De sidste måneder har jeg on and off været "back to school" på Sosu H for at erhverve mig - endnu - et kursus i medicinkompetance. I går var jeg til skriftlig eksamen, 2,5 time, 32 spørgsmål. Jeg har en nogenlunde god fornemmelse og håber det bedste. Ellers kan man komme til re-eksamination, men jeg håber ikke, det bliver nødvendigt.
Når jeg - forhåbentlig - har bestået, kan jeg begynde at give medicin i mit afsnit. En lønforhøjelse følger også med. Da jeg blev ansat, var det et krav, at jeg skulle tage kurset, for på min arbejdsplads er man meget afhængig af, at sosu assistenterne kan give medicin. Det ligger ikke helt fast, men i det nye hospital bliver det formentlig sådan, at der er en ansvarshavende sygeplejerske, som kan tilkaldes fra et vagtværelse i situationer, hvor sosu-assistentens kompetance ikke rækker - det vil være akutte situationer og tvangsmedicineringer f. eks. og ikke mindst vejledningsopgaver.
I betænkningen for sosu-uddannelserne er der sådan set ingen begrænsninger for, hvilke funktioner en sosu-assistent må oplæres i og varetage. Det er alt sammen lokalt bestemt og lidt af en politisk, varm kartoffel. Vi assistenter er i forbindelse med medicingivningen lige så meget lægens medhjælp, som sygeplejerskerne er. Det er de enkelte hospitalers sygeplejefaglige ledelse, som egenhændigt bestemmer, hvilke funktioner sosu-assistenten må varetage netop på deres hospital. Det giver store forskelle i sosu-assistenters kompetance og udviklingsmuligheder og jeg ville da lyve, hvis ikke jeg indimellem har syntes, at vi bliver behandlet en kende uretfærdigt. Jeg har - mindst - 2 af de gamle 5 dages kurser, som var uden afsluttende eksamen, et 2 dages kursus alene i psykofarmaka, 8 års erfaring, hvor jeg har haft fuld medicinkompetance og givet både subcutane og intramuskulære injektioner og endda, i et enkelt tilfælde, været oplært til at give medicin i et centralt venekateter til en døende. Hvis jeg nu i morgen tager en stilling i Region Sjælland, skal jeg igen igennem deres 10 dages kursus og bestå deres eksamen for at kunne give medicin.
Vi assistenter spøger ofte med, at vores kompetance er omvendt proportional med antallet af sygeplejersker - er der mange sygeplejersker, må vi intet og får frataget kompetance. Og er der få, er vi "åh så dygtige" og må det hele. De sosu-assistenter fra mit tidligere ansættelsessted, som jeg var til eksamen sammen med, har allerede nu fået at vide, at de ikke vil få løntillæg for kurset og kun i meget begrænset omfang få lov at anvende kurset. Jeg er ikke ude på at provokere, skabe debat eller splid, men det er svært at se det på anden måde, end at det er en faglig demonstration, designet til at synliggøre sygeplejerskemangel.
For nogen tid siden skrev en overlæge en kronik, jeg tror det var i Politiken, at det i dette lille land måtte være muligt at lave en central kompetancedatabase for sosu-assistenter, så den enkelte kunne tage sine erhvervede og opøvede kompetancer med sig på tværs af regionale skel. Der går mange ressourcer tabt ved at genuddanne de samme mennesker igen og igen og det tjener sundhedssektoren ikke på.
Nok om det.
Det har været sjovt at se SoSu skolen igen. Forholdende for de unge mennesker er heldigvis noget bedre, end da jeg startede i 1992 inde i Fensmarkgade i Nørrebronx i en forslået bygning, som lignede en løgn i en smadret emhætte, mand! Vores demonstationsstue bestod af en vakkelvorn hospitalsseng med drejehjul, et inkomplet plastikskelet - The Kneebone connected to the... Hip bone... - og et bulet stålbækken, som en af mine klassekammerater lige peppede op med en formet romkugle fra bageren til stor fortrydelse for vores lærer, en tidligere oversygeplejerske fra det hedengangne kommunehospitals mandsafdeling.
Nu er der fine demonstrationsstuer og fantastiske rammer for uddannelsen.
Det er godt at se, at nogle forhold har ændret sig. Desværre kunne man ønske sig, at bevidstheden om, hvad vores faggruppe kan og egentlig går og laver blev lidt større.
