Jeg ser i øjeblikket i øjeblikket "Babylon Berlin", den flotteste og dyreste, tyske tv-produktion nogensinde. Serien er baseret på Volker Kutschers roman. Serien kan ses på DR, men jeg har skaffet den på DVD, for jeg er en utålmodig sjæl.
Serien foregår i Berlin i 1929, hvortil kriminalkommissær Gereon Rath er udsendt på en speciel mission fra sin hjemby, Køln. En forbryderisk mafiaring afpresser Kølns overborgmester Adenauer med kompromitterende, pornografisk materiale og det er Raths opgave at få fat i dette og eliminere truslen. Det er ingen ringere end selveste KonradAdenauer, Tysklands senere benhårde Kanzler, der er tale om, og selv om det er sandt at Adenauer på daværende tidspunkt var overborgmester i Køln, findes der intet historisk belæg for selve seriens plot. Men spændende er serien, for den byder på en hæsblæsende tur gennem Berlins forskellige miljøer, lige fra den rigeste dekadence til den allerdybeste underverden.
Serien forklarer så glimrende hvorfor 1929 var et skæbneår for Tyskland og især Berlin. Økonomien og hyperinflationen havde på dette tidspunkt forbedret sig lidt, alligevel var arbejdsløsheden stor og kampen om en dags arbejde i daglejerkøerne et faktum. Prostitution var en almindelighed, både for arbejderklassens kvinder og borgerskabets døtre og handlen med perversiteter nærmest ubegribelig.
Samtidig forklarer serien så glimrende, hvorfor 1929 blev året, hvor det i forvejen uhørt dårlige forhold mellem socialdemokraterne og venstrefløjen endelig cementeredes, så det aldrig kunne sættes sammen igen: Blutmai, arbejderopstanden i bydelen Wedding i dagene omkring 1. maj kostede både demonstranters og civiles liv. Nazisterne opruster både politisk og militært i denne periode og der indføres, ulovligt og i hemmelighed, våben til deres senere magtovertagelse, både ved militærets og højtplacerede virksomhedsejeres mellemkomst, hvilket er en klar overtrædelse af den fredskontrakt, tyskerne indgik efter 1. verdenskrig.
Det er en veritabel heksekeddel Gereon Rath er havnet i og når man ved, hvordan året i virkeligheden endte, er det med en vis sørgmodighed, man bivåner slagets gang.
29 oktober ramler verdensøkonomien for alvor og 7 november afholdes lokal valg i Berlin og på trods af flertal hos socialdemokrater og venstrefløj kan parterne under ingen omstændighed enes om at regere og nazisterne bliver for første gang politisk repræsenteret. Nedstigningen til helvede er uundgåelig!
Jeg kan ikke lade være at tænke, at seriens skabere har fundet inspiration til produktionen hos et par af mine yndlingsbøger om Berlin: Den amerikanske historiker Jonathan Rabbs romaner, "Rosa" og "Skygge og lys", om den jødiske kriminalkommisær Nikolai Hoffners meritter i Weimarrepublikkens dage i Berlin. Det gør ikke mig noget, for serien levendegør i den grad de miljøer, som for snart en del år siden første gang bragte mig til Berlin, på allerflotteste vis.
Jeg kan kun anbefale at se serien, hvis man er historie- og Berlininteresseret.
