspritning, værnemidler og begrænset deltagerantal.
Indtil videre føler jeg mig tryg ved at deltage, tempelrummet er stort, der er højt til loftet og plads til at sidde med afstand og der laves gennemtræk i rummet i pausen. Fremover vil jeg også bære visir eller mundbind, har jeg besluttet. Jeg håber sådan, at det lykkes at fortsætte holdet, for det har vist sig at være en kilde til stor glæde og fornøjelse i mit liv.
Indimellem kombinerer jeg dette kursus med kurset fra jobbet, som er om tirsdagen med en hotelovernatning i København og det er næsten blevet små, mentale åndehuller og miniferier for mig. 

Vores lærer er en buddhistisk nonne, som jeg er kommet til at sætte stor pris på. Hun er pragmatisk, helt nede på jorden og har en dejlig humor. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme afsted.

Normalt forstår folk buddhismens begreber som den cykliske genfødsel og karma meget bogstaveligt - du ved, hvis man træder på en myre, bliver man genfødt som en myre. Sådan hænger det ikke helt sammen. For det første er det altid intentionen bag en handling, som afgør hvor stort et kamisk indtryk, som plantes i sindet. For det andet, så skal de 6 forskellige verdener, man kan genfødes i, ikke nødvendigvis opfattes bogstaveligt, men snarere tolkes som forskellige sindsstemninger et menneske kan befinde sig i, eller personlighedstyper, om du vil. 

Den anskuelse har jeg haft megen glæde af at tage til mig. Når man arbejder i en psykiatrisk skadestue, kan det ikke undgås at man bliver præsenteret for snart sagt enhver tænkelig variant af mental lidelse og jeg synes ærligt talt, at Buddha har været temmelig clever, når han har kunnet beskrive border line personlighedsforstyrrelse for 2500 år siden! Inderst i hjulet er de tre følelser eller vildfarelser/gifte, som driver hjulet og de mentale lidelser rundt: Uvidenhed, had og begær. Det giver, uanset hvad man tror på, god mening at undgå dem. 

Om man så tror på genfødsel eller ej, det er jo op til en selv. Man kan jo, som min lærer humoristisk foreslår, vælge at anskue det som en arbejdshypotese. Ingen ved jo, hvad der sker efter døden. Dalai Lama siger selv, at hvis det en dag bevises, at det ikke hænger sådan sammen, så laver vi det jo bare om. 

Det er en indstilling, jeg kan lide 😁




lørdag den 10. oktober 2020

Efterår

Det er efterår og et ualmindeligt smukt et af slagsen. Vi stikker stadig af, så ofte vi kan på små udflugter i lokalområdet. Billedet er fra Herregården Krenkerup, som ligger få km fra, hvor vi bor.
Fornøjelser og restaurantbesøg er der ikke mange af her i coronatiden. Vi holder afstand og sociale arrangementer på et minimum, vi har indtil nu kun bogstaveligt holdt os til etablissementer med udendørsservering. Det slutter formentlig snart. Det samme gør badningen i Østersøen - det er ikke mere end 14 dage siden, vi sidst var i!
Marielyst lukker og slukker så småt efter en forrygende sæson - aldrig har jeg set så mange turister her som i denne sommer. Jeg skal også være så ærlig at sige, at man grundet den manglende charterturister kommer i kontakt med en gruppe af rejsende, som man ikke så ofte ser på disse kanter og man glæder sig uvægerligt til, at Sunny Beach åbner igen. Jeg kommer ikke til at savne drukfesterne og boomboxene på Bøtø og vi må bare konstatere, at Bulgarien åbenbart gik og tog en for holdet på den front.

