Moster Marie

Første stop på The Roadshow gik som regel til min fars Moster Marie i Hjørring.

Jeg er født i Hjørring og boede her de første 5 år af mit liv. Min mor var lærerinde på en af byens skoler og min far var skolepsykolog, eller pædagogisk konsulent, som man vist kaldte det dengang. De var 3 konsulenter i Nordjyllands Amt dengang midt i 60'erne og de førte tilsyn med over 300 skoler, store og små. Min far havde den nordlige del af Amtet, fra Skagen til Pandrup, så vidt jeg husker. Da jeg var 5 år fik min far en stilling som skolepsykolog ved den nyoprettede skolepsykologiske rådgivning i min mors hjemby i Han Herred og så flyttede vi.

Min far var født og opvokset i Århus, men i Nordjylland fandt han sit hjem og sin familie. Min farmor var opvokset i absolut fattigdom - nej, ikke ulighed! Fattigdom! - i den lillebitte by Kås i Vendsyssel, som i slutningen af 1920'erne husede en briketfabrik. Hertil kom min farfar, som var smed og rundet af væsentlig bedre kår end min farmor, på grund af den økonomisk krise og arbejdsløshed rejsende for at grave tørv. Min farmor var ude at tjene og det var ikke nogen skovtur, for der var rotter på pigekammeret. De traf hinanden og da min farfar hørte om de natlige skadedyr. tilbød han sig straks, galant som han kunne være, at beskytte hende mod alt ondt i de lange nætter.

Det gik jo, som det måtte gå. Min fars storebror blev undfanget og 4 måneder før hans fødsel i 1930 måtte min farfar, nødtvunget og efter massivt pres fra sin yngre bror, gøre det rigtige og gifte sig med hende. Herefter flyttede de til Århus.

Det blev, ifølge min far, aldrig noget lykkeligt ægteskab. Hans brødre vil muligvis hævde noget andet, men jeg husker selv scener, som støtter min fars oplevelse. Min farfar var en vred, indebrændt og til tider voldelig mand, hvis luner styrede familien med hård hånd. Hans bitterhed og vrede bundede formodentlig i, at ægteskabet med min farmor isolerede ham fra en stor del af familien. Min farmor, som nok var sød og kærlig, kunne ikke begå sig i hans miljø. Hendes manerer og sociale kompetancer var hentet i underklassen og det fortælles, at efter en familiemiddag på en fin restaurant i Århus, hvor min farmor spiste med albuerne på bordet og mosede kartoflerne ud i sovsen, blev de ganske enkelt ikke inviteret mere.

Min far hadede sit barndomshjem og han hadede sin voldelige far, som bankede ham godt og grundigt, indtil han var 23 år og færdiguddannet som lærer. Han forstod måske nok ægteskabets konstruktion og karakter, men han forstod og tilgav aldrig helt min farmor, som så igennem fingre med volden for at bevare sin sociale status, nu i middelklassevillaen i en forstad til Århus. Han holdt dog meget af sine brødre, specielt sin lillebror, som havde et ualmindeligt godt tag på min farfar. "Gå hen i din kurv!" sagde min onkel, når min farfar rejste sig fra lænestolen for at lade smedenæverne hagle ned over nogen. Så lo min farfar blot, opgav sit forehavende og lod sig synke tilbage i lænestolen.

Min farmor var ud af en søskendeflok på 12 og en stor del af dem boede i Ålborgs havnekvarter. De havde gode og kærlige arbejderhjem og min far har fortalt, hvordan han som teenager om sommeren simpelthen cyklede til Ålborg fra Århus når skolen var slut om lørdagen kl 12. Så kunne han lige nå at spise aftensmad i kærlige omgivelser og overnatte, før han cyklede hjem igen om søndagen.

En af de, som kompenserede for det ukærlige barndomshjem, var min farmors søster, Moster Marie.

Hendes elskede Holger var død fra hende af kræft, før jeg kom til verden. Hun var i  dyb sorg over tabet og martredes stadig af Holgers skrig på det smertefulde dødsleje. Jeg husker hende som en lidt stille og blid kvinde, som dog var i besiddelse af stor humoristisk sans.Da min far kom til Hjørring, hvor hun boede, fik de et tæt forhold. Han fejrede sin polterabend ved at invitere Moster Marie på et fint konditori. Hun boede tæt på os og var tilstede ved vore fødsler, som foregik hjemme, og hun var en uadskillelig del af min barndom. Da mine forældre blev skilt, flyttede Moster Marie ind hos os det første år og fik sat husholdningen på skinner. Jeg husker det som en lykkelig og sjov tid. Vi børn fik Moster Marie til at le og hendes store sorg trådte lidt i baggrunden. Min mellemste bror var dog indimellem lidt træt af Moster Maries noget ensformige traktement: En dag proklamerede han højt ved aftensmåltidet: Moster Marie, jeg er sgu træt af din brændende kærlighed!

Moster Marie fik som regel - hvis vejret tillod det - det første besøg på vores Roadshow juleaftensdag. Naturligvis skulle hun have en fin dekoration. Ellers ville det ikke blive jul.