Julebilleder

Så kom vi - med hiv og sving og nød og næppe - igennem det igen i år :-)

Farvel, Kaptajn!

Troels Kløvedal er død og draget ud på sin sidste rejse.

Jeg har som sådan ikke noget specielt forhold til ham, men oplevede ham en enkelt gang ved er foredrag på et nordjysk gymnasium i 1987. Jeg husker det særdeles godt, for dengang var Troels Kløvedal bestemt ikke den nationale faderfigur, han siden har udviklet sig til, men en kontroversiel, venstreorienteret hippie, som var langt fra den borgerlige, anstændige midte, jeg voksede op på.

Man kunne stille spørgsmål til Troels efter foredraget og jeg husker helt tydeligt, at en ung yuppietype på samfundslinien ( - som uden tvivl er endt som djøffer) med foragt i stemmen stillede spørgsmålet: “hvad er dit bidrag til bruttonationalproduktet?”, hvilket fik det meste af salen til at bryde medsammensvorent i grin.

Troels Kløvedal svarede meget værdigt med sin karakteristiske stille og rolige venlighed noget i stil med, at han skam var et menneske, som arbejdede og betalte skat som alle andre, men at han derudover håbede, at han også bidrog med en masse udsyn, kreativitet og fantasi. Lige der vandt han min dybe og store respekt, for jeg fandt spørgsmålet tåkrummende pinligt og uhørt uhøfligt og jeg er ikke sikker på, jeg selv havde kunnet mønstre samme venlighed.

Lykke er, når forventningerne svarer til virkeligheden, har han sagt, og det er et udsagn, jeg tager til mig og tænker en del over i disse dage.

God rejse, Kaptajn!

Hvid lillejul

Driving home for Christmas. 

Sådan så der ud på den københavnske vestegn, da jeg skulle hjem fra vagt i morges.

På Lolland er der fugtigt og næsten forårsmildt, så sådan et ensomt morgenøjeblik på en snehvid s-togstation hjælper smukt på julestemningen.

Stik mig en adventskrans... ahem... redningskrans...

Jeg får ikke blogget i øjeblikket og hvis jeg gjorde, ville faren for at gentage mig selv være ganske overhængende; det går stærkt og det går - overvejende - godt. Vi ser her bort fra den eksorbitante tandlægeregning og bilreparation, som kom lige i kølvandet på, jeg havde brugt en større sum på en ny brændeovn til bondehuset. Sagt på godt dansk, jeg er tæt på at være godt og grundigt blanket af - men hey! - jeg har mit gode helbred, et godt humør og masser af arbejde, så alt løser sig for den, som bærer viljen i hjertet. Og alt det der.

Alt er godt. Jeg knuselsker mit nye job og især mine nye kolleger, som er så hylende morsomme, at man tror det er løgn. Så selv om der er begrænset jul på hjemmatriklen, gør det intet - på jobbet er der jul på steroider, nissevenner og plejepersonale, som sagtens kan stryge perleplader, samtidig med de passer akuttelefonen. Jeg har haft verdens bedste nisseven, som hele december har lagt små gaver til mig og jeg har også deltaget i et par pranks, hvor højdepunktet ubetinget var, da vi en nat pakkede en socialrådgivers kontordør ind i gavepapir ( et tiltag, jeg iøvrigt kan anbefale, hvis du står med nogle kedelige finerdøre fra 70’erne, det pepper lige hjemmet lidt op, der)

Det er noget andet end dengang, jeg arbejdede på et hospital, hvor direktøren var en djøffer i spadseredragt ( the Grinch that stole Christmas ), som forbød ukurant julepynt.  Istedet skulle vi have noget, hun kaldte “æstetik”:

Æstetik? Det ligner en heksebesværgelse i Blairwitch Projekt. Fedt at ligge med en brækket ryg under sådan en fætter.

Ny afdeling, nye og bedre skikke! Et kæmpemæssigt, hjemmebagt honninghjerte er ikke sådan at kimse af, vel? 

Jeg mangler lige et par nattevagter endnu og har nogenlunde styr på den engelske julemiddag, som forberedes i små etaper og forhåbentlig er lige til at tilberede på automatpilot, når jeg får julefrokost mandag morgen, så tilbage er blot at ønske alle en glædelig jul!

