fredag den 3. juni 2016

Tag en tudekiks?

Grundlæggende har jeg den dybeste medfølelse med sundhedspersonale, som er så overbebyrdede, at de græder i afmagt.

Til gengæld bliver jeg nødt til at sige til de kære læger, at sygeplejersker og sosu-assistenter i årevis har grædt på jobbet, når arbejdsbyrderne steg dem over hovedet. Jeg er heldig, at jeg arbejder på afdeling, hvor vi ikke græder. Men på min tidligere afdeling, geriatrisk afdeling, er det helt normalt, fortalte en af mine tidligere kolleger for nogen tid siden. Nogle dage er der bare så travlt og så stresset, at øjnene lige pludselig slører til og man må forlade skrivebordet eller patienten og gå afsides for sig selv og ta' sig en tudetur. Bagefter går man ind igen - og fortsætter.

Tidligere græd man også indimellem. Min tidligere leder på specialinstitutionen for stofmisbrugere, en ældre sundhedsplejerske, havde en datter, som var nyudlært sygeplejerske på en stor medicinsk afdeling . Indimellem blev min leder ringet op ud på formiddagen og det eneste hun kunne høre, var hendes datters gråd i røret. "Jamen, lille skat, hvad er der dog sket?" spurgte den bekymrede mor, hvilket blot fik datteren til at græde endnu værre. Når datterens gråd stilnede af til en snøften, svarede hun sin mor: " Det er bare alt for meget og jeg skulle lige høre din stemme. Jeg går ind igen."

Så sad hendes mor - den gamle sygeplejerske - og havde det elendigt resten af dagen.
Det lo vi lidt af.

At lægerne nu også græder er vist noget nyt. Eller også er det nyt, at de offentligt tør indrømme det.

Tør jeres øjene og velkommen i klubben, siger jeg bare.

Og måske skulle i overveje, at bruge noget af den magt, I som læger rent faktisk har, til at slå i bordet og sige, at nok er NOK!?

1 kommentar:

  1. Note: Mit skriv skal ingenlunde forståes sådan, at jeg ikke har medfølelse med de, som arbejder under svære vilkår. Jeg bliver bare så forbandet træt i masken over, at situationen i sundhedssektoren lige pludselig er mere alvorlig, fordi LÆGERNE græder. Skidt pyt med at alle de andre faggrupper græder - og har gjort det længe - men hvis lægerne gør...
    Den indstilling køber jeg bare ikke.

    SvarSlet