Stilhed

Jeg har været stille, både her og ude i det virkelige liv. Stille på den gode måde, altså. Eftertænksom er måske mere det rigtige ord.

I virkeligheden er jeg i svært godt humør.

Jeg er i godt humør over Corbyn og over at franskmændene gik til Macronerne. Ok, Macron er måske ikke ligefrem en drømmekandidat for en demokratisk socialist - men jeg ville personligt stemme på Lucifer, før jeg stemte på Le Pen. Jeg er i godt humør over ungdommen. Og jeg er i ualmindeligt godt humør, fordi eftertænksomheden afslørede en rød tråd i mit arbejdsliv, som egentlig var skjult for mig. Nu har jeg opdaget en sammenhæng og måske endda en mening med, at jeg er endt i det speciale, jeg er. Jeg ved, hvad jeg vil fokusere og udvikle på fremover i mit sygeplejeliv. Det er egentlig ikke så dårligt!

Jeg er i godt humør, fordi jeg snart har ferie. Selv tanken om 3 sure teenagere i et lillebitte hus i regnvejr uden tv og internet på en ø langt fra alt, kan ødelægge mit humør.



Jeg er også i godt humør, fordi jeg har bestilt en yogaferie i Grækenland all by myself og endnu ikke har fortalt min familie - som gudskelov ikke minder om Shirley Valentines - om det. Jeg tror alligevel ikke helt, de kan forstå det. Det er ok.

(nu håber jeg bare ikke, der er for meget hinduistisk/buddhistisk inspireret vestlig wellness-crap på det kursus. Misforstå mig ikke, der er intet i vejen med at ville have det godt - men krampagtigt at holde fast i det gode, perfekte liv er en illusion. Det er ligemeget, om jeg har det godt. For mig gælder det om at ha' det. Hele baduljen - det sure OG det søde.)



Det vil vise sig. Uanset hvad, som sker, har jeg mit gode humør :-)