søndag den 18. december 2022

Juleslinger



For nogle uger siden var jeg igang med et indlæg, som jeg troede, jeg havde gemt som kladde - det havde jeg så ikke, ihvertfald kan jeg ikke finde det igen.

Jeg var blevet sindssygt forkølet og havde været nødt til at sygemelde mig, over hvilket jeg følte enorm skyld, ikke fordi jeg ikke regulært var syg, men fordi min afdeling er så hårdt spændt for og fordi aftenvagten, som også er min tillidsrepræsentant, blev enormt sur på mig i telefonen, da jeg ringede 6 timer før mødetid. 

Det tværede jeg i indlægget så en del i, altså hvorfor jeg føler skyld over noget, som jeg rent faktisk ikke kan gøre for.

Bedre blev det så ikke i formiddags, da jeg, efter nogle feriedage, hvor jeg -udover et Ikea besøg og en tur i Harald Nyborg -har siddet stille hjemme på matriklen, igen måtte ringe med den kedelige besked: jeg er syg:


Jamen, så blev det så min tur. Er vaccineret x 4 og alt det hejs.
Sådan noget møg. 

Jeg er ikke dødssyg, men noget syg. Håber ikke, jeg har nået at smitte nogen den ene nat, jeg nåede på job. Eller  Stefan, som endnu tester negativ.

Nå, men i indlægget skrev jeg også om, at julen med barndomsveninden var i fare. Hun er nyskilt, efter +25 års mønsterægteskab - iøvrigt på hendes daværende mands foranledning - og selvsamme er nu blevet totalt tvær i sværen over, hvor børnene, på henholdsvis 19 og 21 år, skal holde jul. Barndomsveninden var helt afklaret med at "børnene" skulle holde jul hos ham, som for en gangs skyld havde fri, og hans nye kæreste osv, og så ville hun dampe til Lolland hos os. Det lykkedes så Hr tvær i svær, til trods for at alt pegede i hans favør, at få forpurret det projekt, så "børnene" blev sure og ville hjem til mor. Så hun måtte aflyse og set i lyset af corona og køkkensituationen her i hytten, er det held i uheld.

Det lyder jo unægteligt lidt trist, men jeg har faktisk lidt optur over det. Ikke at julearrangementet blev aflyst, men jeg har altid tilskrevet det nogle pænt negative karakter- og sociale træk at skændes om den slags og drage børn ind i konflikterne. Og jeg har altid været helt uhyrligt skamfuld over at Andreas' far og jeg- overvejende på hans foranledning! - sad og tværede i samme problematik oppe i statsamtet, som det hed dengang.
Nu har jeg så optur over, at det åbenbart kan ske for selv de bedste - og barndomsveninden og især nu tidligere ægtemand, var virkelig de bedste på det område, ihvertfald i min optik.
Der er fuld skrald på at dømme. Ikke særligt buddhistisk, I know.
Men hvor er jeg taknemmelig over, at Andreas' far og jeg ret hurtigt begge indså, at den vej kun førte lige lukt i  grøften og besluttede os for, at vi begge elsker vores søn højere, end vi hader hinanden 😉

The Royal Bingo må vente til næste år, eller en anden god gang. Vi havde ellers besluttet, at prins Philip måtte være "gamle Ole" og prins Henrik konsekvent skulle opråbes "Kongen af Danmark"!


Jeg har altid syntes, at de to herrers frustrationer med hensyn til titel var totalt latterlige, men jeg er jo så at sige heller ikke af ædel byrd. Jeg hørte engang Lakha Lamas kone fortælle, at når hun har ledsaget ham til hans hjemegn, hvor 100 000 tibetanere hylder ham som deres religiøse overhoved og en bodhisattva, så måtte hun også gå bag ham og bukke sig for ham og hun sagde: Det har jeg intet som helst problem med, jeg har giftet mig med et menneske, som er så fint og godt, at jeg sagtens kan bukke for ham! 
Det burde de to herrer have tænkt på, før de giftede sig. Moralen må være, at man ikke skal gifte sig med et menneske, hvis kvaliteter man ikke kan bukke sig i støvet for.

