Den mest vidunderlige årstid!

Vi haster hurtigt videre fra de nye begyndelser - det er nemlig tid igen!

Nej, nej, nej tænker du nok - det er jo alt, alt for tidligt! Man starter først med at jule, når man nærmer sig december. Og det kan du jo for så vidt have ret i, men sagen er den, at mit arbejdsliv er skruet sådan sammen, at jeg året rundt arbejder 7 dage og har fri 7 dage. Sådan har det været i årevis, et arrangement, som passer mig fantastisk godt det meste af tiden, blot ikke i juletiden. I årevis gik jeg rundt med følelsen af ikke rigtig at holde jul, fordi der hveranden ugen slet ikke levnedes plads til nogen synderlige julerier. Når nytåret var ovre ankom min julestemning først rigtig. Og så var det hele bare forbi.

Indtil sidste år, hvor jeg - nærmest ved et tilfælde - gik igang med at flette julehjerter først i november. For første gang i årevis oplevede jeg følelsen af at nå at holde jul. Det blev den mest vidunderlige jul, jeg har oplevet, i mange, mange år. Koden er derfor knækket, det gælder simpelthen for mig om at komme igang i ordentlig tid, hvilket giver mening; når man har begrænset tid, må man bare udvide perioden lidt. Så det gør jeg også i år, selv om jeg også er opdraget med at det er for tidligt og at sådan gør MAN ikke. Til gengæld ved jeg også, at MAN jo bare kan gøre som MAN vil. Så det gør MAN, eller rettere, jeg gør.

I år skal jeg ydermere arbejde hele julen, samtidig med at Andreas holder jul hos os. Det er der ikke noget nyt i, Andreas' far er buddhist og og derfor - naturligt nok - ikke verdens største "Christmas Spirit", som Andreas selv udtrykker det.Vi enedes derfor for nogle år siden om, at julen udliciteres til det lollandske. Det kommer til at kræve en del forberedelse at få julen planlagt, når jeg skal tilbringe det meste af tiden hos DSB på de lange skinner. Men så er det jo bare med at komme igang, ikke?

Vi starter i det små med noget rengøring og indkøb. Første opgave på listen er at bestille 2 dåser gåsefedt hos Stampenborg. Hvis man nu havde tid - og ikke også skulle arbejde Mortens aften! - kunne man, såmænd lige så økonomisk, stege en hel gås og smelte fedte af den. Det har jeg tidligere gjort, men i år har jeg ikke tid og derfor må jeg ty til en flink, fransk løsning.
Vi spiser, som tidligere nævnt, kalkun på engelsk maner juleaften og gåsefedtet er derfor en nødvendighed, når der skal laves perfekte "roasted potatoes" til at akkompagnere kalkunen. Vi har droppet de danske, ferniserede kartofler juleaften, ganske enkelt fordi, disse kartofler er så meget lækrere og derfor rent faktisk bliver spist, også af Andreas, som endnu ikke har opdaget kartoflens fortræffeligheder.

Mission accomplished - to dåser gåseguld er på vej til Lolland. Jeg håber altid, dåserne holder det meste af året, hvilket de sagtens kunne, hvis ikke Stefan - den slambert! - konstant skulle lave de mest utroligt velsmagende råstegte kartofler med det frydefulde fedtelse. Hrmpf!