Ud i det blå

Vi trængte til at komme ud i det blå. Jeg har haft lidt ekstravagter - Andreas skulle ha' briller, bilen skulle skiftes og oliefyrets brænder er ved at være udbrændt - men det skal ikke forhindre mig i også at nyde livet, sådan i  al beskedenhed. Vi snuppede et par færdige salater fra brugsen og kørte til Bandholm. Bandholm ligger kun 5-7 km fra, hvor vi bor, og den grønne skov i baggrunden er Knuthenborg Safaripark. En af de polske sygeplejersker i min afdeling bor i Ishøj og havde taget mand og barn med i Knuthenborg og spurgte mig bagefter, om det virkelig kunne passe, at det er det, man kalder "Udkantsdanmark".  Det svarede jeg bekræftende på, hvorefter hun sagde: Jamen, der er jo virkelig pænt! Vel er her så - her er virkelig, virkelig pænt.

"Strandparken" midt i Bandholm med udsigt til havnen, Museumsbanen og Bandholm Hotel. Da det ikke rigtig længere spillede for sekten "Faderhuset" inde i Nørrebronx, tog sektlederen Ruth Evensen med sit følge til Bandholm, hvor hun opkøbte hotellet og det meste af byen. Bandholm har formentlig aldrig været smukkere. Før var byen lidt ussel og forfalden, men nu er alt velholdt, vedligeholdt og ualmindeligt smukt. Husene med udsigt til vandet, som ligger i forlængelse af hotellet, går nu under det poetiske navn "Bandholm Hills".

Min veninde, Socialdemokraten, som lever i en regnbuefamilie indlogerer ofte glad & gerne hele familien hos Ruthemor på Bandholm Hotel. Ruthemor laver go'e nøddekurve og filosofien er, at støtte op om hotelprojektet, for hvis vi kan kanalisere hende over i noget hoteldrift istedet for religiøs fanatisme, så er det at foretrække. Min veninde kender sagtens Faderhusets holdninger til homoseksuelle, men hun er af den holdning, at det bedste værn mod radikalisering er at mødes, omgåes og sætte (med)menneskelige ansigter på hinanden. Ak ja, besad man blot selv samme pragmatisme, så var verden måske et bedre sted.

- ok, jeg ønsker ikke at være lige så pragmatisk, som visse socialdemokrater har været de senere år. Det var dagens eneste politiske udmelding :-)

Iøvrigt er det vist slet ikke Ruth, som driver hotellet længere, men hendes søn.

De har fået anlagt en strand i Bandholm, siden vi var der sidst! Tidligere var det en pænt sørgelig mudderpøl, men nu ser det da flot ud.

"Det er Ruth!" råbte Stefan vredt og forarget, hvortil jeg måtte konstatere, at jeg da egentlig synes, at det er en god ide med sådan en strand. "Jamen, det er jo der, jeg graver sandorm, når jeg skal fiske" sagde han slukøret. Point taken - nu skal han næsten vade halvvejs til Askø, for at hente orm :-)

Man kan køre med veterantog fra Maribo til Bandholm. Det gjorde vi nu ikke.

Bandholm Hotel. Der er ualmindeligt dejligt, både inde og ude.

Hovedgaden i Bandholm.

Det prøver vi en anden dag.

Når man kører ud af Bandholm kan man købe kartofler, æblemost og andre gode sager i denne bod. Det er også her, man finder de bedste jordbær i sæsonen.

På vej mod Maribo. Knuthenborgs stendige bliver ved og ved.

Så er vi næsten tilbage i byen igen. Her gad jeg ikke bo.

Vi fik en kæmpe isvaffel i solen på Torvet i Maribo. Her er også smukt. Til gengæld er folk sødere og venligere i Sakskøbing. Vi er "byen, som smiler". Det er næsten ligesom med Gentofte og Vestegnen. "Retfærdighed ophøier et folk". Det er ikke engang løgn.

Kaj Munk var der også. Oppe bag ved Kaj Munk er Maribo Domkirke og klosterruin. Her endte Leonora Christina sine dage, da hun endelig blev sluppet ud af Blåtårn. 

Domkirken ligger smukt ved Maribosøerne og om sommeren kan man sejle på søerne med turbåden "Anemonen" - naturligvis opkaldt efter Kaj Munks "Den blå anemone":

På Lolland jeg den hented,

et kærtegn fra min fødeø.

Så gik jeg her og vented

og tænkte: "Den må dø;

den savner jo sit skovkvarter,

sin lune luft, sit fede ler;

i denne fjendske zone

forgår min anemone;

Jeg ser den aldrig mer".

Kaj Munks anemone klarede som bekendt omplantningen til det jyske og stod til sidst og nikkede "sejersæl i Jyllands grus". 

Jeg har også klaret omplantningen, først fra Jylland, så fra København, til den fede, lollandske "plådder" (pludder, mudder). Jeg elsker at bo, præcis, hvor jeg gør.

 Det var en dejlig hverdagspicnic.