onsdag den 28. juni 2017

Storm

 
Det stormer og vandstanden stiger. De sidste par timer er vandstanden steget 35 cm, kan jeg se fra soveværelsesvinduet - som heldigvis ligger på første sal! Og det er ikke engang begyndt at regne endnu.
Fiskerne har forstærket og sikret bådenes fortøjninger og bjerget garnene.
Det er værre med Stefans datter og kæreste, som sover i det lille anneks, som ligner et bamsehus. Eller i turteldueslaget, som vi andre  kalder det.
Vi beroliger dem med, at redningsvestene til bådene - vi har gudhjælpemig også både at sejle i! - ligger under deres senge :-)
Så det skal såmænd nok gå.
Uanset har vi en ret go' ferie her på øen. Men jeg gider altså godt at komme tørskoet gennem natten...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar