Problemskabende adfærd

Livet går stadig stærkt, men hold fast, hvor går det godt.

Efter 7 dages nattevagt (minus den en sygedag pga rodbehandling og knækket tand, men det gider vi ikke dvæle ved mere) startede jeg på introduktionsforløbet på mit nye job. Mandag var der fællesintroduktion for alle ansatte i Regionens psykiatri og tirsdag kun for ansatte på mit nye hospital.

Fællesintroduktionen indeholdt den obligatoriske indføring i organisationens struktur og al det hejs, men også et stort fokus på hvordan, vi i psykiatrien ved hjælp af kommunikation og adfærd arbejder på at minimere tvang. Der blæser nye vinde i psykiatrien i disse år og det er godt.



Man kan godt blive en smule bekymret, når man i et par dage stort set kun har hørt om konflikter og vold - heldigvis ved jeg fra tidligere erfaringer, at psykiatrisk sygeplejer ikke KUN er konfliktfyldt og opslidende, men også utrolig givende og (be)rørende. Ellers var jeg nok blevet lidt mismodig.



Jeg har jo tidligere haft et job, hvor jeg var ansvarshavende natte- og aftenvagt på en hjemløseinstitution for hiv-positive stofmisbrugere og syge hjemløse og det var en tjeneste, hvor man ingen hjemmel havde til at tvangsbehandle klienterne og ringe mulighed for at sanktionere adfærden med andet end pædagogik og milde ord. Jeg arbejdede dengang alene i en af afdelingerne, og selv om jeg så at sige sad med nøglen til metadontanken og medicinskabet, er jeg trods alt ikke blevet slået til lirekassemand endnu. Jeg har oplevet konflikter og mennesker, som blev vrede - et par trusler er det også blevet til - men dybest set har jeg tidligere dagligt været vant til at navigere mellem mennesker, som mildt sagt havde problemskabende adfærd. Den evne tænker jeg, at jeg kan finde frem igen og jeg glæder mig helt vildt til at arbejde endnu mere bevidst med den. Yes!



Den korte film fra psykologen Dorthe Birkmoses utrolig humoristiske foredrag om problemskabende adfærd, tager jeg med videre fra introdagen. Jeg kom til at se flere af hendes små klip på youtube og hold da op, hvor har jeg grinet (mest af mig selv). Hvis du nu er ved at kaste op over den evindelige brug af ordet udfordringer, skal du se dette klip, uanset om du er sundhedspersonale eller ej.



Tirsdag handlede introduktionen om arbejdsmiljø, fysisk træning i frigørelsesteknikker - altså selvforsvar - og hjertestopbehandling. Der er godt nok himmelvid forskel på, hvordan hjertestopbehandlingen foregår på somatisk og psykiatrisk hospital. Vi, som kommer fra somatikken, er vant til, at der i løbet af få minutter er portører til stede, som overtager hjertemassagen og et hjertestophold, bestående af anæstesi-, intensivlæger og sygeplejersker, som overtager behandlingen. Sådan foregår det så ikke lige i psykiatrien. Til gengæld er set sjovt at se, at hvor vi i somatikken har "mobilt akutteam" til den "kritisk syge patient", så har man i psykiatrien indført et særligt akutteam af plejepersonale, som er specialister i at deeskalere konflikter.Superfint tiltag!



Det har været et par virkelig gode dage og nu glæder jeg mig til at holde lidt fri, før det i næste uge går rigtig løs med introduktion i både dagvagt og nattevagt i mit eget afsnit.