- er Andreas fyldt 18 år. Smukke, smukke menneske. Vores historie startede så turbolent og er der noget, jeg er taknemmelig for i dette liv, så er det at hans far og jeg for mange år siden trods alt blev enige om, at vi begge elsker ham højere, end vi hader hinanden 🙏
- har jeg fået et nyt job med bedre løn for mine kompetancer. Nogle ting er værd at kæmpe for, men visse kampe er livet for kort til. Og den her valgte jeg fra. Har fået flere jobtilbud siden, så mentalt er jeg egentlig allerede videre med selvfølelsen i behold og ønsket om alt godt til mine gamle kolleger, patienter og ledelse.
- er jeg godt igang med det nye kursus hos buddhisterne. Det handler bla om, hvordan man kan vælge at udvikle sig gennem mødet med besværlige personer. Det er der rig mulighed for at øve sig i lige pt, skulle jeg hilse at sige. Jeg har måttet tage den tunge beslutning, at følge det meste online, da det nye tidspunkt passer vildt dårligt i forhold til mine nattevagter.
Blev i den forbindelse ramt af noget instant Karma - når man pjækker fra buddhist for at sove, bliver man åbenbart vækket af et Jehovas Vidne, som hamrer hårdt på ens dør OG lægger besked på telefonsvareren om en lys fremtid, han synes vi to skal ha' sammen. Hvis der også havde ligget et eksemplar af "Vågn op!" i postkassen, var jeg død af grin. Bogstaveligt.
- er jeg himmelfalden over, hvor heldig jeg egentlig er lige nu på næsten (se punkt 1) alle områder.