For det har jeg jo. Det slog mig pludseligt i toget på vej hjem fra job i morges, med sædvanlig galgenhumor: "Nå ja, Henry - du har jo prøvet det før". Det er derfor, jeg har haft det så helt igennem rædselsfuldt den sidste tid. Min storebror blev hjerneskadet og bor i dag på en institution, fordi han fik mæslinger som 4-årig. Det var en af grundende til, at min mor altid var så angst. Jeg mistede min far og ganske mange af dem, jeg holdt af, da jeg var først i 20'erne i den verdensomspændende aids-epidemi. Jeg har prøvet at leve med den langvarige uvished ved at stå overfor en fjende, som hverken læger eller vi andre kendte eller kunne gøre noget ved. Jeg har prøvet, at være den, andre var bange for at sidde ved siden af. Den gang var jeg mere modig og det blev også sygeplejen, som i høj grad forløste den oplevelse. De første 8 år, jeg var uddannet, arbejdede jeg med sygepleje til hiv-positive stofmisbrugere, som ingen, heller ikke i sygeplejen, ønskede at have noget med at gøre. For mig var det intet mindre end et personligt opgør, som jeg først kunne forlade, da der begyndte at komme reelle, medicinske behandlingsmetoder.
Det er det, jeg ubevidst har gennemlevet den sidste tid og jeg har måttet bruge de sidste uger på at forsone mig med, at der absolut intet er, jeg kan gøre nu. Omikron vil finde os i det nye år, nærmest uanset, hvad jeg gør. Mit mål har hele tiden været, at holde corona fra døren - og i særlig grad fra Stefan! - indtil der var vacciner og lægerne havde fået så megen erfaring og livredderne medicin, som muligt. Jeg har sagtens kunnet leve med restriktionerne, de har været en lille pris at betale. Det er lykkedes og nu er der ikke flere steder at gemme sig. Der er ikke mere, jeg kan gøre, andet end at håbe det bedste. Jeg har forberedt mig, så godt jeg kunne.
Så med den indstilling går jeg nogenlunde fortrøstningsfuldt, og med det ønske, at alle kommer så sikkert som muligt gennem de næste måneder, ind i 2022.
Du har sandelig været gennem mangt og meget i dit liv!
SvarSletJeg forstår vistnok godt, hvorfor du på et tidspunkt (nu ... ) kan føle, at du ganske enkelt er nødt til at læne dig lidt tilbage og tage tingene, som de nu engang kommer.
For ja, vi har gjort, hvad der er os muligt for at stå imod coronapesten, og nogle siger, at vi alle på et tidspunkt bliver smittet med omikronvarianten. Vi må stole på, at vaccinerne bevirker, at vi ikke bliver særlig syge. Jeg har i hvert fald valgt at stole på det ...
Vi fik i år for tredje år i træk maden udefra nytårsaften, selv om vi kun har været hhv. to, tre og tre personer. Den løsning fortsætter vi sandsynligvis med, for hvor er det dejligt nemt :-)
Nogle gange må man gerne gøre det nemt for sig selv - og jeg tror, at vi, hvis det er muligt, også fortsætter med at lade os servicere nytårsaften :-)
SvarSletJeg har gjort mig mange lærerige erfaringer i dette liv og normalt er jeg ret god til at få det bedste ud af oplevelserne. Mine forældres skilsmisse og min fars sygdom og død i mine teenage- og tidlige voksenår, har givet mig en iboende rædsel for at miste dem, jeg elsker. Det har jeg forlængst bearbejdet og mærker normalt ikke meget til, men jeg skal da love for at sådan en rask pandemi giver mulighed for sort bælte i selvudvikling 😁
Jeg tror også på vaccinerne og deres evne til at forhindre svær sygdom og har ikke problemer med at forstå, at der kræves flere stik - jeg mener, det gør andre vacciner i f.eks børnevaccinationsprogramnet også, vacciner mod smitsom leverbetændelse osv...
Til gengæld siger flere af de anerkendte infektionsmedicinere, jeg har tillid til, at det er en dårlig ide at lade smitten løbe ukontrolleret, for vi kender fortsat ikke konsekvenserne for de sårbare eller senfølgerne. Jeg er vildt dårlig til matematik og derfor er det også lidt skræmmende, hvis jeg er den eneste, som kan se problemet med en virus, som giver eksponentiel smittespredning, men "kun" halverer antallet af hospitalsindlæggelser i forhold til deltavarianten. Desværre har mantraet om, at omikron er ufarlig bidt sig fast og bevirker, at folk går syge på job, ikke bærer værnemidler osv osv
Jeg er dog kommet til den erkendelse, at jeg har gjort, hvad jeg kan og kun kan kontrollere min egen adfærd og at jeg selvfølgelig vil overholde restriktioner og passe på, men at en del ting ligger udenfor min magt og derfor vil jeg heller ikke bruge mere tid på bekymring og frugtesløse grublerier. Så nu må det gå, som det gør og helst så godt for så mange af os 🙂
Jeg har også passet på, både pga. en far med svær astma og en masse beboere, der ikke vil kunne tåle mosten, og er så glad for, at det er lykkes - særligt her op til jul, hvor vi ingen måtte undvære ud af 12, nytestede gæster.
