torsdag den 30. august 2018

Alles klar auf der Andrea Doria...

...som man siger i Tyskland med reference til titlen på en gammel filmklassiker.
Alt er i orden, også her. Jeg holder, for at det ikke skal være løgn, ferie igen. 
Vi har lejet et sommerhus tæt på Bøtøskoven, for bedst som vi havde afmonteret vores brændeovn og slukket oliefyret, mens vi venter på en my, meldte Stefans datter sin ankomst sammen med (endnu) en kæreste. Hyggeligt, men ikke rigtig smart midt i renoveringen, så der blev taget en hurtig beslutning.


Nu har vi udsigt til kvæg og vrider det absolut sidste ud af sommeren. Med lidt god vilje kan man, når det ikke regner, stadig bade i Østersøen. Så det gør vi og lørdag er det tilbage til pligterne.
Her sker således ikke det store, bortset fra at jeg i dag har sendt min opsigelse til det job, jeg har været i i over 10 år - på 2 forskellige adresser, men alligevel.
1. oktober starter jeg nyt job i en psykiatrisk skadestue. Et stort spring ind i et nyt speciale med mange nye aspekter af sygeplejen, som skal bygges ind i det, jeg allerede kan. Helt nyt er det jo ikke. De første 8 år efter min færdiguddannelse arbejdede jeg som ansvarshavende aften- og nattevagt på en hjemløseinstitution for hiv-positive stofmisbrugere og arbejde sideløbende som timelønnet i en akut psykiatrisk modtageafdelimg på det gamle Kommunehospital. Jeg har altid svoret, at en dag ville jeg tilbage til psykiatrien og den arbejdsform, jeg passer bedre ind i. Og det gør jeg så nu.
Jeg glæder mig og har samtidig sommerfugle i maven 😀

lørdag den 11. august 2018

Du danske sommer...

... jeg knuselsker dig!

Jeg har arbejdet og arbejdet - og når jeg ikke har gjort det, har jeg ligget her! Hvad skal vi med Grækenland og Florida, når vi har stranden ved Bøtø syd for Marielyst? Stranden ved Bøtøskoven har for altid vippet min nordjyske hjemstavn af pinden - det er slut med at sukke efter Jammerbugten og dens alt for kolde vand. Her får man hele pakken; blødt, hvidt sand, sandbund, bølger og en god badevandstemperatur. Jeg kan leve med det.
Malerprojekterne har måttet vente. Det har simpelthen været for varmt og der har været for mange fluer, som satte sig til at dø i den våde maling. Til sidst kapitulerede jeg og gav mig helt hen til sommeren.

Bortset fra malerprojekterne har jeg lidt fornemmelsen af at sidde i held i øjeblikket, men tør alligevel ikke rigtig tro på det. Men de sidste par dage har været gode - jeg har fået mig en ny frisør, som rent faktisk kan klippe den frisure, jeg gerne vil ha’ uden at jeg kommer til at ligne ham fra Mabel. Jeg har vundet 25 kr i varelotteriet OG formentlig scoret mig et nyt job i et helt andet speciale. Der er lige et par detaljer, som skal falde på plads, men så er jeg da også den, som er gledet. Nu sidder jeg så med en hel masse tvivl, angst og jordens største sommerfugle i maven og tænker på, om jeg overhovedet kan finde ud af det der? 
Det kan jeg sikkert godt, men det er vildt ukomfortabelt at skulle lære en masse nyt og omsætte det til praksis. 

Vi må se, hvor vejen fører hen. Indtil videre og så længe den danske sommer vil, bliver jeg ved med at gå på det falsterske dige og bade i Østersøen. 

lørdag den 14. juli 2018

Slut på ferien!

Vi er for længst hjemme igen og ferien er ved at være slut.
Den sidste uge er blevet brugt på lidt malearbejde - vi er igang med at renovere vores vinduer og karme og i denne uge er jeg startet med at male dem indvendigt. Det er et stort arbejde. Først vaske og slibe, så grunder og herefter 2-3 tynde lag oliemaling, som er mindst 8 timer om at tørre  bare det mindste ( og hvis du ved, hvordan man bedst kommer igennem dette arbejde med en kat i huset - tell me how!??!). Det er så ikke et job for folk med svage nerver. 
Det bliver godt, når det er overstået - og katten får sin sædvanlige farve tilbage :-)
Det har været en lidt spøjs ferie, hvor jeg aldrig helt fandt ned i roen og fordybelsen. Til gengæld har jeg fået afviklet en del hængepartier og det er jeg glad for.