Det var et kæmpe sidespring. Vi må se, hvad ugen bringer og hvordan julen kommer til at forme sig. Den største julegave er nu allerede kommet for et par uger siden:


Vi har simpelthen varmt vand igen!



7 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring. Og ja, det er underligt hvordan vi kan føle skyld over at måtte sygemelde os. Men et sygehusvæsen i knæ og omsorgsfulde og samvittighedsfulde medarbejdere kan fremkalde den følelse. Den kan vi ikke bruge til noget, så må du finde ro til at hele og blive rask og skønt med varmt vand igen :-)

    SvarSlet
  2. Tak, Lene - jeg synes, det har været en hård nat, håber snart det vender, så jeg kan blive frisk igen.
    Du har helt ret, selv om skylden jo egentlig er ubegrundet, så ved jeg jo, at mine kolleger lider under mit fravær og det nager mig godt nok.
    Det varme vand er herligt! 😁

    SvarSlet
  3. God bedring - forbandelsen om at føle skyld når man er syg til en aftenvagt, hviler vist permanent over folk i mit fag og i dem der ligner. Tåbeligt egentlig, men virkelig svært, at abstrahere fra.
    Men man skál jo altså bare passe på sig selv, og ikke smitte andre - alt andet er uforsvarligt - og ens kollegaer under også en det, selvom de løber stærkt. Så bliv du nu rask under dynen og rigtig god jul <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak! Det er jo præcis dilemmaet, man ved bare, at ens kollegaer er pressede og løber stærkt pga min sygdom. Jeg prøver at blive rask hurtigst muligt og håber jeg kan give en hjælpende hånd en anden gang. Også god jul herfra, hvis vi ikke når det senere 🙂🎄

      Slet
  4. Puha - god bedring til dig!
    Det er en sygdommenes jul i år - både her og hisset. Jeg håber for alle jer syge, at I når at blive friske til juleaften - især hvis man har værtindepligter.
    Det er så slemt for børnene, når forældrene ikke kan tale fornuftigt sammen. Det var godt, at du og Andreas' far fandt ud af det, for ja, at drage de stakkels sagesløse børn, som har det slemt nok i forvejen med en skilsmisse, ind i konflikten, er for belastende for dem. De behøver IKKE at blive en del af forældrenes kampe, nag og/eller hævnfølelser.
    Tillykke med det varme vand! Er det et kæmpeprojekt, I har gang i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen - på en måde var det jo held i uheld at fællesjulen blev aflyst, for det havde godt nok været træls at stå med værtindetjansen lige nu, selv hvis jeg når at blive rask.
      Jeg har selv prøvet at være barn i sådan en konflikt og jeg synes, det er noget af det rædsomste og egoistiske, man kan udsætte sine børn for. I det her tilfælde er børnene jo tæt på voksne, men nogle gange kunne forældre godt lige stikke en finger i jorden - man kan ikke nødvendigvis forlange, at ens børn forelsker sig hovedkuls i ens nye kæreste og dennes familie, lige så hurtigt som man selv gjorde. Jeg var måske lidt hård i min fordømmelse, i dag nøjes jeg med at glæde mig over, at vi heldigvis landede et andet sted

      Slet
    2. Haha, ved ikke om det ligefrem er et kæmpeprojekt, men det har ligget stille sådan on and off - tingene skal jo gøres i den rigtige rækkefølge. Vi isolerer væggene mod fugt og kulde og har haft dem banket fri helt til murstenene og nu er rørene til det varme vand så lagt ned i gulvet, så nu kan vi støbe gulvet jævnt. Så skal vi bare lave lofter og have fornyet noget el...så lidt stort er det, gulvet da, sammenholdt med at vi begge har arbejdet fuldtid og også er lidt til den lade side 😁

      Slet