fredag den 4. februar 2022

Endelig friuge

Jeg har haft et par ekstravagter, så min friuge starter først nu og bliver lidt kortere end ellers. Det er ofte, jeg har et par ekstravagter, men så plejer det at være i et helt andet regi end min normale arbejdssituation. Denne gang har jeg været på mit normale job, sygefraværet er stadig højt og psykiatrien er tung i øjeblikket.
Vi er flyttet i nye rammer, vi får nye og meget dårlige patienter. Personalegruppen er udvidet og stor og vi har endnu ikke helt lært hinanden at kende og mangler også at finde fælles fodslag i behandlingerne og de strategier, vi lægger og arbejder med hos den enkelte patient. Vi har oplevet alvorlige hændelser og handlinger, som stadig mangler at bundfælde sig.
I alt dette er det ofte svært at være den bedste version af sig selv og jeg prøver at huske på, at det både gælder for mig, men også for alle andre. Nogle dage har jeg lyst til at løbe, alt hvad remmer og tøj kan holde, tilbage til somatikken, hvor sygeplejehandlingerne ofte er mere instrumentelle, praktiske og konkrete og baseret på det, vi kan måle og veje.
Det er dejligt at corona og covid-19 er på retur og ikke giver så alvorlig sygdom. Til gengæld rejser sig nye problemstillinger, både her og ude i verden med faldet af restriktioner og begrænsninger, fordi så mange bliver syge. I går måtte Stefans arbejdsplads fyre 24 medarbejdere. Han arbejder i industrien og med produktion og ordrer er der masser af, men fordi sygefraværet er enormt i produktioner i udlandet og i transportbranchen, kan firmaet ikke få de delkomponenter, de skal bruge i deres produktion, og dermed kan de ikke efterkomme efterspørgselen. Det ser ud til, at det også er gået op for dansk industri, som ellers har råbt og skreget på genåbning, at det heller ikke er omkostningsfrit at åbne og lade smitten rase. Man kunne ønske, at samme erkendelse nåede de mange borgere, som virker ret så skræmmende og voldsparate i deres ytringer hvad angår at klynge medlemmer af regeringen op i nærmeste lygtepæl. Men det er nok for meget forlangt. Corona og covid-29 har revet befolkningen godt og grundigt fra hinanden. 

I denne uge vil jeg nøjes med at glæde mig over:

At Stefan ikke mistede sit job i denne omgang. 
At stormen Malik kun raserede en lille del af vores tag, som alligevel skal udskiftes. Og at det ser ud til, at vi selv kan fikse det for en relativt billig pris og på forsvarlig vis. 
At politiet har anholdt en formodet gerningsmand til de hændelser, som de sidste dage har gjort arbejdet for mig og mine kolleger umådeligt utrygt. 
At der på mandag starter et nyt kursus i Mindtraining, som jeg er tilmeldt. 

Alt i alt er der meget at være glad og taknemmelig for, så jeg vil bruge de næste dage på at forsøge at hvile i den tilstand. 


4 kommentarer:

  1. Hvor godt, at din mand ikke blev fyret!
    Genåbningen er problematisk for nogle og en lettelse for andre. Det kan nok ikke være anderledes, og hvornår er så det helt rigtige tidspunkt? Det er svært, men jeg tror det var den rigtige beslutning at træffe nu, og heldigvis lempede man også isolationstider og 'tilbagevendingstider', så det ikke belaster yderligere.
    Det varer dog nok stadig længe, inden vi alle kan fornemme, at verden er vendt tilbage til normalen - vi er vel sagtens blevet mere eller mindre hjernevaskede af en to år lang pandemi med hvad dertil følger.
    Du ønskes et godt og udbytterigt kursus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er godt Stefan ikke blev fyret, men det varer jo så ikke ved, hvis de fortsat ikke kan få delkomponenter fra udlandet.
      Jeg morer mig blot - sammen med barndomsveninden, iøvrigt - som er økonom i en stor financiel virksomhed - over at erhvervslivet først skriger på genåbning og nu mange steder genindfører restriktioner lokalt, fordi det altså heller ikke var lykken. Vi er afhængige af hinanden, ikke bare i DK, men i hele verden, og i de lande, hvor man har ladet smitten rase og vaccinetilslutningen er lav, er produktionerne så hårdt ramt, at vores produktion også falder, fordi vi er afhængige af deres og fordi transportbranchen også er ramt og restriktioner skaber flaskehalse for eksport.
      Jeg er ikke imod genåbning osv, men det er nok mest en politisk beslutning, fordi regeringen ganske enkelt ikke kan holde til andet og fordi, der skal være valg om 1 1/2 år (som økonomen tørt konstaterer).
      Der er, som det er og jeg håber ikke, alt for mange mister job oven i alt dette.
      Det bliver dejligt, at starte igen på kursus.

      Slet
  2. Godt at Stefan ikke mistede sit job, men som du skriver, så har det konsekvenser for produktionen rundt omkring, nrå sygdommen sender mange hjem. Mon I mærker det på afsnittet lige, vi har mange kolleger syge, de er næsten alle smittet af børn, familie eller venner.

    SvarSlet
  3. Lene, ja, Stefan var heldig og vi håber sådan, at situationen snart bliver bedre!

    Der er nogen sygdom hos os, men om det er corona eller andet, ved jeg faktisk ikke. Det er lidt min oplevelse, at det er tabu at nævne corona og folk møder da også rask væk op på job med symptomer, så det er nok en anden kultur, end jeg er vant til fra somatikken. Indtil videre bliver folk jo heller ikke voldsomt syge, så måske er jeg for sippet. Det er nok et levn fra de mange år med gigtpatienter og patienter, som fik immunsupprimerende behandlinger og som simpelthen ikke måtte smittes 🙂

    SvarSlet