Ferielæsning

Ulysses? What was I thinking????

Ferietid er, ihvertfald for mig, læse- og håndarbejdstid. Jeg er skam velforsynet og har måske også været en smule ambitiøs i udvælgelsen af medbragt lekture, når man tænker på at ferien holdes i et meget lille hus sammen med 3 teenagere. Ulysses har jeg slæbt med mig flere gange, uden sådan rigtig at komme igang, men en dag får jeg hul på denne romanen over alle romaner. Jeg er - næsten - sikker på det :-)

Jeg burde have medbragt Heningway, for tidligere erfaringer viser, at ferietid for mig er det ideelle tidspunkt for Hem-læsning.

Jeg ved ikke hvorfor, det forholder sig sådan, måske er det en kombination af den stramme, kortfattede stil og roen til refleksion, som på ferier netop hjælper mig med at afsløre, hvad der befinder sig under toppen af isbjerget.

Heldigvis har jeg et abonnement på Storytel, hvor det meste findes som enten lydbog eller e-bog. Jeg bryder mig egentlig ikke om lydbøger, medmindre oplæsningen er exceptionelt god og det er den ærligt talt sjældent. En enkelt undtagelse er den amerikanske skuespiller Stacy Keach's oplæsning af " In Our Time", så den er jeg igang med nu.

Og så prøver jeg at huske, at medbringe de rigtige bøger næste gang.

Storm

 

Det stormer og vandstanden stiger. De sidste par timer er vandstanden steget 35 cm, kan jeg se fra soveværelsesvinduet - som heldigvis ligger på første sal! Og det er ikke engang begyndt at regne endnu.

Fiskerne har forstærket og sikret bådenes fortøjninger og bjerget garnene.

Det er værre med Stefans datter og kæreste, som sover i det lille anneks, som ligner et bamsehus. Eller i turteldueslaget, som vi andre  kalder det.

Vi beroliger dem med, at redningsvestene til bådene - vi har gudhjælpemig også både at sejle i! - ligger under deres senge :-)

Så det skal såmænd nok gå.

Uanset har vi en ret go' ferie her på øen. Men jeg gider altså godt at komme tørskoet gennem natten...

Ø-hopping

 

Den store ø-hopping var i fuld gang, da vi på Siø opdagede, at nøglen til sommerhuset på Ærø stadig lå på Lolland.

Det tog jeg saftsuseme pænt - i betragtning af at jeg på daværende tidspunkt havde været vågen i ca 24 timer. Måske var jeg i virkeligheden bare lammet? Stefan - som havde glemt nøglen - fik et mindre nervesammenbrud :-).

Nu har vi fundet en løsning og ø-hopper troligt videre i vældigt humør!

Twine

 

 

Model: Twine af Helga Isager fra bogen "The Artisan"

Garn: Isager Tweed, Oak, og Drops silk mohair, natur.

(Her kunne jeg skrive en lang historie om, at jeg havde noget billigt mohair med nylontråd på lager, som viste sig at være så rædsomt, at det røg direkte i skraldespanden efter første strikkeprøve. Og pga lavvande i kassen blev garnalternativet Drops, som ikke er min favorit, men alligevel milliarder gange bedre end den anden kvalitet. Så kan jeg lære det; når noget virker for godt til at være sandt, er det det ofte også)

Pinde: nr 4 & 4,5

Str.: Large

Hot or NOT: Helt klart hot og en af de bedste sweatre, jeg nogensinde har strikket. Selv om jeg ikke er frygtelig vild med sydesnoningerne og Det alt for omfattende  monteringsarbejde, efter min smag.

Stilhed

Jeg har været stille, både her og ude i det virkelige liv. Stille på den gode måde, altså. Eftertænksom er måske mere det rigtige ord.

I virkeligheden er jeg i svært godt humør.

Jeg er i godt humør over Corbyn og over at franskmændene gik til Macronerne. Ok, Macron er måske ikke ligefrem en drømmekandidat for en demokratisk socialist - men jeg ville personligt stemme på Lucifer, før jeg stemte på Le Pen. Jeg er i godt humør over ungdommen. Og jeg er i ualmindeligt godt humør, fordi eftertænksomheden afslørede en rød tråd i mit arbejdsliv, som egentlig var skjult for mig. Nu har jeg opdaget en sammenhæng og måske endda en mening med, at jeg er endt i det speciale, jeg er. Jeg ved, hvad jeg vil fokusere og udvikle på fremover i mit sygeplejeliv. Det er egentlig ikke så dårligt!

Jeg er i godt humør, fordi jeg snart har ferie. Selv tanken om 3 sure teenagere i et lillebitte hus i regnvejr uden tv og internet på en ø langt fra alt, kan ødelægge mit humør.



Jeg er også i godt humør, fordi jeg har bestilt en yogaferie i Grækenland all by myself og endnu ikke har fortalt min familie - som gudskelov ikke minder om Shirley Valentines - om det. Jeg tror alligevel ikke helt, de kan forstå det. Det er ok.

(nu håber jeg bare ikke, der er for meget hinduistisk/buddhistisk inspireret vestlig wellness-crap på det kursus. Misforstå mig ikke, der er intet i vejen med at ville have det godt - men krampagtigt at holde fast i det gode, perfekte liv er en illusion. Det er ligemeget, om jeg har det godt. For mig gælder det om at ha' det. Hele baduljen - det sure OG det søde.)



