Skal? Skal ikke?

Det store spørgsmål er: vente tålmodigt på at familen vågner - eller snuppe et stykke nu med en kop kaffe og et afsnit af "The Crown" på Netflix?

Måske ser man i virkeligheden ikke, at der mangler enkelt fyrretræ...eller to...

Black Beer Ginger Bread

Der er koks i døgnrytmen. Jeg tager et par ekstravagter nu da - du ved, behovet for ussel mammon kan drive en til den slags - og prisen er nu og da en omgang "Søvnløs i Sakskøbing". Det gør intet, specielt hvis jeg, som tilfældet var i nat, er alene hjemme. Når jeg ikke kan sove, gør jeg rent og laver mad. Men det kan jeg kun, hvis jeg er alene og ikke forstyrrer andre.

I nat fik jeg lyst til at bage - altså efter, jeg havde støvsuget og lavet italienske kyllingeboller i tomatsovs med dampet citronbulgur og rucola - og eftersom jeg havde sådan en mærkværdig øl stående, var det jo nærliggende at bage et "Black Beer Ginger Bread". Jeg elsker nærmest alt med ingefær og jeg kan godt lide mørkt øl, eller stout, som man også kalder den slags. Allerbedst kan jeg lide ordet stout, men det er mest fordi min anden store kærlighed i livet, Harry, engang skrev et digt til og om mig, hvori han brugte ordet stovt. Jeg var vel 9 år og Harry, en af min fars venner, læste psykologi ude i Ålborg og ham holdt jeg frygtelig meget af. Harry blev - så vidt vides - aldrig psykolog, for han stak af med Abbé Pierres Klunsere istedet. Jeg så ham først igen, da jeg var 14 år og han, på gennemrejse, bankede på vores dør. Så stod han lige pludselig der med sikkerhedsnåle i ørerne, mens han vantro tog sig til kinderne og sagde "Ach, das kleines Kind!". Lige der var jeg ikke særligt stovt, for jeg var alene hjemme og inviterede ham ikke engang indenfor, ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg både var så frygtelig genert og glad for at se ham, alt sammen på en gang. Sorry, Harry!

Nå. Jeg har ikke forstand på øl, men jeg har forstand på ingefærkager og denne her er i en klasse for sig. Den er ikke voldsomt sød og øllet giver kagen en dybde og bitterhed, som jeg rigtig, rigtig godt kan lide. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, har øllet med chokolade og chili fået pænt dårlige anmeldelser, men i den her kage er den perfekt!

Når man nu alligevel var igang, kunne man lige så godt hælde dejen i en sjov form. Kagen blev en lille smule skæv, hvilket jeg tror skyldes, at varmen var lidt for høj, samt at ingredienserne måske ikke var helt perfekt afmålt. For nogle uger siden kæmpede vi en dramatisk kamp mod en meget snedig mus, som havde indlogeret sig i vores køkken. Selv den meget dyre musefælde, som skulle forestille at være fælden over alle fælder, OG kattedyret kunne ikke få has på den forbande gnaver. Og i nat viste det sig, at musen simpelthen havde ædt silikoneknapperne på min bagevægt, mens den huserede i køkkenskabet (altså, ikke det skab, hvori vi opbevarer madvarer, men det med skåle og konservesdåser. De andre skabe kan den heldigvis ikke komme til). Afvejningen af ingredienser blev derfor sådan lidt...hmmm...upræcis, mildt sagt.

Kagen var smadderflot, før jeg kom til at æde karnapperne og de små grantræer på forsiden af huset, mens jeg så en Hugh Grant film og drak kaffe. Nu er jeg nødt til at bage en ny kage, for egentlig var kagen til min bror i København, som jeg har tænkt mig at besøge i morgen, når jeg henter alligevel henter Andreas. Heldigvis er der til to kager i sådan en flaske stout, meget praktisk.

Ja, det er dig, jeg kikker på - og det er din skyld! Musen er forlængst dræbt i fælden, men man kunne godt have forventet lidt større engagement fra din side, ikke?

Endnu en juledug

Dagens eneste juleprojekt bestod i at vaske den nyindkøbte, skotskternede juledug. Jeg køber en ny juledug på tilbud! hvert år, det er en tradition. Nogle gange er det en stofdug, men som oftest er det en voks- eller plastikdug. Du ville nok ikke gætte det, men jeg er ikke typen, som stryger stofduge året rundt :-).

