Små fornøjelser

Det er småt med fornøjelser og afspredelser her i corona tiden, men alligevel er livet ikke så forskelligt fra før for mit vedkommende. Jeg har ikke nogen stor familie og deltager derfor sjældent i store fejringer og fester, min vennekreds er også lille og udadvendte fritidsaktiviteter bliver det sjældent, grundet job, til. Alligevel kan det da mærkes, at alt er forandret.

Da smittetallene var ultra lave i sommer opfyldte jeg, efter megen overvejelse, et stort ønske fra min side, nemlig at melde mig til et kursus i buddhistisk filosofi og meditation. Kurset kører stadig hver mandag, med de restriktioner der nu engang er - afstand, afspritning, værnemidler og begrænset deltagerantal.

Indtil videre føler jeg mig tryg ved at deltage, tempelrummet er stort, der er højt til loftet og plads til at sidde med afstand og der laves gennemtræk i rummet i pausen. Fremover vil jeg også bære visir eller mundbind, har jeg besluttet. Jeg håber sådan, at det lykkes at fortsætte holdet, for det har vist sig at være en kilde til stor glæde og fornøjelse i mit liv.

Indimellem kombinerer jeg dette kursus med kurset fra jobbet, som er om tirsdagen med en hotelovernatning i København og det er næsten blevet små, mentale åndehuller og miniferier for mig. 

Vores lærer er en buddhistisk nonne, som jeg er kommet til at sætte stor pris på. Hun er pragmatisk, helt nede på jorden og har en dejlig humor. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme afsted.

Normalt forstår folk buddhismens begreber som den cykliske genfødsel og karma meget bogstaveligt - du ved, hvis man træder på en myre, bliver man genfødt som en myre. Sådan hænger det ikke helt sammen. For det første er det altid intentionen bag en handling, som afgør hvor stort et kamisk indtryk, som plantes i sindet. For det andet, så skal de 6 forskellige verdener, man kan genfødes i, ikke nødvendigvis opfattes bogstaveligt, men snarere tolkes som forskellige sindsstemninger et menneske kan befinde sig i, eller personlighedstyper, om du vil. 

Den anskuelse har jeg haft megen glæde af at tage til mig. Når man arbejder i en psykiatrisk skadestue, kan det ikke undgås at man bliver præsenteret for snart sagt enhver tænkelig variant af mental lidelse og jeg synes ærligt talt, at Buddha har været temmelig clever, når han har kunnet beskrive border line personlighedsforstyrrelse for 2500 år siden! Inderst i hjulet er de tre følelser eller vildfarelser/gifte, som driver hjulet og de mentale lidelser rundt: Uvidenhed, had og begær. Det giver, uanset hvad man tror på, god mening at undgå dem. 

Om man så tror på genfødsel eller ej, det er jo op til en selv. Man kan jo, som min lærer humoristisk foreslår, vælge at anskue det som en arbejdshypotese. Ingen ved jo, hvad der sker efter døden. Dalai Lama siger selv, at hvis det en dag bevises, at det ikke hænger sådan sammen, så laver vi det jo bare om. 

Det er en indstilling, jeg kan lide 😁

Efterår

Det er efterår og et ualmindeligt smukt et af slagsen. Vi stikker stadig af, så ofte vi kan på små udflugter i lokalområdet. Billedet er fra Herregården Krenkerup, som ligger få km fra, hvor vi bor.

Fornøjelser og restaurantbesøg er der ikke mange af her i coronatiden. Vi holder afstand og sociale arrangementer på et minimum, vi har indtil nu kun bogstaveligt holdt os til etablissementer med udendørsservering. Det slutter formentlig snart. Det samme gør badningen i Østersøen - det er ikke mere end 14 dage siden, vi sidst var i!

Marielyst lukker og slukker så småt efter en forrygende sæson - aldrig har jeg set så mange turister her som i denne sommer. Jeg skal også være så ærlig at sige, at man grundet den manglende charterturister kommer i kontakt med en gruppe af rejsende, som man ikke så ofte ser på disse kanter og man glæder sig uvægerligt til, at Sunny Beach åbner igen. Jeg kommer ikke til at savne drukfesterne og boomboxene på Bøtø og vi må bare konstatere, at Bulgarien åbenbart gik og tog en for holdet på den front.

Der er drøntravlt på jobbet. De patienter, vi ser, er dårligere end vi har set i årevis. Mange psykisk syge betaler en høj pris for isolationen og den nedsatte kontaktflade med sundhedsvæsenet og nok også den uvished og medfølgende angst, som hele situationen rummer. Det kan være slemt nok for os andre, såkaldt raske, men lider man i forvejen af angst og depression og paranoide tankemønstre, er tiden lige nu svær. Jeg arbejder på et såkaldt "bæltefrit" center, hvilket betyder at vi arbejder stærkt på at minimere tvang og især fikseringen. I de 2 år jeg netop nu har været ansat, har jeg kun medvirket til en eneste bæltefiksering på en svært selvskadende patient. Det er et job, som kræver gode talegaver og evner til konfliktløsning. Det virker for det meste, men nogle gange er det desværre ikke nok. 

Travlheden stammer også fra den kursusaktivitet, jeg gennem jobbet deltager i. For at kunne alt det her er der en del obligatoriske kurser, vi alle deltager i. Dels er der kurserne i selvforsvar og fastholdelse, derudover skal alle regionens psykiatri ansatte lige nu gennemgå et 5 dages kursus i kognitiv adfærdsterapi, så vi alle indretter sygeplejen efter samme værdier og principper. Indtil videre er kursusaktiviteten blevet gennemført, trods corona restriktioner, men jeg er godt nok glad for, at jeg fik opdateret mit selvforsvsr- og fastholdelseskursus så tidligt, at vi kunne nøjes med at træne med mundbind. En kollega fortalte, at de nu både skal være iført kittel, mundbind Og visir og at det er så stor en farce, at hun havde fået lov at springe over og vente på lavere smittetryk!

Mit arbejdssted har nok regionens bedste kantine, som godt nok ikke er så overdådig, som den plejer at være, men en ekstra bonus ved kursusaktiviteten er frokosten. Maden er sund og lækker og tilberedningen er - eller plejede at være - en terspiform for patienter med spiseforstyrrelser.

Alt i alt er det et ualmindeligt dejligt og aktivt efterår for mig og jeg nyder det i fulde drag. Jeg udvikler mig fagligt og det nyligt lærte er aldrig langt fra at blive afprøvet i praksis.