lørdag den 16. juni 2018

I dag er jeg anglofil


Vi har et nytilplantet krydderurtebed med en lavendelhæk omkring, vi har regnvejr, Pimm’s no 1 i glasset og et duftlys fra St. Eval i Cornwall. Lolland meets Great Britain og hvor er det en dejlig sommer...!

onsdag den 6. juni 2018

En rose så jeg skyde!


Dette års allerstørste grin bliver uden tvivl, da det gik op for mig, at Stefan gik rundt og troede at klatrerosen  “Albertine” hedder Al Pacino. 


torsdag den 31. maj 2018

Weissensee





Weissensee er navnet på en bydel i Pankow, Berlin, som ligger i det tidligere østtyskland. Det er også navnet på den mest populære tv-serie nogensinde i Tyskland. Første sæson udkom i 2010, anden i 2013, tredie i 2015 og fjerde her i maj 2018.

Serien følger to østtyske familier og deres indbyrdes forhold; Stasigeneral Kupfers og dissidenten og kunstneren Dunja Hausmanns. Første sæson foregik i 1980 og var nok en lidt banal Romeo & Julie kærlighedshistorie, men siden har serien virkelig foldet sig ud og er blevet alt andet end banal. Anden sæson foregår i 1985 og beskriver den stigende overvågning og modstand i det østtyske samfund og tredie sæson foregår i 1989 i dagene omkring murens fald.

Nu er fjerde sæson, som foregår i 1990 og omhandler det politiske og demokratiske efterspil af murens fald, indførelsen af d-marken og valutaunionen,oprettelsen af Treuhand-selskabet og ikke mindst kampen om SED-partiets pengekasse, så landet i min postkasse og jeg kan ikke vente med at se den færdig. Jeg har ventet i 3 år på at se om Dunja Hausmann, spillet af Katrin Sass, virkelig skyder Falk Kupfer, mesterligt spillet af Jörg Hartmann, Stasigeneralens søn og ondskaben selv, når det handler om at holde på magten og sikre sin egen opstigning i graderne i Stasisystemet. Det er planlagt, at serien skal følge østtyskerne helt op til nutiden og er således en slags krønike over nyere tysk historie.



Da jeg traf Stefan for snart en del år siden, fattede jeg ikke, hvorfor han var kritisk overfor genforeningsprocessen og i lang tid troede jeg faktisk, at han slet ikke brød sig om østtyskerne. Det har krævet lange samtaler og megen læsning fra min side at forstå, hvad han virkelig mente og hvorfor, han havde de holdninger, han nu engang havde. Serien har vist sig at være alt andet end et nationalt skønmaleri og nu forstår jeg langt bedre, at hans kritik gik ud på, at man tilsidesatte den tyske grundlov, da man valgte genforeningsmodel og at valutaunionen og Treuhand-selskabet blev en katastrofe for østtyskerne, som velhavende forretningsfolk i vest udelukkende profiterede af.

Jeg forstår også, at højtplacerede stasiansatte i dagene omkring murens fald fik sagsakter til at forsvinde og at de oprettede falske sagsakter på mennesker, de ønskede at holde fra magten eller chikanere. Stasisagsagterne trækker dybe spor i tysk politik den dag i dag - f.eks er Merkelfamiliens akter sjovt nok aldrig fundet, hvilket er lidt mærkeligt eftersom familien flyttede til DDR fra Vesttyskland og også det faktum, at Angela Merkel fik en universitetsuddannelse og besad en forskningsstilling i DDR er besynderlig, såfremt hun skulle forestille at være modstander af systemet... Samtidig dukkede akter op på aktører fra oppositionen, som måske nok ser ægte ud, men også er atypiske på den måde, at aktørerne figurerer med eget navn og/eller stilling, hvilket ellers aldrig forekom i overvågnings- og medløberakterne.

Det er en spændende serie, som vækker eftertænksomhed og jeg fristes næsten til at sige, at den medvirker til at historien skrives en lille smule om, så billedet af genforeningen bliver mere realistisk.


tirsdag den 29. maj 2018

Strikkeprøve og møbelvoks

Så blev det endelig friuge.
Jeg slapper af og har sovet rigtigt dejligt. Jeg stod tidligt op, allerede kl 3 30, og nød morgenkaffen og fuglenes morgensang, mens det blev lyst. Når jeg har fri, kan jeg virkelig godt lide at stå rigtig tidligt op og have tid til at vågne i ro og mag. Så strikker jeg som regel et par pinde på mit strikketøj for at vække mine stive fingre og håndled. Hvis jeg nu blev undersøgt rigtig grundigt - men det bliver jeg ikke! - er jeg næsten sikker på, at man ville finde en gigtsygdom, ligesom min mor havde. Men jeg besluttede for mange år siden, at jeg IKKE vil have gigt, så det har jeg IKKE! 😂

Dagens strikkeprøve. Man kan lige så godt forberede sig på næste projekt!