Reindeers in the Night

Reindeers in the night exchanging glances

Wond'ring in the night what were the chances

We'd be sharing love before the night was through

Something in your eyes was so inviting

Something in your smile was so exciting

Something in my heart told me I must have you

Reindeers in the night

Two lonely people, we were Reindeers in the night

Up to the moment when we said our first hello little did we know

Love was just a glance away, a warm embracing dance away

and

Ever since that night we've been together

Lovers at first sight, in love forever

It turned out so right for Reindeers in the night

Doo bi doo bi doo

Berlin Noir

Jeg ser i øjeblikket i øjeblikket "Babylon Berlin", den flotteste og dyreste, tyske tv-produktion nogensinde. Serien er baseret på Volker Kutschers roman. Serien kan ses på DR, men jeg har skaffet den på DVD, for jeg er en utålmodig sjæl.
Serien foregår i Berlin i 1929, hvortil kriminalkommissær Gereon Rath er udsendt på en speciel mission fra sin hjemby, Køln. En forbryderisk mafiaring afpresser Kølns overborgmester Adenauer med kompromitterende, pornografisk materiale og det er Raths opgave at få fat i dette og eliminere truslen. Det er ingen ringere end selveste KonradAdenauer, Tysklands senere benhårde Kanzler, der er tale om, og selv om det er sandt at Adenauer på daværende tidspunkt var overborgmester i Køln, findes der intet historisk belæg for selve seriens plot. Men spændende er serien, for den byder på en hæsblæsende tur gennem Berlins forskellige miljøer, lige fra den rigeste dekadence til den allerdybeste underverden.
Serien forklarer så glimrende hvorfor 1929 var et skæbneår for Tyskland og især Berlin. Økonomien og hyperinflationen havde på dette tidspunkt forbedret sig lidt, alligevel var arbejdsløsheden stor og kampen om en dags arbejde i daglejerkøerne et faktum. Prostitution var en almindelighed, både for arbejderklassens kvinder og borgerskabets døtre og handlen med perversiteter nærmest ubegribelig.
Samtidig forklarer serien så glimrende, hvorfor 1929 blev året, hvor det i forvejen uhørt dårlige forhold mellem socialdemokraterne og venstrefløjen endelig cementeredes, så det aldrig kunne sættes sammen igen: Blutmai, arbejderopstanden i bydelen Wedding i dagene omkring 1. maj kostede både demonstranters og civiles liv. Nazisterne opruster både politisk og militært i denne periode og der indføres, ulovligt og i hemmelighed, våben til deres senere magtovertagelse, både ved militærets og højtplacerede virksomhedsejeres mellemkomst, hvilket er en klar overtrædelse af den fredskontrakt, tyskerne indgik efter 1. verdenskrig.
Det er en veritabel heksekeddel Gereon Rath er havnet i og når man ved, hvordan året i virkeligheden endte, er det med en vis sørgmodighed, man bivåner slagets gang.
29 oktober ramler verdensøkonomien for alvor og 7 november afholdes lokal valg i Berlin og på trods af flertal hos socialdemokrater og venstrefløj kan parterne under ingen omstændighed enes om at regere og nazisterne bliver for første gang politisk repræsenteret. Nedstigningen til helvede er uundgåelig!

Jeg kan ikke lade være at tænke, at seriens skabere har fundet inspiration til produktionen hos et par af mine yndlingsbøger om Berlin: Den amerikanske historiker Jonathan Rabbs romaner, "Rosa" og "Skygge og lys", om den jødiske kriminalkommisær Nikolai Hoffners meritter i Weimarrepublikkens dage i Berlin. Det gør ikke mig noget, for serien levendegør i den grad de miljøer, som for snart en del år siden første gang bragte mig til Berlin, på allerflotteste vis.
Jeg kan kun anbefale at se serien, hvis man er historie- og Berlininteresseret.

Problemskabende adfærd

Livet går stadig stærkt, men hold fast, hvor går det godt.

Efter 7 dages nattevagt (minus den en sygedag pga rodbehandling og knækket tand, men det gider vi ikke dvæle ved mere) startede jeg på introduktionsforløbet på mit nye job. Mandag var der fællesintroduktion for alle ansatte i Regionens psykiatri og tirsdag kun for ansatte på mit nye hospital.

Fællesintroduktionen indeholdt den obligatoriske indføring i organisationens struktur og al det hejs, men også et stort fokus på hvordan, vi i psykiatrien ved hjælp af kommunikation og adfærd arbejder på at minimere tvang. Der blæser nye vinde i psykiatrien i disse år og det er godt.



Man kan godt blive en smule bekymret, når man i et par dage stort set kun har hørt om konflikter og vold - heldigvis ved jeg fra tidligere erfaringer, at psykiatrisk sygeplejer ikke KUN er konfliktfyldt og opslidende, men også utrolig givende og (be)rørende. Ellers var jeg nok blevet lidt mismodig.



Jeg har jo tidligere haft et job, hvor jeg var ansvarshavende natte- og aftenvagt på en hjemløseinstitution for hiv-positive stofmisbrugere og syge hjemløse og det var en tjeneste, hvor man ingen hjemmel havde til at tvangsbehandle klienterne og ringe mulighed for at sanktionere adfærden med andet end pædagogik og milde ord. Jeg arbejdede dengang alene i en af afdelingerne, og selv om jeg så at sige sad med nøglen til metadontanken og medicinskabet, er jeg trods alt ikke blevet slået til lirekassemand endnu. Jeg har oplevet konflikter og mennesker, som blev vrede - et par trusler er det også blevet til - men dybest set har jeg tidligere dagligt været vant til at navigere mellem mennesker, som mildt sagt havde problemskabende adfærd. Den evne tænker jeg, at jeg kan finde frem igen og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde endnu mere bevidst med den. Yes!



Den korte film fra psykologen Dorthe Birkmoses utrolig humoristiske foredrag om problemskabende adfærd, tager jeg med videre fra introdagen. Jeg kom til at se flere af hendes små klip på youtube og hold da op, hvor har jeg grinet (mest af mig selv). Hvis du nu er ved at kaste op over den evindelige brug af ordet udfordringer, skal du se dette klip, uanset om du er sundhedspersonale eller ej.



Tirsdag handlede introduktionen om arbejdsmiljø, fysisk træning i frigørelsesteknikker - altså selvforsvar - og hjertestopbehandling. Der er godt nok himmelvid forskel på, hvordan hjertestopbehandlingen foregår på somatisk og psykiatrisk hospital. Vi, som kommer fra somatikken, er vant til, at der i løbet af få minutter er portører til stede, som overtager hjertemassagen og et hjertestophold, bestående af anæstesi-, intensivlæger og sygeplejersker, som overtager behandlingen. Sådan foregår det så ikke lige i psykiatrien. Til gengæld er set sjovt at se, at hvor vi i somatikken har "mobilt akutteam" til den "kritisk syge patient", så har man i psykiatrien indført et særligt akutteam af plejepersonale, som er specialister i at deeskalere konflikter.Superfint tiltag!



Det har været et par virkelig gode dage og nu glæder jeg mig til at holde lidt fri, før det i næste uge går rigtig løs med introduktion i både dagvagt og nattevagt i mit eget afsnit.