Og så blev det hverdag.

Ok, jeg lød vist lidt som en overbegejstret jubelidiot i sidste indlæg, hvilket måske skyldtes en blanding af gensynsglæde og hospitalsdirektørens pep-talk. 

Jeg undlader at gå særlig dybt ind i, at selvsamme direktør i sin velkomst til nyt personale ikke nævnte min faggruppe - han - sekunderet af et slideshow - nævnte sygeplejersker, læger, portører, rengøringspersonale, selv den person, som fejer fortovet fik en velkomst med på vejen.

Mangler der nogen? spurgte han, da han så, at en kæmpe gruppe midt i salen ikke havde rejst sig.

Tjoe. Jeg øver mig i  IKKE at tage imod fornærmelser og i stedet grine af det. 

Vintervejret har forskønnet mit ellers smukke nabolag, selv om det faldt temmelig uheldigt i år.

Uheldigt, fordi jeg havde en stærk intention om, at være færdig med juleforberedelserne i god tid og det milde vejr skulle bruges til en delvis udskiftning af vinduerne i huset. Stefan sætter dem i for mig. Da han så, at tilbuddet på 2 nye vinduer til køkkenet lød på omkring 25 000 kr med moms og montering, kan det nok være at han besluttede sig for at gøre det selv. For 18 000 kr fik jeg 4 spritnye bondehusvinduer, fabrikslakeret i de rigtige farver og et mindre vindue til badeværelset. 2 termovinduer til stuen med buede overkanter og i den rigtige størrelse har jeg i forvejen købt, næsten ubrugte, og selv renoveret og omhyggeligt malet. 

Køkkenvinduerne sidder smukt og nu er der klar til at isolere væggen indvendig. Der skal lige nivelleres noget gulv og så ender det forhåbentligt alligevel godt med "skilsmissekøkkenet". Det har krævet lidt efterforskning at finde de rigtige materialer, som egner sig til bindingsværk, så trækonstruktionerne kan ånde og ikke får råd. Jeg er stadig fascineret over  i hvor god stand egetræet er, når der bliver lukket op til det. Så langt, så godt.

Vinduerne er monteret med "tjæret værk" som isolering og fugerne med kalkmørtel, iblandet fæhår. Det er ikke smedens yndlingsbeskæftigelse, kan jeg hilse at sige. Ifølge Stefan er mørtel og træ nogle onde, onde materialer - metal derimod, det ved man, hvad er. 😁

Iøvrigt fik jeg årets bedste grin, da vi skulle skaffe fæhår og Stefan ringede til en kammerat, som plejer at være leveringsdygtig i stort set alt, og spurgte: " Har du fehår"? Der blev helt stille i røret, mens jeg i baggrunden brølede: FÆ! - FÆ! - FÆHÅR! Carsten havde hverken fehår eller fæhår og mit forslag om at barbere Stefan skaldet og putte det i mørtelen, faldt ikke i god jord!

De fine buede vinduer er et kapitel for sig. De erstatter et par gamle, formentlig ikke lige så gamle som selve huset, helt utidssvarende enkeltlags vinduer, som efterhånden mest hang der på renomeet. Ingen af os har haft lyst til at gå igang med opgaven med at fjerne dem og skære buen til, for frygten for, hvormeget af tavlerne, som ville falde sammen, var stor. Og først spændte corona ben, så kom frosten og muligheden for at mure op forsvandt, så det har været pænt angstprovokerende. 

Det gik godt, nu er de sat i og næsten færdige, bortset fra, at det ene så skal laves om, for det sidder lavere end det andet. Jeg kan ikke betroes at måle noget som helst af vigtighed og er nærmest lidt talblind, men Stefan plejer at være særdeles omhyggelig og præcis.  Ingen af os havde tænkt at egebjælken i bindingsværket sad lidt lavere end i den ene side, end i den anden side, huset er skævt og måske også sunket lidt - og selv om det ikke er meget, ser det helt forrykt ud! Det er så dum en fejl, som det kan være.

Jeg kunne have skreget, men nøjedes med at tude lidt. Det var en anstrengende dag, jeg havde været i nattevagt og præcis da vinduet var banket ud, opdagede jeg, at mit køleskab var gået i stykker! Lynhurtigt fik vi organiseret et nyt og hvis ikke det var fordi, vi ret tit minder om Gøg og Gokke i arbejdsprøvning, tror jeg vi kunne regere verden i fin stil.

Jeg havde glædet mig til at blive klar til jul i god tid i år, men trods alle gode intentioner sker det ikke. Men julegaverne er i hus, det meste af maden lige så og i år har jeg fri helt fra d 22 til d 30 december.

Og nytåret skal fejres på min nye afdeling sammen med en sygeplejerske, jeg engang læste hf og på sygeplejeskole med, så alt i alt er livet ret godt lige nu.