SvarSletMen ja, vi ved jo, det kommer før eller siden, og det har de jo også lovet - nu heldigvis med en variant, der ikke rigtig går på lungerne og som man med 3. stik forhåbentlig kommer helskindet igennem. Det gør også, jeg ånder lidt lettere op, velvidne om at sygehusvæsnet øjensynligt kan følge med den strøm, der banker på døren, i den kommende tid.
Lækker menu ellers - sushi er nu altid godt😍
Godt nytår!
- A
Godt nytår A!
SvarSletDejligt, det lykkedes med jeres jul - jeg var virkelig ked af det og ret indebrændt over at måtte aflyse det eneste arrangement, jeg skulle holde og som jeg havde glædet mig til i flere måneder 🙄
Heldigvis ser det bedre ud med den nye variant, selv om jeg nu ikke rigtig køber historien om, at sundhedsvæsenet ikke er presset. Var på rigshospitalet den anden nat og her var det afsnit, jeg plejer at være på, lukket og slået sammen med et andet pga personalemangel og der var 3 ISO stuer med patienter, som oveni deres oprindelige lidelse nu også havde covid. Jeg tror, der bliver lidt at rive i de næste måneder, just sayin!
Sushi er altid godt 😁
Pyh ja, det lyder ikke rart - og det er svært med så mange forskelligt rettede udmeldinger😵💫😅. Nogle siger det ikke knækker - også praktiserende læger - og andre, at det ryster seriøst. Men når der både er corona og generel personalemangel af andre årsager, er det sgu svært at gætte, hvad der bærer skylden - dog er resultatet nok det samme; for få hænder til jobbet😁
SletSådan føles det også pt. i hjerneskadeplejen, kan jeg hilse at sige, især nu, med de første reele coronasmittede - få beboere heldigvis, men en god sjat medarbejdere. Skørt limbo!
Men jeg fortsætter naturligvis også bare på rutinen og passer på, og håber på det bedste 💪🏻
Og jeg er også kæmpe julemenneske, så forstår virkelig godt, at du ærgede dig. Revance næste år er vejen frem🎁💪🏻🥳
Ja, A - det meste er gætværk lige nu og Who er jo ikke helt så optimistiske, som vores hjemlige eksperter. Jeg tror gerne, det giver udfordringer i hjerneskadeplejen og tør heller ikke tænke på, når det for alvor rammer psykiatrien - en ting er personalet, men at holde mennesker, som er måske er psykotiske og/eller helt ude af stand til at behovsudsættelse isoleret fra andre patienter bliver sværere en umuligt. Vi må bare gøre vores bedste og klø på 🤞🙂
SletGodt nytår til dig og dine, Henriette. Du har i sandhed været gennem meget i dit liv og det er klart at det dukker op, når vi er i en pandemitid.
SvarSletJeg tror at I er mere presset på Sjælland, men vi er også presset, ikke så meget af corona, selv om den spænder ben, når patienter med apopleksi viser sig også at have covid, for så mangler vi pludselig de sengepladser på den stue, hvor der skal isoleres. Til gengæld har vi i meget lang tid haft virkelig meget hårdt ramte patienter, og det presser plejen, når der mangler folk.
Håber at du nu er i gang med din friuge og får ladt op inden næste vagtuge.
Tak, Lene og i lige måde - jeg har fået ladet batterierne op og er klar til arbejdsuge.
SvarSletNogle gange dukker fortidens spøgelser op og jeg skal huske, at jeg absolut ingen kontrol har over naturkatastrofer, vira fra flagermus og verdensomspændende pandemier og så må jeg lære, at yde min indflydelse på det, som ligger i min magt 🙂
Jeg er intern vikar på rigshospitalet Glostrup og det ligger jo som bekendt på Københavns vestegn, hvor smitten har været tårnhøj fra starten. I de tidligere bølger mærkedes det ikke så meget, for der blev oprettet regulære covid afsnit, men det gør der ikke denne gang, nu ligger patienterne på de almindelige afdelinger og som du også nævner, er det en kæmpe udfordring at have så mange ISO-patienter på en gang, også fordi de ordinære afsnit slet ikke har fasciliterne til dette. Ofte kommer folk jo akut ind og så opdager vi, at de er smittende. Nogle gange har det ingen indflydelse på grundsygdommen, men jeg oplever nu at blandt de svækkede er det en stor udfordring, at de, udover at være neurologisk dårlige, også er det respiratorisk. Personalemangelen er også stor, tidligere var der vist 6 forskellige medicinske, neurologiske afsnit - kirurgien er på Blegdamsvej - men fornylig blev 4 afsnit slået sammen til 2, så nu er der kun et rehab apopleksi afsnit og et afsnit til andre neurologiske sygdomme. Det betyder også, at der nu nok ikke bliver mange vagter til mig, men det er ok, for der var alt for mange vikarer og for lidt fast personale og som du selv har skrevet om, så kan vi vikarer hjælpe med nogle ting, men vi er ikke fuldt oplært i specialet og der indebærer en risiko, hvis der ikke er balance i tingene.