lørdag den 7. juli 2018

Fra syd til nord

Så endte vi hos min bror i Nordjylland. Vore værter synes måske, vi er en smule kedelige, men efter en lang køretur fra Ærø til Øland i går havde vi bare ikke lyst til at sætte os i bilen for at køre til Skagen festival. Vi - nok især jeg - havde bare lyst til at blive i det nære og kendte. Og sådan er det, det er altid smaddersvært at “komme hjem”, fordi der er forventninger til at vi skal deltage i det ene og det andet - og i virkeligheden er den store attraktion jo ikke arrangementer, men netop bare “hjem”.
Formiddagen blev brugt på en god gåtur gennem barndommens land, Øland skoven, hvor vi legede som børn. Om eftermiddagen ville jeg til Tranum strand, for her har jeg længtes efter længe. Så det blev sådan.


Her ser ud som der plejer, bortset fra at man ikke længere kan køre ned på stranden, som det er tradition i det nordjyske.

For 20 år siden var der her sommerhus mit. Det ligger i yderste klitrække og jeg var her ofte og på alle årstider. Faktisk boede jeg som barn i huset et forår, da mine forældre skulle skilles. Dengang bar der intet feriecenter, men der lå et alderdomshjem herude og så legede vi med de demente, som rendte rundt i klitterne. I kid you not! Jeg huskede det pludselig i dag.
Engang har jeg betalt ejendomsskat af  et anseeligt stykke af denne strand med bunker und alles. Heldigvis har vi offentlig strandret i Danmark så vi alle kan nyde godt af naturen, uanset, hvem som ejer :-)

Og så badede vi og det var et helt perfekt dyp, altså efter min smag. Varmt og solrigt og med en pænt hård pålandsvind, som giver store, voldsomme bølger. Langt ud skal man ikke, det er for farligt og kun for dumme tyskere 😂, men sjovt og friskt er det.
Det var virkelig en dejlig tur og lige den dosis “hjem”, jeg trængte til.

tirsdag den 3. juli 2018

Morgen på Ærø

Vi er vel ankommet på Ærø.
Jeg snuppede endnu en vikarnattevagt på en af vores apopleksiafdelinger på Glostrup søndag aften. Mandag morgen tog jeg toget til Næstved, hvor Stefan og Andreas ventede med pakket bil og en solid madkurv og så gik turen ellers over broen mod Svendborg, hvor en af færgeruterne til Ærø afgår fra. Vi havde først plads på færgen kl 13 05, men var så svineheldige at der åbentbart var kommet et afbud på afgangen tidligere og den nuppede vi.



Vi nåede endda en lille frokost ved færgelejet på Svendborg havn, før vi drog afsted på den lille og fuldt læssede Ærøfærge.

At tage med Ærøfærgen er en sær blanding af moderne og gammeldags. Bookinger går lynhurtigt over nettet og det er pærelet at ændre reservationen online på mobiltelefonen. Til gengæld er alt andet helt lavpraktisk med personlig betjening. Manden med kasketten går rundt med sin liste på papir og checker nummerplader og sikrer at reservationerne er i orden, før man får lov at køre ombord.

Og så er det ellers bare afsted ud gennem det smukke Svendborgsund under broen mellem Fyn og Tåsinge. Overfarten tager ca 1 1/2 time , det er ikke nogen hurtigfærge og man har fint tid at omstille sig til ø-livet undervejs.
Nu er vi vel ankommet, udsovede og installerede i Kulhuset på den lille havn i Ommel, hvor vi har været mange gange før.

Jeg har været tidligt oppe og har forlængst taget et morgendyp i Østersøen og sidder med kaffen på bænken under det lille halvtag, hvor jeg plejer at finde skygge med strikketøjet om eftermiddagen. Jeg sidder og funderer på, hvad vi skal finde på i dag - jeg satser lidt på, at nogen gider Ærøskøbing. Vi får se :-)


fredag den 29. juni 2018

Pyyyh!


Så blev det endelig ferie!
Ugen er blevet brugt på en lille smule praktisk, men - desværre - nok mest på at dase ved stranden, spise alt for godt og på at drikke Pimm’s i solnedgangen. Nu er flasken heldigvis tom, for ellers ville det være et slemt skråplan, det her :-)
Stefan skal en tur til klassejubilæum i Tyskland i weekenden og jeg snupper et par vikarvagter, før vi rigtig drager afsted mandag morgen.
Turen går først til Kulhuset på Ærø, hvor vi snupper nogle dage, før vi kører til min bror i Nordjylland. Min bror og hans mand har købt et større landsted på Øland, hvor vores familie har rødder, så nu er der igen efterkommere af Carl Sørensen på øen, som jo ikke er en ø.
Det skal vi altsammen se nærmere på og vi glæder os til at komme afsted.