Der er drøntravlt på jobbet. De patienter, vi ser, er dårligere end vi har set i årevis. Mange psykisk syge betaler en høj pris for isolationen og den nedsatte kontaktflade med sundhedsvæsenet og nok også den uvished og medfølgende angst, som hele situationen rummer. Det kan være slemt nok for os andre, såkaldt raske, men lider man i forvejen af angst og depression og paranoide tankemønstre, er tiden lige nu svær. Jeg arbejder på et såkaldt "bæltefrit" center, hvilket betyder at vi arbejder stærkt på at minimere tvang og især fikseringen. I de 2 år jeg netop nu har været ansat, har jeg kun medvirket til en eneste bæltefiksering på en svært selvskadende patient. Det er et job, som kræver gode talegaver og evner til konfliktløsning. Det virker for det meste, men nogle gange er det desværre ikke nok. 
Travlheden stammer også fra den kursusaktivitet, jeg gennem jobbet deltager i. For at kunne alt det her er der en del obligatoriske kurser, vi alle deltager i. Dels er der kurserne i selvforsvar og fastholdelse, derudover skal alle regionens psykiatri ansatte lige nu gennemgå et 5 dages kursus i kognitiv adfærdsterapi, så vi alle indretter sygeplejen efter samme værdier og principper. Indtil videre er kursusaktiviteten blevet gennemført, trods corona restriktioner, men jeg er godt nok glad for, at jeg fik opdateret mit selvforsvsr- og fastholdelseskursus så tidligt, at vi kunne nøjes med at træne med mundbind. En kollega fortalte, at de nu både skal være iført kittel, mundbind Og visir og at det er så stor en farce, at hun havde fået lov at springe over og vente på lavere smittetryk!
Mit arbejdssted har nok regionens bedste kantine, som godt nok ikke er så overdådig, som den plejer at være, men en ekstra bonus ved kursusaktiviteten er frokosten. Maden er sund og lækker og tilberedningen er - eller plejede at være - en terspiform for patienter med spiseforstyrrelser.
Alt i alt er det et ualmindeligt dejligt og aktivt efterår for mig og jeg nyder det i fulde drag. Jeg udvikler mig fagligt og det nyligt lærte er aldrig langt fra at blive afprøvet i praksis.

torsdag den 3. september 2020

i går stak vi af!

Egentlig skulle vi en frygtelig masse i går; Stefan havde været på arbejde om natten og skulle sove og jeg skulle vaske, gøre rent og luge i haven - men den slags løber jo ingen steder og da det gik op for os, at vi kunne få et ledigt frokostbord på Pomle Nakke traktørsted kl 14, var sagen klar: Vi tog en hurtig beslutning og afsted var vi. Vi besluttede os for at køre ihvertfald en del af vores yndlingstur på Falsters nordøstlige kyst. Vejret var smukt og dejlig sensommervarmt og vi kunne hurtigt blive enige om, at det ville være både synd og skam at gå glip af den måske sidste mulighed i år for en så dejlig dag.

Det var en vidunderlig tur, et smukt vejr og et dejligt - og efter min mening - dyrt traktement. Det er sjældent jeg har brugt 1000 kr på en frokost til 2, men der gør jeg egentlig gerne nu og da, hvis pris og kvalitet hænger sammen. Det synes jeg ikke helt, de når i mål med på Pomle Nakke. Maden er dejlig, men betjeningen, som nok er sød og venlig med sød og venlig på, er simpelthen for ustruktureret og ukyndig. Det var en dejlig oplevelse alligevel og Pomle Nakke og Corselitze skovdustrikt er bestemt et besøg værd, men en anden gang tror jeg nok, jeg pakker en luksuriøs madkurv og indtager den ved generalens lysthus. 

søndag den 30. august 2020

Skal vi gå til yoga sammen?

Som jeg tidligere har skrevet om, er jeg blevet svært glad for en speciel yogaform, som hedder yin yoga. Yin yoga er en lidt nyere yoga stil, som har rod i traditionel kinesisk medicin og som har mere fokus på at strække bindevævet, fremfor musklerne. Det betyder, at man ligger længe, omkring 5 minutter i hver stilling, og har fokus på at trække vejret og ikke mindst tøjle ens dårlige tålmodighed 😁
Jeg er, efter at have arbejdet i 10 år med ryg- og gigtsygdomme, blevet fuldstændigt overbevist om, at et stramt og ufleksibelt bindevæv så at sige er "the missing link" og årsagen til mange af de uforklarlige og håbløse smertetilstande, jeg så hos så mange patienter, som vi ikke kunne hjælpe i systemet. Jeg er vildt overrasket over effekten af yin yogaen og jeg laver øvelser stort set hver dag. Nogle dage blot nogle få, andre dage gør jeg mere ud af det. 
Jeg har et abonnement hos cathrineyoga. dk, hvor Cathrine Kofoed dygtigt og kompetent underviser i sit onlineunivers.
Hvis du har lyst at prøve yin yoga, er der mulighed for at prøve en klasse gratis på siden, men man kan også melde sig til et forløb, som hedder yoga kuren - her får man 21 dage med selvkærlig yoga for 149 kr. Hver dag får man en yoga klasse eller meditation og i en fb gruppe er der også i forløbet 6 liveklasser, man kan deltage i.

