De sidste måneder har jeg on and off været "back to school" på Sosu H for at erhverve mig - endnu - et kursus i medicinkompetance. I går var jeg til skriftlig eksamen, 2,5 time, 32 spørgsmål. Jeg har en nogenlunde god fornemmelse og håber det bedste. Ellers kan man komme til re-eksamination, men jeg håber ikke, det bliver nødvendigt.
Når jeg - forhåbentlig - har bestået, kan jeg begynde at give medicin i mit afsnit. En lønforhøjelse følger også med. Da jeg blev ansat, var det et krav, at jeg skulle tage kurset, for på min arbejdsplads er man meget afhængig af, at sosu assistenterne kan give medicin. Det ligger ikke helt fast, men i det nye hospital bliver det formentlig sådan, at der er en ansvarshavende sygeplejerske, som kan tilkaldes fra et vagtværelse i situationer, hvor sosu-assistentens kompetance ikke rækker - det vil være akutte situationer og tvangsmedicineringer f. eks. og ikke mindst vejledningsopgaver.
I betænkningen for sosu-uddannelserne er der sådan set ingen begrænsninger for, hvilke funktioner en sosu-assistent må oplæres i og varetage. Det er alt sammen lokalt bestemt og lidt af en politisk, varm kartoffel. Vi assistenter er i forbindelse med medicingivningen lige så meget lægens medhjælp, som sygeplejerskerne er. Det er de enkelte hospitalers sygeplejefaglige ledelse, som egenhændigt bestemmer, hvilke funktioner sosu-assistenten må varetage netop på deres hospital. Det giver store forskelle i sosu-assistenters kompetance og udviklingsmuligheder og jeg ville da lyve, hvis ikke jeg indimellem har syntes, at vi bliver behandlet en kende uretfærdigt. Jeg har - mindst - 2 af de gamle 5 dages kurser, som var uden afsluttende eksamen, et 2 dages kursus alene i psykofarmaka, 8 års erfaring, hvor jeg har haft fuld medicinkompetance og givet både subcutane og intramuskulære injektioner og endda, i et enkelt tilfælde, været oplært til at give medicin i et centralt venekateter til en døende. Hvis jeg nu i morgen tager en stilling i Region Sjælland, skal jeg igen igennem deres 10 dages kursus og bestå deres eksamen for at kunne give medicin.
Vi assistenter spøger ofte med, at vores kompetance er omvendt proportional med antallet af sygeplejersker - er der mange sygeplejersker, må vi intet og får frataget kompetance. Og er der få, er vi "åh så dygtige" og må det hele. De sosu-assistenter fra mit tidligere ansættelsessted, som jeg var til eksamen sammen med, har allerede nu fået at vide, at de ikke vil få løntillæg for kurset og kun i meget begrænset omfang få lov at anvende kurset. Jeg er ikke ude på at provokere, skabe debat eller splid, men det er svært at se det på anden måde, end at det er en faglig demonstration, designet til at synliggøre sygeplejerskemangel.
For nogen tid siden skrev en overlæge en kronik, jeg tror det var i Politiken, at det i dette lille land måtte være muligt at lave en central kompetancedatabase for sosu-assistenter, så den enkelte kunne tage sine erhvervede og opøvede kompetancer med sig på tværs af regionale skel. Der går mange ressourcer tabt ved at genuddanne de samme mennesker igen og igen og det tjener sundhedssektoren ikke på.
Nok om det.
Det har været sjovt at se SoSu skolen igen. Forholdende for de unge mennesker er heldigvis noget bedre, end da jeg startede i 1992 inde i Fensmarkgade i Nørrebronx i en forslået bygning, som lignede en løgn i en smadret emhætte, mand! Vores demonstationsstue bestod af en vakkelvorn hospitalsseng med drejehjul, et inkomplet plastikskelet - The Kneebone connected to the... Hip bone... - og et bulet stålbækken, som en af mine klassekammerater lige peppede op med en formet romkugle fra bageren til stor fortrydelse for vores lærer, en tidligere oversygeplejerske fra det hedengangne kommunehospitals mandsafdeling.
Nu er der fine demonstrationsstuer og fantastiske rammer for uddannelsen.
Det er godt at se, at nogle forhold har ændret sig. Desværre kunne man ønske sig, at bevidstheden om, hvad vores faggruppe kan og egentlig går og laver blev lidt større.
