Olivenolie fra Parga og hverdagstanker.

Man skulle efterhånden tro, at dette alene er en ferieblog, men sådan var det egentlig ikke tænkt. Jeg er fuld af beundring over de, som kan skrive en dagbogsblog, hvor alle hverdagens små trakkasserier oplistes - hvor pokker får de tiden fra? Jeg aner det virkelig ikke! Tidligere har jeg selv gjort lidt af det samme, men mit liv har ændret sig og det er kun når jeg har fri i længere perioder, jeg finder tid til at blogge nu om dage. Det gør ikke så meget, for mit liv indeholder ikke de store spændingsmomenter - hvilket, når det handler om mig, faktisk er at foretrække :-)

But here goes:

-Jeg er så vanvittig glad for mit nye job, at det dårligt kan beskrives. Jeg har fået energien og glæden ved sygeplejen tilbage. Jeg knuselsker min nye kollega, både fagligt og personligt. Vi supplerer hinanden helt fantastisk - hendes mangeårige kirurgiske erfaring parret med min medicinske er virkelig inspirerende. Jeg lærer noget af hende hver eneste vagt.

At der - som vanligt - er nedskæringer og måske fyringsrunder i sigte, lader vi ligge. Den bro krydser vi, når eller hvis, vi kommer til den.

-Jeg har langt om længe fundet en frisør, som kan klippe den frisure, jeg ønsker. Juhu.

-Jeg har købt et nyt komfur, for det gamle gik i stykker.

-Jeg har tabt mig en del af de kilo, som sneg sig ind på mig, da overgangsalderen for alvor ramte for et par år siden. Jeg mangler stadig lidt. Jeg tror, jeg har knækket koden nu. Hedder det hvalpefedt, når man er midaldrende?

-Jeg har købt en masse lækkert tøj. Se ovenstående.

-Jeg har droppet et par relationer til personager, som bedst kan beskrives som energivampyrer. Min bedste ven er efterhånden min kat. Jeg ender måske som Fay Weldons Praxis Duveen - forhåbentlig uden først at have afsonet en fængselsdom for medlidenhedsdrab.

-Jeg har opgivet at følge med i politik. Ikke for altid, men for nu. Jeg noterer mig blot, at vi fortsat slingrer støt og roligt mod afgrunden, men også, at jeg hverken kan gøre fra eller til. Vi kommer til at ligge, som vi har redt.

-Der hviler en forbandelse over den offentlige transport, især over DSB. Jeg kan hverken gøre fra eller til...Se ovenstående.

 Det var det. Det var vist - stort set - højde- og lavpunkterne i mit liv. Det kunne man skrive side op og side ned om. Men man kan også lade være.



Videoen for oven er fra olivenlundene i Parga. I byen findes et lille museum, den gamle olivenfabrik, som det er synd at gå glip af, hvis man er på de kanter. Deres produkter, som er fantastiske!, kan købes online. Og hvis man har besøgt museet, behøver man heller ikke sidde og lyde som en idiot i bussen til lufthavnen, som et par af 50-60+ segmentet, som en af os iøvrigt selv tilhører, gjorde, da vi skulle rejse hjem.

Nej, bøgetosser! Det er ikke de dovne grækeres tur til at ligge i liggestolene, når vi tager hjem. Olivenhøsten starter omkring november og så slides der indtil slutningen af januar med hårdt fysisk arbejde. Og nej, der er ikke to slags træer, et med grønne og et med sorte oliven. Der er tale om forskellige modningsgrader af selvsamme frugt. Så pak dit dumsmarte hir-hir og har-har sammen, du lyder mildt sagt uintelligent.

(jeg har efterhånden tilbragt lidt for mange timer med en mand, der hedder Ove og hans pænt negative indre monolog. Jeg siger det bare - aldrig, selv i mine sorteste stunder, er jeg blevet så negativ som Ove. Jeg siger jo heller ikke til det dumsmarte, velbjærgede segment, at de lyder helt hjernedøde, vel? Jeg lever stadig efter grundreglen "man behøver jo ikke sige alt, man tænker". Nogle gange ville jeg bare ønske, at visse af mine landsmænd gjorde det samme.)

Vi har olivenolie fra Parga med hjem. Det var det eneste vi købte. hvis du er på de kanter, så smut på museet og få en rundvisning for 3,5  euro. Rundvisningen afsluttes med en olivenoliesmagning. De holder vist også aftenarrangementer med madlavningsundervisning. Og de har en lidt finere gourmetrestaurant nede på havnen. Den når vi næste gang.