Kort i spyttet

Så gik tiden igen. "Ferien fra Helvede" er for længst slut. Overdrivelse fremmer forståelsen, siger man. "Helvede" er nok at stramme skruen for meget, men jeg skal hilse at sige, at de 14 dage i regn og storm i det lillebitte hus på Ærø med sure teenagere, IKKE var min bedste ferie EVER! Nutidens sammenbragte familier er ikke altid verdens lykkeligste - ok, det var datidens langvarige og dårlige ægteskaber så nok heller ikke! - men min relation til Stefans datter har aldrig været nem.    Det er ikke sådan full blown konflikt med råb og skrig - det kan slet ikke lade sig gøre på grund af sprogbarrieren, hæhæ. Men det bliver bare aldrig helt godt eller hjerteligt, heldigvis kan både Stefan og jeg grine af det, jeg går under titlen "die böse Stiefmutter".

Ferien gik fra slem til værre, da vi kom hjem og det viste sig, at jeg havde dannet en såkaldt spytsten og at der var gået betændelse i min ene ørespytkirtel.

Det vil jeg gerne advare imod. Spytkolikker gør ikke bare ondt, det gør djævelsk ondt. Det gør mere ondt end at føde et barn og det varer også noget længere. Ihvertfald hvis man er sådan lidt langsom til at smøle sig op til doktoren efter en omgang to-stof antibiotisk behandling og en henvisning til ørelægen. 

Det går over! er efterhånden mit livsmantra og heldigvis er vi kommet videre og næste ferie ligger faretruende nær.

Jeg havde for lang tid siden købt sådan en yogarejse til Lesbos, mest fordi Stefan havde proklameret, at HAN ihvertfald ikke kunne få fri og IKKE skulle sydpå i år.

"Ferien fra Helvede" fik ham til at revurdere den udtalelse, og da det gik op for mig at yogaopholdet skulle foregå på sådan et luksusresort lige ned til den strand, hvor flygtningene lander i deres gummibåde, foretog jeg en hurtig ændring af rejseplanerne. Ikke på grund af flygtningene, men jeg kan ganske enkelt ikke se mig selv sidde i min velstand og meditere over min egen selvudvikling, mens mennesker drukner i vandkanten. Jeg ville jo ende i spjældet ligesom de NGO'er, der hjælper flygtninge i Grækenland og det er nok bedst ikke at udsætte sig for det dilemma.

 

Istedet går turen til go'e gamle Parga, Grækenlands svar på Portofino og en spartansk lejlighed hos bedstefar på Hotel Dimitra.  

Jeg glæder mig til kombinationen af den lille bys pulserende livlighed og tilbagetrukketheden og stilheden i den smukke have ude på landet. Jeg kan lide begge dele. 

Jeg vil fluks gå i gang med at glæde mig!

:-)

Mr Moose

Lidt feriestrik bliver det til, trods alt. Jeg strikker en sweater med elge til Stefan - han har selv valgt mønsteret, just saying!

Garnet er købt i verdens sjoveste strikkebutik her på Ærø, Fies strik. Fie har vi endnu ikke set, for første gang vi besøgte butikken, var Fie ude og servere for nogle amerikanere, som kommer en gang årligt. Anden gang var hun oppe og hjælpe farmor i sæberiet. Fie har travlt, har hun, for samtidig med alle aktiviteterne passer hun et fuldtidsarbejde, ifølge hendes mand, som vi begge gange blev betjent af. Det kunne vi sagtens være trygge ved, fik vi fortalt - for både Fie og husbond er uddannede folkeskolelærere og han fik i sin tid højere karakterer i håndarbejde på seminariet end Fie gjorde. Det var iøvrigt et hylende morsomt besøg, som vi gerne gentager.

Ulden er fra får på Sofienlund udenfor Ærøskøbing og hele baduljen er spundet på Hjelholt uldspinderi i Svendborg. Det er noget af det lækreste garn, jeg nogensinde har haft fingre i. Og jeg har haft fingre i en del.