Men til jul og nytår dyrker jeg min konservative side og så skal der saftsuseme nystrøget dug på bordet.

Den skotskternede kommer til at se flot ud sammen med "Mr. O'Brien's plates"

Mr. O'Brien er en ældre medborger ovre i Wales, som jeg har købt nogle virkelig flotte tallerkener af til "det grimme stel" og vi har begge haft tonsvis af sjov med at få transaktionen igennem eBay's system..

Virkelig, virkelig sjov og rar mand - så han får også en juletanke.

Jeg venter med at stryge dugen til sidste øjeblik, men nu er den ihvertfald klar.

Den mest vidunderlige årstid!

Vi haster hurtigt videre fra de nye begyndelser - det er nemlig tid igen!

Nej, nej, nej tænker du nok - det er jo alt, alt for tidligt! Man starter først med at jule, når man nærmer sig december. Og det kan du jo for så vidt have ret i, men sagen er den, at mit arbejdsliv er skruet sådan sammen, at jeg året rundt arbejder 7 dage og har fri 7 dage. Sådan har det været i årevis, et arrangement, som passer mig fantastisk godt det meste af tiden, blot ikke i juletiden. I årevis gik jeg rundt med følelsen af ikke rigtig at holde jul, fordi der hveranden ugen slet ikke levnedes plads til nogen synderlige julerier. Når nytåret var ovre ankom min julestemning først rigtig. Og så var det hele bare forbi.

Indtil sidste år, hvor jeg - nærmest ved et tilfælde - gik igang med at flette julehjerter først i november. For første gang i årevis oplevede jeg følelsen af at nå at holde jul. Det blev den mest vidunderlige jul, jeg har oplevet, i mange, mange år. Koden er derfor knækket, det gælder simpelthen for mig om at komme igang i ordentlig tid, hvilket giver mening; når man har begrænset tid, må man bare udvide perioden lidt. Så det gør jeg også i år, selv om jeg også er opdraget med at det er for tidligt og at sådan gør MAN ikke. Til gengæld ved jeg også, at MAN jo bare kan gøre som MAN vil. Så det gør MAN, eller rettere, jeg gør.

I år skal jeg ydermere arbejde hele julen, samtidig med at Andreas holder jul hos os. Det er der ikke noget nyt i, Andreas' far er buddhist og og derfor - naturligt nok - ikke verdens største "Christmas Spirit", som Andreas selv udtrykker det.Vi enedes derfor for nogle år siden om, at julen udliciteres til det lollandske. Det kommer til at kræve en del forberedelse at få julen planlagt, når jeg skal tilbringe det meste af tiden hos DSB på de lange skinner. Men så er det jo bare med at komme igang, ikke?

Vi starter i det små med noget rengøring og indkøb. Første opgave på listen er at bestille 2 dåser gåsefedt hos Stampenborg. Hvis man nu havde tid - og ikke også skulle arbejde Mortens aften! - kunne man, såmænd lige så økonomisk, stege en hel gås og smelte fedte af den. Det har jeg tidligere gjort, men i år har jeg ikke tid og derfor må jeg ty til en flink, fransk løsning.
Vi spiser, som tidligere nævnt, kalkun på engelsk maner juleaften og gåsefedtet er derfor en nødvendighed, når der skal laves perfekte "roasted potatoes" til at akkompagnere kalkunen. Vi har droppet de danske, ferniserede kartofler juleaften, ganske enkelt fordi, disse kartofler er så meget lækrere og derfor rent faktisk bliver spist, også af Andreas, som endnu ikke har opdaget kartoflens fortræffeligheder.

Mission accomplished - to dåser gåseguld er på vej til Lolland. Jeg håber altid, dåserne holder det meste af året, hvilket de sagtens kunne, hvis ikke Stefan - den slambert! - konstant skulle lave de mest utroligt velsmagende råstegte kartofler med det frydefulde fedtelse. Hrmpf!

Julens bedste måltid

For min skyld kunne vi droppe det store julemåltid om aftenen d 24.

For mig vil det allerbedste julemåltid altid være den kalkunsandwich, jeg, iført nattøj, spiser tidligt om morgenen d. 25.

Hjemmbagt grovtoast, kalkunbryst, salvie & løgfyld, brødsovs og tranebærsovs.

Den sandwich er den virkelige årsag til, at vi hos os spiser kalkun juleaften.

Fra alle os til alle jer...

...Glædelig Jul!

Det aromatiske fuglebad

Vi spiser for det meste kalkun juleaften. Den tradition stammer både fra mit barndomshjem hos min far og fra min mor og britiske stedfar. 

Hos min far fik vi kalkunen med helt traditionelt dansk tilbehør. Jeg holdt ikke jul hos min mor, men ifølge min stedfar kan sådan en julekalkun sagtens spises et par gange om året, så min mor gæsteoptrådte nu og da med hendes version uden for sæsonen.

Min mor stegte nogle kæmpestore kalkuner for hos dem var de mange i julen. Da de flyttede til Costa del Sol var hun vist nærmest berømt for sin julemiddag. Engang stegte hun TO kalkuner, en på 12 kg og en på 9 kg og havde 25-30 personer til julemiddag d 25. Det er sgu godt gået i en campingvogn!

(nej, de boede ikke i campingvogn på det tidspunkt, men alligevel...)

Vores kalkun er noget mindre, ca 4,5 kg og af god kvalitet. De sidste par år har jeg købt kalkun hos Skagenfood.

Med de mindre kalkuner er der en risiko for, at brystkødet bliver tørt og mørt før det mørke kød på lårene. Ved de rigtig store kalkuner er det ikke så svært at undgå tørt brystkød. Man steger dem simpelthen med brystet nedad og ved lav temperatur. Halvvejs gennem stegetiden vender man dyret, så skindet på brystet også bliver brunt og sprødt.

Men den metode dur ikke rigtig til de små, for de skal stege så kort, at skindet ikke kan nå at blive sprødt. Så jeg sværger til amerikanske Martha Stewarts og engelske Nigella Lawsons metoder; Jeg sprænger simpelthen dyret i en salt-sukkerlage før stegningen.

I år er det Nigella Lawsons opskrift, som afprøves:

ca 6 l vand

250 g flagesalt (hvis du bruger alm. bordsalt, så kun 125 g)

200 g sukker

4 spsk ahornsirup

4 spsk flydende honning

1 stor appelsin i kvarte, pres saften ud i vandet og smid resten i også

3 spsk sorte peberkorn

2 spsk hel allehånde

2 spsk gule sennepskort

1 kanelstang

4 nelliker

4 stjerneanis

2 blade muskatblomme

1 bouquet garni (hvis du har)

stilkene af et stort bundt bredbladet persille

2 løg i kvarte med skræl

1 stykke ingefær i skiver, ca 6 cm

Nigella Lawson smider alt i på engang i koldt vand. Jeg varmede vandet lidt op, før jeg smed de tørrede krydderier og løg i. Sukkeret og saltet opløses lettere på denne måde, men lagen skal være HELT kold, før kalkunen smides i. Når lagen er afkølet kommer krydderurterne i og kalkunen. Her skal den marinere 14-24 timer i køleskabet eller i en kold garage. Læg noget tungt på låget, så evt skadedyr ikke kan komme til den.

I år steger jeg kalkun og fyld hver for sig. Vores kalkun skal have ca 2 timer i ovnen ved 200 grader 170-180 grader og herefter hvile 20-40 min. Jeg smører den ind i et pænt lag gåsefedt gør stegningen. Andre gange har jeg stegt ved lidt lavere temperatur og dækket brystet med et stykke ostelærred gennemvædet med lige dele usaltet smør og hvidvin, som jeg jævnligt væder stoffet med gennem stegningen.

Nigellas aromatiske fuglebad dufter simpelthen intet mindre end himmelsk af jul. Jeg glæder mig til at afprøve denne version.

Opdatering:

Note. Nu har jeg to år i træk afprøvet forskellige måder at sprænge og stege kalkun. Sidste år var det Martha Stewarts version og hendes lage var helt klassisk med urter, gulerødder, bladselleri og løg og lidt forskellige syltekrydderier. Det var udmærket, men Nigallas lage slår Marthas med flere længder. Kødet blev virkelig saftigt og velsmagende, denne gang, men smagte ikke som sådan af de mange krydderier, men fik bare en anden "fylde" og bedre kødsmag.