Dette er den 3. yogakur siden Danmark lukkede ned og mange yoga rejser og kurser måtte aflyses og jeg skal være med igen. Så hvis du har lyst til at gå til yoga med mig, kan du nå det endnu, tilmeldingen lukker til midnat!


fredag den 21. august 2020

Karma i eksil


Som jeg skrev om for nogen tid siden, har jeg længe haft lyst til at fordybe mig i buddhistisk etik, filosofi og især meditation.

Jeg har stort set hele mit liv haft en interesse for tro og åndelighed og begge mine forældre havde åbne og tolerant sind og har altid opmuntret mig til at undersøge fænomener og samle viden. Min interesse for buddhismen skærpedes naturligt nok, da jeg for snart 18 år siden traf Andreas' far. Han havde i sine helt unge dage en kortere periode levet som buddhistmunk og også boet flere steder i Asien og jeg blev gennem ham ret fascineret af det buddhistiske verdensbillede og tænkemåde. De seneste år er interessen vokset og jeg er begyndt at eksperimentere med meditationen selv og har også fulgt guidede meditationer hos lærere på nettet, men er også kommet til den erkendelse, at hvis det rigtig skal blive til noget fornuftigt, så må jeg have vejledning i metoderne.

Der findes efterhånden en del buddhistiske centre og menigheder i Danmark og det kan være lidt af en jungle at finde rundt i. Der findes 3 hovedretninger i buddhismen - hinayana, mahayana og vajrayana. Det sidste er den tibetanske buddhisme, som jeg kender mest til og som også er pænt repræsenteret i Danmark i flere menigheder, sanghaer. Den tibetanske buddhisme er igen opdelt i 4 forskellige linier og traditioner, hvor - mindst- de to er repræsenteret i København.

I 2003 startede eksiltibetaneren Lakha Lama phendeling, center for tibetansk buddhisme, og under nedlukningen har jeg fulgt nogle af deres online meditationer, så da Danmark åbnede igen var det nærliggende, som en slags gave til mig selv, at deltage i et aftenarrangement i phendeling for de, som er nye og nysgerrige.
Lakha Lama har en helt utrolig livshistorie og det er utroligt, at vi har sådan en kapacitet her i landet. Lakha Lama er det tibetanerne kalder en tulku og en boddhisatva, altså en bevidst genfødsel, et menneske, som har opnået den højeste oplysning, men har fravalgt Nirvana og istedet lader sig genfødte igen og igen, for at hjælpe alle andre videre. Præcis som Dalai Lama blev Lakha genkendt og udvalgt som 5 årig og indsat som overhoved for 100 000 tibetanere i Batang i Østtibet. Som 7 årig måtte han flygte fra Maos fremrykkende styrker til hovedbyen Llasa, hvor han modtog undervisning og studerede sammen med H. H. Dalai Lama. I 1959 måtte både Dalai Lama og Lakha Lama flygte til Indien og Lakha overlevede med nød og næppe flugten og ankom til Indien et par dage senere end Dalai Lama. Her blev han valgt og sad i 5 år i eksilregeringen. Lakha Lama kom til Danmark i 1976, her skulle han mellemlande i København på vej til Finland, men missed sit fly og besluttede sig for at blive. Han havde kun sin munkedragt og 70 dollars - han brugte de 40 dollars på et par jeans på strøget og så søgte han arbejde. I Danmark traf han en ung dansk kvinde, Pia Kryger, som han i dag er gift med og har 2 børn med.
Det er en helt utrolig gribende og smuk kærlighedshistorie og - hvis man er som jeg - tænker man uvilkårligt, at den ikke kunne finde sted i dag på grund af vores indvandringspolitik. Tænk, hvad vi risikerer at gå glip af!