Jeg kan kun være helt enig med dig i det sidste, du skriver - at det er godt at se, at nogle forhold har ændret sig, men at man kunne man ønske sig, at bevidstheden om, hvad jeres faggruppe kan og går og laver bliver større.
SvarSletMadame, det var dejligt at opleve de fine forhold på skolen!
SletJeg ville ønske kendskabet til uddannelsen og faget var større - ikke mindst fordi det så ville være lettere at tiltrække de rette ansøgere. Det er et dejligt fag og en god uddannelse, jeg elsker at være sosu assistent 😁
Det er da helt godnat, at den samme kompetenceuddannelse ikke gælder for alle regionerne, men at man skal tage det samme kursus flere gange!
SvarSletOg jeg kunne godt mistænke, at du har ret i dine antagelser vedrørende sygeplejerskernes strategier for at promovere dem selv. I kan jo det samme, uanset hvad, og være god nok i nogle tilfælde og ikke i andre må være lidt demotiverende.
Pøj-pøj - jeg håber på gode eksamensresultater for dig :-)
Ellen, tak, jeg håber det bedste!
SvarSletJeg vil ikke gå så langt som at sige, at vi kan det samme som sygeplejerskerne og vi er heller ikke ens.
Vi er alle uddannet i at yde det vi kalder grundlæggende sygepleje, men sygeplejerskens uddannelse er både længere og meget mere teoretisk og de kan derfor varetage det, vi kalder komplekse sammensatte sygeplejehandlinger.
Da jeg var nyuddannet var arbejdet på hospitalerne organiseret anderledes, man havde gruppepleje, dvs færre sygeplejersker, som så skulle lede arbejdet, gå stuegang, medicinere, vejlede og organisere og flere sygehjælpere/assistenter til at udføre sygeplejen. I dag bruger vi det, som kaldes tildelt patientpleje, dvs at et plejepersonale varetager alt omkring den enkelte patient, stuegang, medicinering, personlig hygiejne - alt!
Det er måske mere tilfredsstillende for den enkelte, men kræver også langt flere (sygeplejerske) hænder.
Men du har helt ret, det er helt godnat. Hvis jeg fra min arbejdsplads går over på den anden side af gaden, hvor der også ligger et hospital, skal jeg bestå en ny prøve, for det hospital ligger i Region Sjælland. Det er spild af ressourcer!
Hvor er det tåbeligt at der skal nye medicinmoduler til i hver region. Jeg havde forstået at det vores Sosa tog, var en opgradering, så deres uddannelse matchede den nye uddannelse. Og så giver det ikke mening, at man ikke kan bruge det pp tværs af regionen. Jeg har oplært dem i medicingivning i palliativ pleje, men ellers er de jo autoriserede og står til ansvar for deres handlinger fuldstændig som sygeplejersker.
SvarSletJeg er glad for dit svar til Ellen,og jeg ser ikke de to faggrupper som konkurrenter. Det er helt bevidst at vi har begge grupper på mit afsnit, for vi supplerer hinanden godt. Vi har flest sygeplejersker da vi har begge megen kompleks sygepleje. Men vores sosaer er meget højt specialiserede i den neurologiske sygepleje.
Lene, jeg kunne aldrig finde på at svare andet, for jeg ser heller ikke vores faggrupper som konkurrenter. Jeg kommer jo stadig på mit "gamle" somatiske hospital, Rigshospitalet Glostrup, som har omkring 6 forskellige neurologiske afdelinger. Jeg har også vagter på et afsnit som dit og assistenterne der er virkelig, virkelig dygtige og har en meget høj kompetance. Det samme gjorde sig gældende i mit gamle speciale, reumatologi og rygsygdomme.
SletJeg troede, ligesom du, at vi "gamle" assistenter skulle have kurset, fordi det nu var en del af den nye sosu-assistent uddannelse - men nej! - selv de nyuddannede skal have det. Det forlyder dog, at de måske kan nøjes med et 5 dages kursus og kan springe den del, som har med medicinpædagogik og lovgivning at gøre, over. Alligevel er det barokt at opleve, at vi skal igennem det samme igen og igen, hvis vi skifter job til en anden region. Det burde kunne gøres lidt smartere og smidigere.
Nu er det forhåbentligt, for denne gang, overstået for mit vedkommende. 😁