Nu er jeg igang med at gøre hovedrent i soveværelset. Og i den forbindelse er det tid at give vores sengeborde voks igen. Jeg maler ofte genbrugsmøbler med kalkmaling, som jeg efterbehandler med voks.



Disse sengeborde har jeg købt på et loppemarked for samlet 100 kr. Den lillaviolette farve, som er lidt mere nedtonet og douce i virkeligheden, matcher soveværelset ene tapetvæg perfekt. Jeg, som absolut ingen sans har for farver eller farvelære, har helt selv blandet den af to farver fra Annie Sloan Chalk Paint - emperors red og napoleonic blue. Dengang fik møblerne voks med pensel, som kan være lidt vanskelig at påføre, så denne gang har jeg forsøgt mig med voks på spray fra et spansk firma, som hedder Pinty Plus, og jeg skal da lige love for at det er nemt! Man kan også få kalkmaling på spray fra samme firma og det er uovertruffent, hvis man vil friske f.eks kurvemøbler op.
Jeg har købt voksen hos MILLEMAJ som også forhandler kalkmaling af mærket Vintagepaint.



mandag den 21. maj 2018

Gåseøje

- eller blandt venner “slaskedaske”, for det er det, modellen i virkeligheden er. På den gode måde, altså 😀





( med Lalandiahår)
Model: Gåseøje (og mig 😀)
Designer: Marianne Isager fra bogen ÅLJ
Str: M - som er KÆMPESTOR og næste gang, for der bliver helt sikkert en næste gang, strikker jeg str S og blokker det strikkede lidt hårdere for at få en lettere effekt.
Garn: Isager tweed farve charcoal, Supersoft fra Holst farve Vintage grey (udgået) og Blackhill superfine Alpaca i en lysgrå.
Teknik: flerfarvestrik, fair isle. Halskanten er zigzagget på maskine og klippet op.
Pinde: Addi rundpind nr 3,5 og 4,5
Hot or NOT: Hot as hell 😂
Fantastisk bluse og fantastisk nemt mønster, hvor man dog kunne have ønsket en bedre gennemarbejdet opskrift for nybegyndernes skyld. Raglanudskæringen er vildt dyb og jeg måtte stoppe en halv mønstertapport før tid, ellers var blusen ikke bare blevet lidt for lang, men aldeles for lang! Derfor er min halsudsæring heller ikke rund, men en V-udskæring, som passer bedre i mønsteret. Elsker effekten af de to garnkvaliteter i fair isle teknikken, som giver et vævet udtryk, snarere end et strikket - et karakteristika som er til stede ved flere af opskrifterne i ÅLJ bogen.


Lænkejakke


Jeg har lovet mig selv, at jeg PINEDØD skal huske at dokumentere strik her på bloggen. Ikke for andres skyld, men for min egen - nogle gange går jeg i stå i et arbejde og kan senere ikke huske, hvilken størrelse pinde jeg har brugt for at opnå opskriftens strikkefasthed og det har ærligt talt nu og da ført til besværligheder.
Here goes:
Model: Lænkejakke 
Designer: Helga Isager fra bogen ÅLJ - fantastisk bog iøvrigt!
Garn: Blackhill højlandsuld i farven mørk rullesten og Drops kid silk mohair i farven askegrå. Ikke s vild med Drops mohair, men skulle finde en farve som skulle passe til højlandsulden, som jeg allerede havde, og her var det bedste bud fra Drops.
Str: M
Pinde: Addi 4 og 4,5 
Hot or NOT: lidt tidligt at vurdere, men tegner virkelig lovende. Farven er nærmest en metallisk grå tin, det strikkede lidt kompakt, hvilket er ok, når der er tale om en jakke eller næsten en frakke.

søndag den 6. maj 2018

Helt uden skøjter..



Jeg klarede så at komme til skade helt uden skøjter og bowlingkugl. Faldulykke i tog. Velkommen Alderdom! Intet brækket, men de forreste ledbånd forstrakt, ifølge Doktor Stefan, som af bitter erfaring kender anklens anatomi som sin egen bukselomme.
Nu sidder jeg her med soldaterforbinding, den 3. variation over temaet og ifølge Stefan, som - tro det eller ej - har en fjern fortid som faldskærmsjægersoldat i Nagold og i den forbindelse rev alle sine ledbånd i den ene ankel itu, hvilket man kan få fornøjelse af hele livet, en såkaldt gåbandage. 
Op og gå - jawohl!

Har skiftet Gysi ud med Käthe Kollwitz’ dagbøger og hvor jeg måske ikke får læst den første helt til ende, vil denne bog følge mig resten af mit liv, er jeg sikker på.