Jeg er igang med en længe tiltrængt hovedrengøring og omarrangering af vores dagligstue. Vi ligger stadig i et forfærdeligt byggerod, køkkenet er langt fra færdigt, og som man måske kan forstå, begynder hele scenariet at trække tænder ud. Vi stødte på nogle alvorlige fugtproblemer i en ydervæg, som det var nødvendigt at udbedre, før vi kan efterisolere indvendigt, hvilket så også blev besværliggjort yderligere, da den tykkelse i den type isoleringsplader, som egner sig til bindingsværk, var i restordre og havde en forventet leveringstid, som lå måneder ud i fremtiden. Dyyybt suk. Pladerne skulle ankomme i næste uge og så skulle vi gerne kunne komme videre. Vi pønser lidt på, at få gennemrenoveret husets elinstallationer, nu vi alligevel er igang, men det er en bekostelig affære.
Imens kan jeg så hygge lidt med dagligstuen og mit nyindkøbte arbejdsbord, som kommer til at erstatte flere andre møbler - jeg har et behov for at forenkle og rydde op og ud på dette tidspunkt i mit liv. Bordet er efter sigende et gammelt borgmesterbord, som har stået på Køge Rådhus, hvis den historie altså passer. Jeg tvivler lidt, men uanset hvad, så udfylder det mange funktioner for mig. Jeg glæder mig til, det bliver bedre vejr, så jeg kan komme rigtigt igang med at istandsætte det.
Uanset om man vil indse det eller ej, så ligger man jo en dag med stængerne i vejret og så vil det være rart for dem, man efterlader, at der er nogenlunde styr på ens efterladenskaber. Jeg er sandet til i for mange ting og nogle er lidt svære at give slip på, må jeg indse. Det bliver dette års projekt, har jeg bestemt.
På de sociale medier har jeg også været sandet til. Her har jeg også luger ud med hård hånd. På fb har jeg nu kun et par håndfulde venner, familie, som bor langt væk og som jeg gerne vil beholde kontakt med og så nogle nære venner. Andre, så som gamle kolleger og mennesker, som jeg aldrig ser eller deler betøringsflade med, har jeg slettet - hvilket mest handler om mig og ikke om dem. I perioder er min opmærksomhed all over the place og hvis jeg har for mange liv at følge med i, er jeg simpelthen for dårlig til at koncentrere mig og bruge min tid rigtigt. Egentlig ville jeg allerhelst slette mig på fb - jeg var på kortvarigt, da platformen kom frem, men hoppede hurtigt af og levede fint uden i 11 år - men jeg må også erkende at jeg er glad for at deltage i nogle bestemte grupper og i at holde en vis kontakt med nogle få. Derudover bruger jeg meget det, som hedder " Marketplace" til at købe og sælge brugt, bla borgmesterborde og den slags 🙂
Der er alt for meget arbejde ind over i øjeblikket og derfor tager tingene tid. Faktisk er det ikke helt rigtigt, jeg har lige haft en lang periode, hvor jeg ikke arbejdede ekstra og også havde en del fri - men sært nok, har jeg i sådanne perioder en vis tendens til at gå i stå og blot sidde og glo ud i luften. Jeg får mest udrettet, når der er lidt tryk på. Det er vist det, som på nydansk kaldes "at være i flow"...
Der går godt på jobbet, men det har været hårdt. Længe. Jeg er mentalt slidt, kan jeg mærke. I lang tid har vi kun været 2 på vagt om natten, selv om man normalt altid af sikkerhedsmæssige årsager er 3 på en lukket, intensiv afdeling. Jovist, vi har kun haft 10 patienter, hvor vi normalt har plads til 12 og vi modtager, grundet den lavere bemanding, heller ikke fra akutmodtagelsen om natten, eller løber til alarm. Min indvending er, at der jo sådan set kun behøver være en patient, som er dårlig eller farlig, før det bliver problematisk. Det er mærkværdigt at komme fra det nichespeciale i psykiatrien, hvor jeg arbejdede sidst, til en ganske almindelig intensiv, lukket afdeling. Jeg har været vant til at sikkerheden og bemandingen var i top og aldrig til diskussion, patienterne var måske nok mere personfarlige, men velbehandlede. På en afdeling som min nuværende kommer patienten ind af døren, nogle gange med politiet, og ofte uden vi kender det mindste til ham/hende. Det kan man gøre sig sine tanker om, men formodentlig bliver det ikke bedre. Heldigvis har jeg fået verdens bedste faste makker, en mand med irakisk baggrund, lidt yngre end jeg selv - he's my brother from another mother 😁. Og om lidt får vi en sygeplejerske på vores hold, som vi kender lidt til og som er stjernedygtig. Så fremad går det.
Det er da sejt, at det husprojekt skal trække sådan ud. Jeg håber I bliver så meget mere glade for det, når det engang bliver færdigt.
SvarSletJeg har også i den senere tid tænkt på at få ryddet lidt ud i nogle ting, som jeg ved, at ingen som helst vil være interesseret i ... ud over mig selv ... men som du skriver, er det altså svært, for tingene betyder jo netop noget for mig.
FB er vi også ret enige om. Jeg bliver der og følger med flere steder, men ytrer mig sjældent.
"He's my brother from another mother" - skøn måde at sige det på. Udtrykket var nyt for mig, men det vil jeg huske. Må formentlig være lige så validt at bruge om "sister" 😄
Der er altid uforudsete problemer, når man renoverer og specielt i et så gammelt hus. Det er nu ikke kun derfor, vi er også lidt langsomme, fordi vi begge arbejder meget og så kunne planlægningen nok have været bedre, både hvad angår udførelse, rækkefølge og økonomi 🤔
SvarSletSkidt pyt, det går nok.
I min mors familie har man altid været gode til, at "bringe sit hus i orden", når man nåede en vis alder - jeg kan desværre ikke sige, jeg har arvet de gener, men hvis jeg starter nu - som 55 årig - så har jeg en chance 🙂
Udtrykket er, så vidt jeg ved, ghetto-slang og der fik du da vist lavet en ny version: she is my sister from another Mister? 😂
Åh Henriette, du sparker til min dårlige samvittighed., jeg er 9 år ældre end dig og er ikke rigtig kommet i gang endnu med oprydning. Godt gået og sejt at I holder ud i jeres byggerod, det tærer på kræfterne.
SvarSletPøj pøj med jeres nye teammedlem, håber det kommer til at gå godt.
Lene, nu kommer det jo også an på, hvor meget, man går og gemmer på - vi er begge storslemme på den front, Stefan ville helst gemme hele verden i vores garage, hvis han fik lov og jeg er heller ikke ligefrem minimalist 😂.
SvarSletDer bliver så dejligt med en sygeplejerske i vores team, han er både et rart menneske og sindssygt dygtig og jeg glæder mig til at lære af ham. Samtidig åbner vi jo op for at modtage fra akutmodtagelsen om natten, så der er mange nye arbejdsgange, som skal læres eller pudses af.