Til gengæld skal man aldrig, aldrig, aldrig forsøge at stege en kalkun ved 200 grader, som Nigella foreslår, ihvertfald ikke en frilandskalkun, som hurtigere bliver gennemstegt end en konventionel. Eller ihvertfald ikke i min ovn. Efter 1 time og et kvarter var den faktisk færdigstegt og med brystskindet på grænsen til at være alt for mørkt. Næste gang bruger jeg Nigellas lage og Marthas metode med at dække brystet med ostelærred vædet i smør og hvidvin. Måske bruger jeg gåsefedt og en anden slags syre. Og jeg steger kun ved 170 - 180 grader.

Rødere end Rød

Ja, det er ikke mig selv jeg taler om, men tranebærsovsen.

500 g tranebær

290 g sukker

70 ml kirsebærlikør eller Grand Marnier

120 ml vand

Jeg brugte Grand Marnier denne gang. Kirsebærlikøren på lageret viste sig at være solbær.

Alt kommes i en gryde og koger 10-15 min. indtil alle bær er poppet. Stivner meget ved afkøling og skal derfor helst være tyndere, end man ønsker det færdige resultat.

Kan sagtens holde sig en uge i køleskab.

Dagens grin

Kreativitet findes også i den offentlige sektor!

Pebernødder

Vi bagte pebernødder. Vi brugte Camilla Plums opskrift, eneste ændring var, at vi brugte lang peber istedet for almindelig stødt sort peber. Lang peber er lidt blødere og sødere i smagen og mere parfumeret. Nå ja - og så var vi løbet tør for stødt ingefær. Så rev vi noget friskt og kom det i.

Opskrift

250 g sukker
125 g smør
1 dl piskefløde
1 dl sirup, vi brugte mørk
1 spsk bagepulver
2 tsk stødt ingefær
2 tsk kanel
2 tsk stødt lang peber ( 1 tsk hvis det er sort peber)
2 tsk stødt kardemomme
1 spsk kakao
ca 500 g hvedemel

det bløde smør piskes med sukkeret,fløden tilsættes og der røres. Resten af ingredienserne tilsættes og dejen æltes sammen. Melet tilsættes lidt af gangen, dejen skal kun lige kunne formes. Hviler indpakket i film natten over i køleskab. Kan holde sig en uges tid.
Trilles til pebernødder og bages i ovn 10 min ved 180 grader.

Bagedag

I dag holder vi en pause i familiekrøniken.

Vi er ved at sakke agterud på pyntning og bagning, Andreas er her og jeg har planer om at sætte ham i sving, selv om det ikke er helt let at få gang i sådan en pre-teen.

Vi brænder ikke vort lys i begge ender, vi bruger to stager. Jeg arbejder hver anden uge og er så lidt hjemme i arbejdsugen, at det er umuligt at få has på sådan et kalenderlys. Dette er en god løsning.

Lidt bagværk er kommet i dåserne. Af bitter erfaring ved jeg, at man ikke skal bage for tidligt i min familie, ihvertfald ikke Håkonskager eller Specier, som de også kaldes. Så er de væk inden jul og man må igang igen d. 22 eller 23 december.

Pebernødder kan vi godt risikere, så det gør vi idag.

Skal vi flette vore julehjerter sammen?

Jeg har været igang siden midt i november. Pludselig en tidlig, mørk morgen blev jeg nærmest overmandet af trangen til at flette julehjerter. Og så var der ikke andet at gøre end at gå igang. 

Skabelonerne stammer fra bogen "Sådan lærte min mor mig at flette julehjerter", udgivet af Museet Falsters Minder, som jeg købte i 2003, min første jul på Lolland. Dengang flettede jeg nogle få og har hver efterfølgende jul tænkt, at det kunne være flot at have rigtig mange. 

Det får vi i år, så er det sagt. 

Det er lykkedes mig at udbrede flettemanien til min arbejdsplads. Jeg pakkede en lille rullekuffert med glanspapir, karbonpapir osv og tog den med på job. Så nu er vi nogle stykker, som fletter. 

De fleste skabeloner stammer fra førnævnte bog, andre kan findes på nettet.

Black Friday?

I'm dreaming of  a White Christmas!