Alt er i orden, også her. Jeg holder, for at det ikke skal være løgn, ferie igen.
Vi har lejet et sommerhus tæt på Bøtøskoven, for bedst som vi havde afmonteret vores brændeovn og slukket oliefyret, mens vi venter på en my, meldte Stefans datter sin ankomst sammen med (endnu) en kæreste. Hyggeligt, men ikke rigtig smart midt i renoveringen, så der blev taget en hurtig beslutning.
Nu har vi udsigt til kvæg og vrider det absolut sidste ud af sommeren. Med lidt god vilje kan man, når det ikke regner, stadig bade i Østersøen. Så det gør vi og lørdag er det tilbage til pligterne.
Her sker således ikke det store, bortset fra at jeg i dag har sendt min opsigelse til det job, jeg har været i i over 10 år - på 2 forskellige adresser, men alligevel.
1. oktober starter jeg nyt job i en psykiatrisk skadestue. Et stort spring ind i et nyt speciale med mange nye aspekter af sygeplejen, som skal bygges ind i det, jeg allerede kan. Helt nyt er det jo ikke. De første 8 år efter min færdiguddannelse arbejdede jeg som ansvarshavende aften- og nattevagt på en hjemløseinstitution for hiv-positive stofmisbrugere og arbejde sideløbende som timelønnet i en akut psykiatrisk modtageafdelimg på det gamle Kommunehospital. Jeg har altid svoret, at en dag ville jeg tilbage til psykiatrien og den arbejdsform, jeg passer bedre ind i. Og det gør jeg så nu.
Jeg glæder mig og har samtidig sommerfugle i maven 😀