Det var et sidespring. Det korte af det lange er, at jeg efter besøget i phendeling besluttede mig for at melde mig ind og jeg er også tilmeldt et meditationskursus på buddhistisk universitet, som Lama Lakha også i sin tid tog initiativ til. . Han underviser dog ikke selv mere, da han for nylig fik en mindre blodprop i hjernen, men heldigvis er der kræfter, som kan tage over.
Jeg glæder mig virkelig til efteråret, det bliver travlt med både meditationskursus og kursus på jobbet, men forhåbentlig godt.

søndag den 16. august 2020

Sikken Sommer!

Ferien er for længst forbi og hverdagen har ramt os. Der er travlt som aldrig før på jobbet. Hvor nogle dele af sundhedssektoren oplevede øget travlhed i forbindelse med første fase af corona krisen, forløb det helt anderledes hos os i den psykiatriske akutmodtagelse. Der kom ganske enkelt ikke et øje i skadestuen og sengeafsnittene lå øde hen. Nu viser det sig så, at ganske mange mennesker med psykiske lidelser ikke har passet deres medicinske behandling under nedlukningen og nu står psykoserne i fuldt flor. Hold op, hvor har vi travlt, både i skadestue, på sengeafsnit - men også med at dække faste vagter på patienter med psykiske lidelser, som er indlagt på somatisk hospital. Det kræver nok en speciel psyke, at bestride mit job. Man ved aldrig, hvor og hvordan en vagt slutter. Man kan risikere, at stå og føde et barn på hospitalet, dog ikke ens eget, men som medfølgende fødselshjælper hos en patient! Det har bestemt sin charme, men nogle dage er det lidt i overkanten 🤪


Det var en lidt kort, men utrolig dejlig ferie, hvor jeg oplevede, at jeg opnåede fornemmelsen af, at være laaabgt væk fra job og hverdag. Vejret var ikke det bedste, men vi brugte dagene på at udforske Falsters østkyst fra nord til syd, lige fra Grøn sund og Marie Grubbe hus, til godset Corselitze, Marielyst, Bøtø skoven og Gedser. Det var skønne dage og oplevelser og vi fandt mange nye steder på vores egn, som nu er indlemmet i listen over udflugtsmål. 

Traktørstedet ved Pomle Nakke har vi på vores ture besøgt utallige gange. Det er endnu ikke lykkedes os at få et frokostbord, for vi er alt for spontane til at sørge for at få bestilt i tide og stedet er et vældigt tilløbsstykke, efter et nyligt ejerskifte. Smørrebrød skulle være fantastisk og en dag skal det afprøves, men kaffe, kage og en vaffel med hjemmelavet rabarbaris i den dejlige have er heller ikke at kimse af. 





tirsdag den 28. juli 2020

Endelig ferie!

Så blev det endelig ferie, også for mit vedkommende.
Vi skal være hjemme i år, både pga corona pandemien, men også af økonomiske årsager - det er dyrt at sende Andreas på efterskole, så på mange måder passer det jo  perfekt, at vi alligevel ikke rigtig kan rejse i år. Eller - der kan man jo og det kunne vi, men for at være ærlig, vi gider ikke med alle disse lockdowns rundt omkring. Ikke at rejse er også at leve.


Der skal pakkes til efterskolen og listen er lang som et ondt (skole)år.Det meste har vi heldigvis, men vi har også måttet købe nyt. 
Sikkerhedssko og arbejdstøj? Naturligvis. Check! Jeg sidder næsten med samme følelse som Amalie Szighettis mor, da datteren flyttede hjemmfra:efter at have skovlet det ene læs designertøj efter det andet ind bagi en varevogn, slog hun hænderne sammen og erklærede tilfreds: i det mindste har jeg klædt hende godt på til det!

Jeg håber, det bliver godt og at han får et fantastisk år.