Det vil vise sig. Uanset hvad, som sker, har jeg mit gode humør :-)

Perler

"The Big Blue", som jeg var igang med i sidste indlæg, er færdig. Den bor jeg i i øjeblikket - jeg må strikke en mere, tror jeg. Kedelig at strikke, egentlig, men fantastisk i al sin enkelhed. Jeg har strikket den længere end angivet i opskriften og lavet ærmegab istedet for tilsatte ærmer. Den er blevet præcis, som jeg ville ha' den.

Nu strikker jeg lyst og let og ikke mindst sjovt, sådan bare fordi.

 

Pearls hedder den florlette trøje fra Helga Isagers bog "The Artisan". Jeg strikker den på pind nr 4 i Coast og Titicaca fra Holst Garn. Det arter sig smukt!

Sådan en florlet trøje kan sagtens være brugbar en sommeraften et sted i Danmark, for eksempel på en havn i selskab med en stegt rødspætte og noget persillesovs. Det kunne være hos Fru Berg i Marstal. Eller på Røgeriet i Ærøskøbing.

Sommerferien går til Ærø. Vores sommerferiebudget er lidt skrabet i år - afhængig af øjnene, som ser, naturligvis. For nogle er titusind kroner peanuts. For andre vil det være et eksorbitant beløb. Vi har andet at bruge pengene på i år - et gammelt hus, for eksempel! - så vi har en tentativ budgetlægning på titusind gode, danske kroner, vel at mærke til to voksne og tre, fattige teenagere og en kat, som skal i pension. 

Vi er nogle svineheldige mennesker, for vi kan låne Kulhuset udenfor Marstal i 14 dage i højsæsonen, ganske gratis.

Nu håber vi naturligvis på godt sommervejr. Men vi tager, hvad som kommer.

 

Selv i gråvejr er Ærø gudesmuk.

Vi glæder os til at gense. Vi er pænt mørbankede af vinterens tab. Stefan, som i øjeblikket er alene om at betjene sin maskine på jobbet, har fået stress. Ich verarsche dich nicht! Sådan rigtig stress med ukontrollabelt højt blodtryk og ondt i brystet-stress. Heldigvis er det IKKE en hjertesygdom, men stress, som der kan gøres noget ved, hvis man vel at mærke tager det alvorligt og fyrer ned. Det kan man på Ærø og i Kulhuset, hvor der hverken er tv eller nogen nævneværdig netforbindelse. Og hvor man ikke bare kan køre forbi jobbet, fordi man først skal sejle i over en time til Svendborg og over en stor bro, for at komme på job.
Jeg selv er ved godt mod. Jeg har vundet en faglig kamp - eller rettere, min tillidsrepræsentant har på mine vegne! - og bliver formentlig ikke længere tvunget til at afspadsere mine normtimer, eller søndagstimer, som vi kaldte dem i gamle dage. Jeg er blevet snydt i 7 år og det viste sig ikke blot at være en overtrædelse af overenskomsten, men af arbejdsloven, så nu holder det forhåbentlig op.
Sku' ha' gået til FOA noget før, sku' jeg. Men det gjorde jeg ikke, fordi jeg dybest set er sådan en, som altid tror, at man kan ræsonere sig frem til fornuftige løsninger. Det kan man ikke altid, har jeg lært.
Alt i alt ser alting ud til at lysne lige nu. Oplevelserne venter, som perler på en snor.
Det er forår og jeg gider godt!

The Blues

I've got the blues.

 

Jeg strikker "Blå".  Vi kan alle have brug for en blå sweater. Det har jeg, en meget stor en endda. I øjeblikket ER jeg blå - bare kald mig Madam Blå.

Nogle gange skal man trække sig tilbage og lade sig omfavne i lænestolen af en blå sweater. Det gør jeg nu og så kommer jeg stærkt tilbage, når tid er. 

Stefans bror døde af kræft for nogle uger siden. For mig var det forventet og ikke rigtig en sorg. Jeg var ikke rigtig med i det og deltog mest i begravelsen for at holde ham, jeg elsker, i hånden. 

Stefans bror havde besluttet sig for at sejre over døden ved at fornægte, at den var tilstede.   

Jeg havde svært ved at være i fornægtelsen og fortielserne, for det er så hjerteskærende smertefuldt at være vidne til, at når man fornægter og fortier, skaber man ofte netop det, man frygter allermest. Det er netop her, det uværdige får plads. Det havde jeg svært ved at være i. 

Engang var det mit fag at hjælpe mennesker med at dø bevidst, at identificere og sætte ord på den elefant i rummet, ingen tør tale om.

I dag har jeg lidt mistet interessen for den del af sygeplejen, jeg har så at sige udlevet den.

Imens alt dette har stået på, har debatten om "den gode død" bølget forskellige steder i pressen. Jeg mener en masse, men ikke nødvendigvis det samme, som jeg gjorde engang. Jeg er ikke særlig skråsikker på noget og har ikke lyst til at give mit besyv med. Det kommer måske igen en dag.

"Blå"

Design: Marianne Isager

Garn: Isager Tweed og Kid Mohair

Pinde: nr 4  - anbefalet nr 3,5, men ville ønske jeg havde valgt 4,5.

Teknik: dobbelt perlestrik og rib, 2 ret, 2 vrang. Mønsteret er det gammelkendte "relief", som Marianne Isager har brugt i flere designs, blot i dobbelt perlestrik istedet for enkelt.

Ændringer: Masser! :-)