Opskrift: Elge fra Hyggestrik - i en tillempet version, da dette garn er væsentligt tykkere end det foreslåede i opskriften

Pinde: 4,5 og 5,5

Nå ja,

...sådan en smuk, dansk sommeraften, hvor teenagerne hopper i smålandshavet for at fange krabber, er da heller ikke det værste, vi har.

Ferielæsning

Ulysses? What was I thinking????

Ferietid er, ihvertfald for mig, læse- og håndarbejdstid. Jeg er skam velforsynet og har måske også været en smule ambitiøs i udvælgelsen af medbragt lekture, når man tænker på at ferien holdes i et meget lille hus sammen med 3 teenagere. Ulysses har jeg slæbt med mig flere gange, uden sådan rigtig at komme igang, men en dag får jeg hul på denne romanen over alle romaner. Jeg er - næsten - sikker på det :-)

Jeg burde have medbragt Heningway, for tidligere erfaringer viser, at ferietid for mig er det ideelle tidspunkt for Hem-læsning.

Jeg ved ikke hvorfor, det forholder sig sådan, måske er det en kombination af den stramme, kortfattede stil og roen til refleksion, som på ferier netop hjælper mig med at afsløre, hvad der befinder sig under toppen af isbjerget.

Heldigvis har jeg et abonnement på Storytel, hvor det meste findes som enten lydbog eller e-bog. Jeg bryder mig egentlig ikke om lydbøger, medmindre oplæsningen er exceptionelt god og det er den ærligt talt sjældent. En enkelt undtagelse er den amerikanske skuespiller Stacy Keach's oplæsning af " In Our Time", så den er jeg igang med nu.

Og så prøver jeg at huske, at medbringe de rigtige bøger næste gang.

Storm

 

Det stormer og vandstanden stiger. De sidste par timer er vandstanden steget 35 cm, kan jeg se fra soveværelsesvinduet - som heldigvis ligger på første sal! Og det er ikke engang begyndt at regne endnu.

Fiskerne har forstærket og sikret bådenes fortøjninger og bjerget garnene.

Det er værre med Stefans datter og kæreste, som sover i det lille anneks, som ligner et bamsehus. Eller i turteldueslaget, som vi andre  kalder det.

Vi beroliger dem med, at redningsvestene til bådene - vi har gudhjælpemig også både at sejle i! - ligger under deres senge :-)

Så det skal såmænd nok gå.

Uanset har vi en ret go' ferie her på øen. Men jeg gider altså godt at komme tørskoet gennem natten...

Ø-hopping

 

Den store ø-hopping var i fuld gang, da vi på Siø opdagede, at nøglen til sommerhuset på Ærø stadig lå på Lolland.

Det tog jeg saftsuseme pænt - i betragtning af at jeg på daværende tidspunkt havde været vågen i ca 24 timer. Måske var jeg i virkeligheden bare lammet? Stefan - som havde glemt nøglen - fik et mindre nervesammenbrud :-).

Nu har vi fundet en løsning og ø-hopper troligt videre i vældigt humør!

Twine

 

 

Model: Twine af Helga Isager fra bogen "The Artisan"

Garn: Isager Tweed, Oak, og Drops silk mohair, natur.

(Her kunne jeg skrive en lang historie om, at jeg havde noget billigt mohair med nylontråd på lager, som viste sig at være så rædsomt, at det røg direkte i skraldespanden efter første strikkeprøve. Og pga lavvande i kassen blev garnalternativet Drops, som ikke er min favorit, men alligevel milliarder gange bedre end den anden kvalitet. Så kan jeg lære det; når noget virker for godt til at være sandt, er det det ofte også)

Pinde: nr 4 & 4,5

Str.: Large

Hot or NOT: Helt klart hot og en af de bedste sweatre, jeg nogensinde har strikket. Selv om jeg ikke er frygtelig vild med sydesnoningerne og Det alt for omfattende  monteringsarbejde, efter min smag.