tirsdag den 8. marts 2016

Kvindernes Internationale Kampdag

Clara Zetkin.

I virkeligheden har vi vel glemt, hvad det hele grundlæggende handler om.

7 kommentarer:

  1. Naarj da. Ligestilling vel, ikk'?

    SvarSlet
  2. Tjoe, Gowings, ligestilling, selvfølgelig...
    Det har vi vel også, til dels, med stemmeret og ligeløn osv.

    Men. Jo længere, jeg lever, og jo længere jeg bor her på Lolland, går det op for mig, at man ikke kan adskille kampen for ligestilling fra klassekamp - eller ihvertfald en social kamp. Eller fra økonomi for den sags skyld.
    Og det forekommer mig, at både de blå & røde, veluddannede feminister - og mange andre iøvrigt også!-fuldstændigt har glemt kvinderne i arbejder- og underklassen. Hernede ser man tydeligere end i Kbh hvor stor forskel bare et par års uddannelse gør i et kvindeliv.
    Og så tænker jeg, set fra bunder hernede, at mændene ikke bør være modstandere, men snarere allierede i kampen for bedre sociale kår og muligheder til BEGGE køn.

    SvarSlet
  3. - og det var blandt meget andet det, Clara Zetkin stod for. Jeg er hverken marxist eller revolutionær, men jeg synes, hun havde fat i meget rigtigt.

    http://www.leksikon.org/art.php?n=2780

    SvarSlet
  4. Nemlig ligestilling. Ikke forstået som at alle skal være ens men som lige muligheder - uanset.

    SvarSlet
  5. Jeg er ikke helt færdig med at tænke det igennem, Gowings.

    I virkeligheden er det nok generelt den voksende ulighed mere end ligestilling mellem mænd og kvinder, som bekymrer mig.

    Og så kan jeg altså ikke lade være at tænke på, at det ikke kun var kvinderne, som fik valgret i 1915 - det var også en udvidelse af myndighedsbegrebet, så tjenestefolk og mennesker, der havde modtaget fattighjælp, også fik ret til at deltage i demokratiet. Det synes jeg er uhøre vigtigt at huske, når man hører typer som Asger Åmund udbrede sig om, at mennesker på overførselsindkomst osv. skal fratages stemmeret. Han ønsker sig et nærmest feudalt samfund, hvor HAN er herremand.

    http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/valgret-1834-1915/?no_cache=1

    SvarSlet
  6. Jamen, jeg er helt enig (-nej virkelig? Ja!). Uligheden i dagens Danmark taler sit tydelige sprog - og hvor er socialdemokraterne? De fiser rundt og bruger krudt på at tale flygtninge-koncentrationslejre op!

    Ligheden er både økonomisk og kønsrelateret. Men hvis vi nu betragter lighed som 'lige muligheder', så er vi kommet et stykke vej, synes jeg. Vel og mærke hvis man tager begrebet 'lige muligheder' alvorligt.

    Asger Aamund udgør en ynkelig statur; at han ikke kan anerkende det omgivende samfunds bidrag til egen succes, især i starten, siger det hele.

    SvarSlet
  7. Jeg er helt enig, Gowings - hvis vi betragter ligestilling som "lige muligheder", så er vi jo nået helt vildt langt - ingen vil vel i ramme alvor påstå, at der er mange erhverv og uddannelser, hvor kvinder er forment adgang. Min barndomsveninde, som er økonom, vil nok harcelere over, at kvinder bliver fattigere pensionister, end mænd, fordi de ikke optjener pension under barselsorlov, men det er en anden snak....:-)

    Guderne må vide, hvor socialdemokraterne er. Jeg fatter ikke, hvordan de har kunnet lade uligheden vokse. Jeg har nære venner, som er glødende socialdemokrater og politisk aktive - og man kan simpelthen ikke nå dem i det her spørgsmål. De vil simpelthen ikke kritisere deres eget partis politik og minder nogle gange om min Onkel Robert, der som kommunist forsvarede Lenin og Stalin til sidste blodsdråbe og tabte sin livstro, da det hele til sidst ramlede.
    Jeg kommer aldrig til at forstå det.

    SvarSlet