mandag den 8. februar 2016

Endelig ferie!


Endelig har jeg ferie, endda i hele 3 uger! Og jeg skal ikke lave noget som helst, bortset fra at hygge med Andreas og strikke. Ok, først skal hjemmet have en tiltrængt overhaling, januar har i den grad sænket rengøringsstandarden og nu er det for stygt.
Jeg har forskellige projekter på bedding. Jeg fik pludselig lyst til farver, mange farver. Jeg har altid drømt om at strikke et af Christel Seyfarths sjaler, men ikke om jeg gider betale 1200 kr for et kit, når jeg for det halve kan få BÅDE bogen " Kaffe Fassets pattern library" OG en masse forskellige farver og garnkvaliteter på udsalg til at supplere de rester, jeg allerede har. Der er garn fra snart sagt enhver online garnforretning her, ingen nævnt - ingen glemt!
Jeg skal strikke " Lottes blomstersjal". Mønsteret er Kaffe Fassets "Persian poppies". Det er helt enkelt og lige ud af landevejen. Jeg er efterhånden rimelig ferm til fair isle- teknikken, men jeg er ikke teknisk helt tilfreds med den første prøve, så det bliver en ommer. Det er et værre mas at strikke frem og tilbage i fair isle og samtidig tage ud og derfor forsøgte jeg mig meget hurtigt med strømpepinde. Men hvis det skal blive rigtig flot teknisk, er der vist ikke andet at gøre end at bide i det sure æble, indtil der er nok masker til at få arbejdet op på en rundpind.
I morgen - eller engang i nat - starter jeg forfra. Det skal nok lykkes!

3 kommentarer:

  1. Det bliver flot ! Kender du magic loop? Jeg bruger aldrig andet til sokker, ærmer, huer - ja alt hvad der kan strikkes rundt.

    SvarSlet
  2. Liselotte, der er en risiko for, at det bliver vellykket! :-)

    Jeg kender sagtens magic loop og har også tidligere anvendt teknikken en del. Den er superfin, men efter jeg begyndte at bruge Knitpicks- systemet, holdt jeg lidt op igen - jeg synes wiren er for stiv og rykker arbejdet lidt fr hinanden, så der kommer ujævnheder i det færdige arbejde, specielt når jeg strikker fair isle. Måske retter det sig efter vask og måske skulle jeg gi' det en chance mere...

    SvarSlet